Another Cinderella story. {One direction}

Jade bor i et meget fattigt område i London. Hendes familie bor bare i en lille lejet lejlighed, som egentlig mest består af en kælder. Hendes søster er meget syg, og hendes forældre kan snart ikke betale for lejligheden mere. Derfor måtte Jade træde ind og hjælpe i en meget ung alder. Hun har arbejdet lige siden hun var 12, og er nuværende tjener flere forskellige steder. Men den 18 årige piges arbejde, er ikke nok til at holde hele hendes familie på benene.

Hvert år sparer hun op med sine drikkepenge, til en kjole. For hvert år afholder en af restauranterne et maskebal, som hun altid for sneget sig ind til. Mest for at glemme hvem hun egentlig er, og leve for en gangs skyld. Men i år bliver anderledes. For en hvis berømthed gemmer sig bare masken dette år.

18Likes
12Kommentarer
1646Visninger
AA

5. That's a beautiful necklace

Jades P.O.V

Bordet var ikke oppe mere. Pigerne var gået lidt efter lidt. Var det virkelig forbi? Lod jeg bare Julia vinde? Jeg kunne ikke bare lade det ligge. For engang skyld, var der noget andet end bare min familie der virkelig betød noget for mig. Og jeg kunne altså bare ikke lade det ligge.

Julia havde stået og ventet på Harry et stykke tid nu, og det begyndte at more mig lidt, hvordan hun stod og kiggede på sit ur hele tiden. Hun kiggede vredt overmod mig, og himlede lidt med øjnene.

”Hvad morer du dig sådan over?” vrissede hun, og skulede af mig. Jeg prøvede at gemme mit smil, men det gik vidst ikke særligt godt. Hun sukkede irriteret, og blev ved med at stirre på mig, mens jeg fyldte en kop op med kaffe.

Jeg kiggede halvt op mod hende, mens hun tog noget op af sin lomme. ”Her er din halskæde for resten.. Jeg kunne aldrig finde på at gå med den.” Hun nærmest kastede halskæden over til mig, og jeg greb den kun lige med nød og næppe.

Men inden jeg nåede at sige noget mere, fløj Julia op fra sædet, og småløb smilende hen mod indgangen. Harry var vidst kommet. Jeg himlede lidt med øjnene, og fik hurtigt taget min halskæde på.

”Jade, få nu lavet noget mere kaffe!” Julia havde trukket Harry hele vejen hen til baren, og viftede med hånden af mig. ”Tjep tjep!” Jeg himlede lidt med øjnene, og tørrede mine hænder af i et viskestykke. ”Som du vil min dronning,” svarede jeg sarkastisk tilbage, og bukkede.

Harry grinede lidt, mens Julias øjne lynede i had mod mig. Jeg satte langsomt noget kaffe over, og kunne høre hvordan Harry prøvede at gemme sin latter ved at rømme sig lidt.

Han virkede ikke helt tilpas ved hende, Men det var vidst kun mig der kunne se det. Julia havde alt for travlt med at snakke om sig selv. ”Her er jeres kaffe..” Jeg stillede forsigtigt kaffen på disken foran dem, og gav Harry et lille smil. Det lagde Julia tydeligvis mærke til, og hun kiggede fornærmet på mig.

Men til min – Og Julias – overraskelse, sendte Harry mig et stort smil igen. ”Tak, eh..-” ”-Jade. Jeg hedder Jade,” Mumlede jeg stille, og han nikkede. ”Tak Jade,” Julia kiggede fra Harry, til mig, og lignede en der skulle til at koge over.

Jeg smilede svagt, og satte mig bare til at pudse nogle af glassene. Julia fortsatte sit lange foredrag om sig selv, men det så ikke rigtig ud som om Harry hørte efter.

Langsomt løftede jeg mit hoved, da en mobil begyndte at vibrere. Det var Julias. Slap vi endelig for at høre på hendes stemme lidt? ”Undskyld, jeg må lige tage den her.” Harry nikkede bare kort til hende, og åndede lettet ud da hun var gået.

”Jeg har aldrig mødt nogen der kunne snakke meget,” Mumlede Harry til mig, og drejede sin kaffekop langsomt rundt med to fingre. Jeg lo stille, og trak på skuldrende. ”Du skulle bare vide..”

Han smilede skævt op mod mig, og jeg rømmede mig kort. ”Så du fandt endelig den ’mystiske pige’, hva?” Jeg prøvede at smile skævt, men det gik vidst ikke særligt godt for mig. Han lo stille, og lænede sig lidt ind over bordet.

Oh gosh.. Han var så perfekt. Hans brune krøller, de grønne øjne, selv den lille latter der undslap ham inden han svarede. ”Tja.. Jeg er nu ikke sikker.” Han trak lidt på skuldrende, og kiggede ned i bordet. ”Ikke sikker?”

Jeg rynkede forvirret panden, og satte glasset jeg havde i hånden ned igen. ”Altså.. Hende jeg mødte, var bare.. Anderledes.” Han trak lidt på skuldrende, og rykkede sin stol lidt tættere mod disken – Mod mig. ”Men Julia er bare.. Du ved.”

Han lo lidt, og smilede op til mig. Jeg bed mig hårdt i læben, og kiggede hurtigt ned. ”Så det du mener, er.. Du tror ikke det er Julia?” Spurgte jeg tøvende og dumt, og tog et nyt glas op i hånden.

Han trak lidt på skuldrende igen, som svar, og fugtede sine læber. Jeg nikkede bare stille, og viftede mit hår væk fra mine skuldre. Han kiggede nu direkte på min hals, og fik øje på min halskæde.

”Det er vel nok en flot halskæde du har der..” Han nikkede mod min hals, og smilede skævt. Hurtigt fik jeg løftet en hånd op mod min hals, og knugede den i min hånd. ”Så, er jeg tilbage!” Julia satte sig hurtigt ned, og smilede til Harry. Han smilede en sidste gang til mig, og vendte sig så mod hende igen.

Åh, nej.

*

Jeg undskylder at dette kapitel er en smule.. kort. Men jeg skulle bare skynde mig at gøre det færdigt, da jeg skal ind i teatret i dag. (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...