Another Cinderella story. {One direction}

Jade bor i et meget fattigt område i London. Hendes familie bor bare i en lille lejet lejlighed, som egentlig mest består af en kælder. Hendes søster er meget syg, og hendes forældre kan snart ikke betale for lejligheden mere. Derfor måtte Jade træde ind og hjælpe i en meget ung alder. Hun har arbejdet lige siden hun var 12, og er nuværende tjener flere forskellige steder. Men den 18 årige piges arbejde, er ikke nok til at holde hele hendes familie på benene.

Hvert år sparer hun op med sine drikkepenge, til en kjole. For hvert år afholder en af restauranterne et maskebal, som hun altid for sneget sig ind til. Mest for at glemme hvem hun egentlig er, og leve for en gangs skyld. Men i år bliver anderledes. For en hvis berømthed gemmer sig bare masken dette år.

18Likes
12Kommentarer
1724Visninger
AA

3. Meet me

Jeg undrede mig en del over hvorfor Louis ikke havde fortalt det til Harry endnu. Hvad var han egentlig ude på? Harry havde flere gange i løbet af dagen kigget i min retning, og jeg var i tvivl om han selv var i gang med at regne det ud.

Og mig? Jeg anede ikke hvad der gik af mig. Hvorfor sagde jeg det ikke bare til ham? Det var jo utroligt dumt at mig det her.. Jeg kunne jo bare få overstået det hele, med nogle få ord. Men en stemme i mit hoved stoppede mig hele tiden.

Harry’s P.O.V

Jeg kunne snart ikke holde det her ud mere. Godt nok vidste jeg, at det ville blive svært at finde hende igen, men jeg vidste ikke det ville blive svært. Det var jo helt sindssygt. Måske skulle jeg bare opgive det hele..

Men af en eller anden grund, kunne jeg altså bare ikke.

Jeg knugede kort halskæden i min hånd, mens den næste pige trådte frem. ”Nå?” Jeg løftede det ene øjenbryn, og ventede på hun skulle reagere. Men som forventet, var det jo heller ikke hende. ”Du skal nok finde hende makker, du skal bare vente lidt,” Louis prøvede hele tiden at få mig op med humøret, men det virkede ikke særligt meget mere.

”Louis..-” Jeg sukkede kort og drejede stolen halvt rundt, så jeg sad med front mod ham. ”-Vi har været igennem hundredvis af piger allerede.. og ingen af dem er hende,” Han himlede bare kort med øjnene, og kiggede igen over mod baren. Jeg fulgte hans blik, og kiggede direkte overmod pigen, der tydeligvis arbejdede her. Hun virkede bare så bekendt.. J

eg rystede hurtigt på hovedet igen, og rejste mig. Det fik pigerne til at skrige endnu mere. Jeg havde bare brug for lidt plads.. Louis rejste sig hurtigt op, og gik op ved siden af mig. Med hurtige skridt gik jeg op mod baren og satte mig. ”Kan jeg få noget mere vand tak?”

Jeg kiggede ikke engang op mens jeg snakkede, men strøg en hånd gennem mine krøller. Pigerne havde forfulgt os op mod baren, men Paul og nogle af de andre holdt dem lidt tilbage.

Der gik ikke lang tid før hun var tilbage igen med endnu en flaske vand i hånden. Jeg tog imod flasken, og kiggede kort op mod hende igen. Jeg er helt sikker på jeg har set hende før.. Louis kiggede underligt forventende på mig, og jeg løftede bare det ene øjenbryn. ”Hvad?” han sukkede bare af mig, og kiggede ned.

*

Jades P.O.V

Endnu en dag dukkede op, og jeg var hurtigt i tøjet. Mine forældre tog på arbejde klokken 5 om morgenen, så jeg måtte tage mig af min søster hver morgen. Det var kun blevet værre med hende, men vi anede ikke hvad vi skulle gøre.

”Jade..?” Hendes skrøbelige stemme kunne kun lige høres, og det skar i mig at se hvor hårdt kræften havde taget på hende. ”Ja smukke?” Jeg satte mig ned ved siden af hende, og aede hende blidt over håret.

Hun rynkede en lille smule på panden, som om hun havde glemt hvad hun skulle sige. Jeg kyssede hende bare på panden, og tog hendes ene hånd. En tåre trillede ned af min kind, da jeg vidste hun ikke havde lang tid igen.

”Hvorfor græder du Jade?” Hendes stemme lød forvirret, og jeg skyndte mig at tørre tåren væk. ”Du skal ikke være ked af det Jade.. I skal nok klare jer. Det ved jeg i nok skal.-” Det gjorde mig ked af det, at hun allerede vidste hun ikke ville klare den. ”- Jeg skal nok vogte over jer. Det lover jeg.”

Jeg nikkede stille til hende, og kyssede hende på panden igen. ”..Det lover jeg..” Gentog hun. Flere tåre strøg ned over mine kinder, og jeg smilede bare beroligende til hende. ”Det ved jeg godt.. Jeg ville bare ønske du kunne blive..”

Hun faldt stille i søvne, mens jeg holdt hende i mine arme. Jeg lænede blidt mit hoved mod hende, og kæmpede for ikke at hulke. ”Du vil altid være vores skytsengel.. Vores lille engel..”

*

Jeg kom for sent. God dammit! Jeg skulle godt nok være heldig hvis jeg skulle undgå ikke at blive fyret. ”Skynd dig!” Hannah kastede mit forklæde hen mod mig idet jeg kom ind af bagindgangen. Jeg smilede taknemlig til hende, og bandt en knude mens jeg småløb ud til baren.

Okay. Så De var kommet tilbage. Jeg troede de havde opgivet det hele? Eller havde jeg taget fejl af dem? Nu kunne jeg endelig fortælle ham det.. Jeg måtte bare ud med det. Og det skulle være snart.

Jeg kiggede på et stykke tid mens pigerne blev gennet væk en efter en. Jeg kunne ikke bare stille mig bag køen.. Min opmærksomhed blev revet væk, da Mr. Halls døtre kom gående hen mod Harry. Jeg himlede lidt med øjnene, over deres overdrevet stramme tøj, og deres sminke.

Der er vidst nogen der gerne vil gøre et godt indtryk. Jeg fik stillet mig lidt tættere på, da det her nok skulle blive sjovt. ”Hej Harry!” Udbrød den ene - Julia -, og den anden - Penelope – smilede bare til ham. Et mindre grin lød fra mig, og Jeg skyndte mig at holde en hånd for munden da de sagtens kunne havde hørt mig.

”.. Hej..” Harry gav dem hurtigt elevator blikket, med rynket pande. ”Du har fundet svaret på det du hele tiden har ledt efter..-” Julia skubbede Penelope til side, og stillede sig helt hen til Harry. ”- For det er mig du mødte til maskeballet..”

Harry løftede overrasket det ene øjenbryn. ”Nå da da.. Bevis det.” Julia kiggede forvirret på ham. ”Eh..” Harry smilede skævt, og slog kort ud med hænderne. ”Bevis det.” Gentog han.

Hun kneb øjnene sammen, og bed sig lidt i læben. ”Jo altså.. Altså..” Harry ventede smilende, mens han kørte en tommelfinger frem og tilbage over min halskæde han havde i hånden. Min halskæde.. Julia kiggede ned mod hans hånd, og kiggede på halskæden. Jeg kunne se hendes øjne blive store, og hun vendte sig surt om og gik.

Jeg rynkede forvirret panden, og rystede på hovedet. Men så gik en kuldegysning igennem mig, og jeg stivnede. Julia vidste jo godt det var min halskæde.

Det her var ikke godt..

”Har du bare tænkt dig aldrig at sige det til ham?” Jeg sprang omkring en meter op i luften, da en stemme bag mig hviskede i mit øre. Louis lo stille, og satte sig ned på en stol der var ved siden af mig.

Det var slet ikke gået op for mig at Louis havde forladt sin plads ved siden af Harry. Jeg gik om bag bardisken igen, og kiggede ned. ”Ellers siger jeg det til ham..-” ”Okay okay, jeg skal nok!” Jeg overraskede mig selv, da det gik op for mig at jeg faktisk havde hævet stemmen lidt.

”Jamen fint så..” Han kiggede lidt ned i bordet, og fugtede sine læber. ”Undskyld..” Jeg tøvede stille, og lagde begge mine hænder på bardisken. ”Jeg aner bare ikke hvordan jeg skal sige det til ham?” ”Hvordan du skal sige det til ham?” Han løftede det ene øjenbryn, og lo stille.

”Ja.. Og så er jeg måske også lidt bange for om han bliver skuffet..” Louis lavede store øjne, og hævede begge sine øjenbryn. ”Om han bliver skuffet? Han har snakket om dig, uafbrudt de sidste to dage.. Så jeg tror næppe han bliver skuffet.”

En varm følelse gik igennem mig da han sagde det, og jeg smilede lidt til ham. ”Jeg kan nu godt forstå Harry er blevet så betaget af dig..” Han sendte mig et skævt smil, og jeg rødmede en lille smule. ”Louis?” Harrys stemme lød lidt væk, og Louis skyndte sig at rejse sig op. ”Vi ses love,” Han smilede skævt til mig, og småløb tilbage til bordet.

Hannah og jeg lavede sjov med nogle af pigerne i køen, og fik os et godt grin over nogle af deres reaktioner da de så drengene, face to face. Men vores leen blev hurtigt stoppet, da Julia og Penelope bestemt marcherede overmod os. Eller rettere sagt, mig.

”Nå Jade..” Julia lænede sig lidt ind over disken, og smilede falskt til mig. ”Hva så?” Svarede jeg sarkastisk, da jeg egentlig var pænt ligeglad med hvad hun havde at sige. ”Knyt sulten.” Vrissede hun, og jeg lo stille over hendes ordvalg. ”Jeg ved det er dig Harry leder efter,” spyttede hun ud, og kiggede vredt på mig.

Som om jeg var lidt ligeglad, - Hvilket jeg faktisk ikke var, - trak jeg bare på skuldrende. ”Okay?” Jeg slog kort ud med armene, og kiggede på hende som om jeg ventede på hvad hun mere havde at sige.

Hannah havde for længst stukket halen mellem benene, så jeg kunne ikke forvente noget støtte fra hendes side lige nu. ”Og hvis du ikke holder dig langt væk fra ham, får jeg dig fyret.”

Jeg stivnede, og sank kort en klump. Julia smilede tilfreds da hun så min frygt, og marcherede hurtigt væk igen, med Penelope lige i hælene.

Jeg kunne ikke bare lade være med at sige det.. Men jeg kunne heller ikke blive fyret! Det her job var alt for min familie. Der måtte være en udvej.. Og pludselig kom jeg med en idé. Uden at tænke over konsekvenserne, rev jeg et lille stykke papir af den lille blok jeg havde i siden af forklædet.

Harrys P.O.V

”Og så dansede vi.. og dansede.. Og nu kan vi leve lykkeligt til vores dages ende sammen!” Jeg kiggede skræmt på pigen foran mig, og sank en klump. Louis prøvede så godt han kunne, at gemme sit grin med noget hosten. Pigen blev ført væk af vagterne, og jeg blev nødt til at tage en slurk af min vandflaske.

”Det var alt for i dag.. Vi kommer måske tilbage i morgen,” Hørte jeg Louis sige, og med et lettet suk rejste jeg mig op. Louis holdt lidt øje med mig mens vi pakkede sammen og gik ud mod bilen.

Jeg stoppede kort op da vi nåede ud til bilen, og rynkede panden. ”Hvad er nu det? Har vi fået en bøde?” Jeg sukkede irriteret da jeg så den lille seddel ved vinduesviskeren. Hurtigt løftede jeg vinduesviskeren, og foldede sedlen ud. Det var ikke en bøde som jeg troede. Tvært imod. På sedlen stod der:

_______________________________________________

Mød mig her igen i aften kl. 19.

Jeg kunne godt tænke mig at få min halskæde igen.. Som sagt betyder den meget for mig.

K.h Den rødhårede pige.

 ________________________________________________

 

*

Uha uha.. Håber i kunne lide kapitlet. ;) Jeg kunne simpelthen ikke vente med at skrive videre, så here you go. dx

~Ted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...