Save you tonight ~1D~

*Kan være anstødelige scener* Olivia White er mere end et mobbeoffer i skolen. Hendes forældre har aldrig kunne lide hende, og Olivia føler at hun er tilovers. Den eneste veninde hun har haft døde i et trafikuheld for ca. 3 år siden. Sofia var den eneste Olivia kunne snakke med.

Men Olivia får et nyt håb da hun møder en venlig dreng. En dreng der ikke løber væk fra hende og siger at hun er en luder, men en der rent faktisk vil snakke med hende. Men han ved alt om hvad der er sket igennem Olivias liv - Eller i hvert fald det meste af det - Da han overhører en 'samtale' hun havde med Sofia.

Der kan forekommer scener som er lidt anstødelige for nogle personer. Så det er læsning på eget ansvar.. ;)

20Likes
5Kommentarer
1325Visninger
AA

3. 2. You make me feel..... Different... Hole..

WARNING! Dette kapitel er ikke rettet!

 

Solen skinnede mig direkte i hovedet. Jeg missede med øjnene indtil de havde vennet sig til lyset på mit værelse. 

Hvis jeg var 6 år nu, havde jeg løbet ud af min seng og ned i stuen. Jeg havde løbet ud i haven, og været fuld af glæde, pga. denne nye dag. Men nu er jeg ikke 6, jeg er 17 og mit liv er ikke en dans på roser.

Jeg sukkede og gik med tunge skridt ned i stuen. Klokken var blevet 10 om formiddagen. Jeg havde heldigvis fået lov til at blive hjemme i dag. I dag er det Onsdag. Onsdag, onsdag, onsdag, hele dagen.

Jeg er lidt ligeglad med hvilken dag det er, for mig virker det hele ens. Bortset fra... Jeg skal mødes med Niall.. På en måde glæder jeg mig, for han er den eneste der ikke er løbet skrigende væk fra mig, men på den anden side er jeg skrækslagen, bange for at jeg siger noget forkert eller gør noget forkert. 

Jeg ved heller ikke hvordan han er, og han kender heller ikke mig. Jeg ved jo ikke engang om han gider at komme.. Det er jo hans valg.

Mit spejlbillede gloede tilbage på mig, mine mundviger var som altid vendt ned af, og jeg havde små rander under øjnene.

Jeg løftede kort op i blusen og tog fadt i fedtet på min mave. En tåre ramte min kind.. "Måske er jeg bare en tyk luder til ingen verdens nytte.." Jeg gik væk fra spejlet og tørrede tårene væk. "Jeg bliver nødt til at lader være med at lytte til dem.... Vær stærk Olivia.." 

Men jeg kan ikke. Jeg kan ikke være stærk. Det må være rigtigt det de siger, siden alle siger det, hver dag jeg ser dem. Så... Jeg må jo være..... Tyk... Og en luder..

Jeg sukkede endnu engang og gik ud i køkkenet. Min mave rumlede højlydt. Jeg slog hårdt til den, imens mine ben førte mig over til køleskabet.

Min morgenmad endte med at blive en skål cornflackes. Hvilket var fint nok, nu hvor jeg havde fri.

***

Det varme vand fik mig til at slappe en smule af. Jeg ved ikke hvorfor, men det har det altid gjort.

Efter badet fik jeg taget noget tøj på. Jeg kiggede mig kort i spejlet inden jeg tog jakke på.

Mit tøj bestod af nogle sorte shorts og en rød top. Mit brune hår, hang som altid løst ned over mine skuldre. 

Mit blik landede på solen uden for, som indikerede til at jeg ikke behøvede en jakke.

Døren blev låst, også gik turen ud til skoven. Jeg havde jo lovet Niall at komme idag, selv om jeg ikke rigtig havde lyst til det.. Lige nu havde jeg allermest lyst bare at ligge i min seng og lave ingenting. Jeg ville bare ligge og tømme hovedet for alt og ikke tænke på noget som helst. Ingen Jason, ingen forældre, bare mig og min dejlige seng.

Min tanker stoppede da jeg så mit velkendte tilflugtssted. Da jeg kom tættere på så jeg en person side og spille. Niall..

Jeg stoppede op ca. 10 meter derfra og lyttede til hvad han sang. Hans stemme er så smuk. Hans lyse stemme..... Den gjorde mig glad, gav mig håb.. Den er utrolig.. Han sang en sang jeg ikke havde hørt så meget før.. Så jeg besluttede mig for at lytte til teksten.

"... You don't know, oh oh

You don't know you're beautiful, oh oh

That's what makes you beautiful.

So, c'come on

you got it wrong

to prove i'm right i put it in a so'o'oong

I don't know why

You're being shy 

And turn away, when i look into your ey'ey'eyeess........"

Jeg har hørt den sang før.... Jeg kiggede op mod himlen. Og pludselig lagde jeg mærke til at musikken stoppede. Jeg kiggede over mod Niall, men han kiggede allerede på mig.

"Olivia!" Han rejste sig hurtigt op og gik over til mig. Jeg smilede skævt "Hej Niall."

Vi gik sammen over på vores 'side pladser'. 

"Hvordan går det Olivia?" Tonen i hans stemme havde ændret sig og hans ansigtsudtryk var bekymret. Jeg var ikke vant til at folk bekymrede sig om hvordan jeg havde det. 

Og jeg havde det jo ikke ligefrem godt.. Men det kan jeg jo ikke sige til Niall... Jeg må lyve. Som jeg så tit gør.

"Jeg har det fint, hvad med dig?" Hans ansigtsudtryk ændrede sig ikke, så jeg valgte at give ham et smil. Han kiggede mistroisk på mig. "Jeg har det fantastisk... Lidt stresset." Han blødte heldigvis op og smilede til mig.

Hmm... Nu er jeg altså for nysgerrig. Jeg må vide det! "Niall? Må jeg lige spørge dig om noget?" Han kiggede op på mig. "Ja hvad som helst." Svarede han og gjorde tegn til at jeg bare kunne spørge. "Er du en sanger eller noget? For altså.. Jeg synes at jeg har hørt din stemme før og... Ja... Jeg er vel nysgerrig." 

Han begyndte at grine. Måske var det et dumt spørgsmål? Jeg smilede bare til ham. "Faktisk ja. Jeg er med i et band der hedder One Direction." Han smilede stolt til mig og jeg sendte ham et smil tilbage. 

"Så lige nu sidder jeg og snakker med en mega kendt person?" Jeg lavede store øjne. "Teknisk set så.. Ja.. Men ikke MEGA kendt.." Han smilede skævt..

Jeg kom til at tænke på i går. Og der var noget der havde gået mig en smule på.. Jeg bliver nødt til at vide hvor meget han hørte af min samtale i går..

"Niall?" Han kiggede hurtigt på mig "Yeahh?" 

"Ehm.. Der er bare noget jeg bliver nødt til at vide..." Jeg kiggede ned på mine hænder, bange for at han skulle se min nervøsitet. "Hvor.... Hvor meget hørte du af det jeg sagde igår....?" Jeg kiggede nervøst op på ham.. Han smilede et virkeligt varmt smil til mig.

"Olivia. Der er en ting du skal vide om mig, jeg kan altid holde på en hemmelighed. Og... Jeg ved godt at jeg kun lige har mødt dig, men noget siger mig at du ikke fortæller det her til nogle.." Han kigged sødt på mig og jeg nikkede svagt "Men jeg vil have at du skal vide, at du altid kan komme til mig.." Jeg kiggede ned i jorden igen. Han lagde sin hånd på min skulder og fangede mit blik.

"....... Ingen fortjener det du går i gennem.." Han kiggede ned på mine hænder "Og bare mellem os... Da jeg gik i skole blev jeg også.... mobbet. Det var ikke slem mobning, men selv den mindste mobning kan føles slem..." Han kiggede op på mig, og han havde lidt vand i øjnene..

"Efter min mor og far gik fra hinanden, havde jeg det elendigt. Jeg var meget ked af det, men folk forstod ikke hvorfor jeg tog det som jeg gjorde. Efter de gik fra hinanden fandt jeg min trøst i musikken. Da jeg blev ældre var min drøm at blive musiker. Jeg kommer rigtigt fra Irland, og i den lille by jeg boede i kendte alle hinanden. Folk synes at jeg var mærkelig fordi jeg drømte om musik karrieren.. Det blev for meget, så jeg ville bevise at jeg var god nok, både over for dem men også mig selv. Jeg deltog i x-factor, og se hvor jeg er nu.. Det er det bedste der er sket for mig."

Jeg lagde min arm om hans skulder.. "Det er okay Niall.. Du har bevist for alle at du har det der skal til. Hver stolt af dig selv." Jeg overraskede faktisk mig selv.. Jeg er stærkere end jeg troede jeg var. 

"Jeg ved godt at det slet ikke er noget i forhold til det du lever med. Men du må huske at du skal være stærk, og udleve dine drømme." Jeg smilede taknemmeligt til ham.

"Niall... Det er rigtigt sødt af dig.. Jeg... Har aldrig haft nogle venner efter Sofias død." Jeg kiggede væk fra hans øjne og ned i jorden. "Men hvis du bare prøver at hjælpe mig, så behøver du ikke mere. Jeg kan ikke redes.. Der er ikke nogen der kan lide mig.. Og sådan er det bare. Desuden er jeg en fremmede for dig, og du er en fremmede for mig... Og jeg vil ikke have at mine problemer også bliver dine."

".... Olivia.. Hør her.. Jeg kan ikke lade det her gå forbi.. Dine problemer er mine.. Jeg..... Jeg synes at vi skal lære hinanden bedre at kende.." Han kiggede på mig med et stort smil på læberne..

"Jeg starter.... Ehmm. Jeg hedder Niall James Horan og jeg er 19 år gammel, jeg er med i et band der hedder One Direction med mine 4 bedste venner, mine forældre er skilt, jeg er oprindeligt fra en by i Irland som hedder Mullingar, min yndlings farve er grøn, jeg kan godt lide The Script og Michael Buble, nandos er min yndlings restaurant, jeg spiller guitar i min fritid og jeg elsker at synge..." Han kiggede sødt på mig "Og så er det din tur"

Hans blå øjne var så fyldt med omsorg og interesse.

"Okayy... Jeg hedder Olivia White og jeg er 17 år gammel, jeg elsker at synge og jeg spiller på guitar og klaver, min yndlings farve er blå, mine forældre er skilt og jeg er enebarn, jeg kan godt lide The Script, Robbie Williams og Michael Jackson og... Ikke så meget mere.." Jeg kiggede op på Niall som bare smilede. 

Hvis i ikke har lagt mærke til det, så smiler han jo helt vildt meget, konstant... 

"Godt.. Nu ved vi noget om hinanden. Så nu er vi ikke fremmede for hinanden." Jeg grinede over det han havde sagt. "Har du lyst til at lave et eller andet?" Han kiggede mig lidt nervøst i øjnene. 

"Som hvad?" Spurgte jeg forsigtigt. Han kløede sig kort i nakken. "Vi kunne gå ind i London og.. Tage noget at spise.. Jeg er ved at dø af sult." Han smilede stort "Okay.. Jeg er alligevel også sulten." Jeg smilede til ham igen.

Det er godt nok længe siden jeg har smilet så meget på 2 dage..

Det er svært at lade være med at smile når man er i nærheden af Niall. Han udstråler glæde og det smitter af uanset hvad.

***

Niall havde ført an derhen.. Mig som ikke anede hvor vi skulle hen, faktisk hvis han havde sagt det, vidste jeg nok stadig ikke hvor det var henne.. Jeg kommer ikke så meget ud.

Niall og jeg gik snakkede om vores interesser og alt muligt andet. "Så.. Du kan lide at synge..." Han kiggede over mod mig for at se hvad jeg sagde, jeg nikkede bare "Hvad kan du ellers lide?" Hans blå øjne lyste op.. "Ehm.. Jeg kan godt lide at......." Jeg kiggede lidt usikkert på mine hænder.

Kender du det at du får lyst til at sige hvad du tænker, uden at du tænker over hvordan det lyder? Ja? Det var det jeg lige gjorde. Typisk mig - Madelsker. "Mad" Jeg bandede inde i mig selv. Hvad tænker du på Olivia? Mad? Det skal du da ikke sige til nogen du næsten lige har mødt, vil du gerne fremstå som tyk? Mere end du er?

Usikkerheden voksede inden i mig da jeg så hans ansigtsudtryk.. Oh no.. Nu sker det.. Han synes jeg er mærkelig.

"Ahhahahahhahahhahahh" Han tog sig til maven "Hvor er det morsomt, alle mine venner siger at jeg er en madelsker!! Hvor er det sjovt at vi har det tilfælles!" Han grinede videre, og jeg begyndte at være med på den..

Jeg smilede bare til ham. "Så du kan godt lide mad, eller?" "Jeg ved ikke noget bedre" svarede han og smilede sjovt. 

"Så er vi her." Jeg kiggede op for at se hvor vi var. Der var et kæmpe skilt hvor der stod 'Nandos'. Hmm.. Det har jeg hørt om før, men jeg har aldrig været derinde. Hm. Det smager sikkert fint..

Vi gik ind og bestilte og efter det fandt vi et bord. Det var faktisk meget hyggeligt.

"Såå.. Hvad går du og laver lige for tiden? Er du igang med en uddannelse eller?" Han kiggede oprigtigt nysgerrig på mig, og jeg tror at jeg kom til at stirre lidt på ham, for hans ene mundvig trak sig op. 

"..Ehm. Ja. Jeg er igang med en uddannelse som... Ikke rigtigt noget. Jeg tager bare en almindelig studenter eksamen.." Jeg tog en bid af min kylling inden jeg snakkede videre. " Men det her er min sidste uge i London. Jeg skal på en musikskole i Brighton.." Jeg kiggede ud af vinduet "Jeg skal være der i lang tid, jeg kan ikke helt huske hvor lang tid.." Jeg kiggede over på ham for at se hans reaktion. Han sad med et kæmpe smil på læben. 

Han nikkede "Fedt!" Et smil landede på mine læber. "Hvad laver du så for tiden?" Min stemme er blevet stærkere. 

"Jaa.. Jeg skal lave en masse koncerter om noget tid, øve sange, være med i shows og besøge forskellige ting.. Så jeg har travlt." 

Jeg smilede "Det lyder spændende." 
Han nikkede anerkendende "Det er det også..." Han tog en bid af sin kylling og tykkede af munden "Hey! Jeg har en idé! Hvorfor tager du ikke med mig og drengene hen til en fest hos en af vores venner? Det kunne være vildt hyggeligt!" Han smilede over hele hovedet.

Jeg nikkede overvejende. "Jeg ved ikke helt...." Han afbrød mig med sin overglade stemme. "Årrhhh... Kom nu Olivia! Det bliver for fedt!" 

Jeg kiggede tænksom ud på bilerne.. "Okay så..." "Sådan skal det lyde!" Jeg smilede til ham (Igen? Niall du smitter!)

"..Men..... Hvad skal man have på af tøj?" Min stemme var usikker. Nærmest som tyndt glas - Gav det mening?

Han løftede forsigtigt min hage og kiggede mig i øjnene. "Jeg kan hjælpe dig med at finde noget, hvad synes du om det?" Varmen fra hans øjne faldt over mig. Jeg nikkede..

"Godt! Så lad os gå!" Han tog min hånd og førte mig ud af døren. 

Gaden var fyldt med mennesker der gik hurtigt forbi. Niall havde ikke givet slip på min hånd. Jeg rødmede lidt. Selvom mine tanker sagde, at det var fordi, at vi ikke skulle blive væk fra hinanden i menneske mængden.

Pludselig stoppede han op. Han smilede og førte mig ind i butikken.

Hele butikken var fyldt med smukke kjoler. Jeg kiggede overrasket rundt. Der var så mange forskellige farver, mønstre, former, der var sko, der var kort sagt det hele! 

 

Niall's synsvinkel

Hendes øjne blev store da hun kiggede rundt i butikken. Lidt ligesom når et lille bar ser alle julegaverne under juletræet.

Hah!

Ej.

Tilbage til virkeligheden.

"Okay Olivia..." Hun kiggede over på mig "Du går bare rundt og kigger lidt..." Hun nikkede og gik over mod en væg fyldt med kjoler - Of course..

Jeg gik over i den anden side for at se på nogle andre kjoler. Mit blik faldt på en flot og enkelt kjole. Jeg gik hen til den og studerede den nærmere. Den er cremefarvet, den sidder tæt til lidt under brystet, der er et ca. 3 cm. bredt silkebånd der sidder lige der var det begynder at hænge løst, fra lidt underbrystet falder kjolen perfekt, oppe i toppen af den er der små sten og den er stropløs - lige en jeg kunne se Olivia i. 

Jeg lod den hænge og gik hen til Olivia. Hun stod med en blå kjole i hånden, den var også smuk men jeg vidste bare ikke om den ville klæde hende. 

"Jeg tror at jeg vil prøve den her." Jeg nikkede og gik med hende hen til prøverummene. Jeg satte mig på en stol uden for døren. Jeg sad og tænkte på den anden kjole 'Hun skal bare prøve den anden kjole!' tænkte jeg.

"Olivia?"

"Yeah?" 

"Jeg går lige 2 sek. og så er jeg tilbage igen!" 

"Okay - Skynd dig!"

Jeg småløb hen til kjolen. Der var kun én tilbage! Please at det er den rigtige størrelse! Jeg småløb tilbage til prøverummene. "Så Olivia! Nu er jeg tilbage..." Jeg satte mig ned på stolen.

"Ehm.. Jeg ved ikke helt om jeg kan lide den her kjole.." Jeg kiggede hen mod døren. "Må jeg se den?" Min stemme var forsigtig. "Ehm... Ja ja.." Hun åbnede døren langsomt.. Jeg stirrede forbavset på hende. Olivia er en pæn pige, men med kjole på?!? Så er hun bare.... Hvad skal jeg sige.... Lækker! 

Det eneste der kom ud af min mund var "Wow...." Hendes kender blev rosa..

"Øh, jeg mener.. Den er rigtig flot til dig! Men.. Jeg synes ikke farven passer til dig.." Jeg smilede til hende.. Hun nikkede.. " Jaa.. Du har ret.." Hun skulle til at lukke døre da jeg satte en fod i klemme.. "Her. Prøv den her.." Hun kiggede forbavset på mig. Men tog imod kjolen.

Der gik ikke længe før hun åbnede døren. Hun havde fået kjolen på og lad mig sige det sådan her.. Det var ikke som jeg havde forventet.. Det var bedre! Den kjole passer hende perfekt! Hvis jeg skulle beskrive hende med et ord, ville det være smuk..

Hun rømmede sig kort. Jeg lukkede hurtigt munden.. "Jeg ved ikke Niall... Er den ikke lidt for kort? Og den passer heller ikke så godt til mig.. Den er mere til tynde og pæne piger, og ikke sådan en som..." Jeg afbrød hende. "Sludder! Du er så smuk! Ehh jeg mener.. Den klæder dig virkelig!"

Hun kiggede ned af sig selv "Synes du virkelig?"

"Absolut!"

Hun kiggede beslutsomt på mig " Okay så." Også lukkede hun døren.

Jeg smilede.

Mission completed. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...