Another Cinderella story. {One direction}

Jade bor i et meget fattigt område i London. Hendes familie bor bare i en lille lejet lejlighed, som egentlig mest består af en kælder. Hendes søster er meget syg, og hendes forældre kan snart ikke betale for lejligheden mere. Derfor måtte Jade træde ind og hjælpe i en meget ung alder. Hun har arbejdet lige siden hun var 12, og er nuværende tjener flere forskellige steder. Men den 18 årige piges arbejde, er ikke nok til at holde hele hendes familie på benene.

Hvert år sparer hun op med sine drikkepenge, til en kjole. For hvert år afholder en af restauranterne et maskebal, som hun altid for sneget sig ind til. Mest for at glemme hvem hun egentlig er, og leve for en gangs skyld. Men i år bliver anderledes. For en hvis berømthed gemmer sig bare masken dette år.

18Likes
12Kommentarer
1685Visninger
AA

4. Is it really you?

Harrys P.O.V

Jeg havde ikke sagt det til nogen. Jeg havde ikke vist sedlen til nogen. Egentlig var jeg overhovedet ikke sikker på om det var hende der ville være der? Men et eller andet sagde mig, at det var hende.. For jeg havde ikke sagt til nogen hun var rødhåret. Louis havde ikke spurgt mere ind til sedlen, da jeg forsikrede ham om det bare var en bøde.

Jeg fik parkeret bilen foran restauranten endnu engang, og tog en dyb indånding. Hvad hvis det virkelig var hende der var derinde? Hvad havde jeg egentlig tænkt mig? Jeg anede det virkelig ikke, men jeg måtte jo bare vente og se. Jeg knugede halskæden hårdt i min hånd, og sank en klump. Det her havde bare at gå godt.

Vinteren havde taget godt fat, og der faldt faktisk lidt sne. Selvom det var svært at se, da mørket var faldet på. Jeg åbnede langsomt bildøren, og kiggede rundt. Med tøvende skridt, bevægede jeg mig overmod indgangen.

Jeg undrede mig lidt over Restauranten allerede var lukket. Der var slet ikke nogle derinde, og lyset var slukket. I et kort sekund, gik det op for mig at det sikkert var en af drengene der lavede sjov med mig.

Med en smule tøven, lagde jeg en hånd på dørhåndtaget. Den var åben.

Skridt efter skridt, fortsatte jeg ind i restauranten. ”Hallo?” Jeg rynkede lidt på panden, og kiggede mig omkring. Restauranten virkede meget mere anderledes i mørket. Jeg havde jo nærmest også kun set stedet, fuld af piger..

”Er her nogen?” Jeg stoppede op midt i handling, da jeg kunne høre skridt. Og de var hurtige. Så der var altså nogen herinde.. Et svagt smil bredte sig over mine læber, og jeg kiggede forventende mod lyden.

Endelig kunne jeg se skikkelsen nærme sig mig. Hun virkede nu lidt lavere til ballet, men det kunne også være lige meget.

Jeg fik et mindre chok, da lyset blev tændt. Mit blik vandrede hurtigt rundt omkring mig, og så over på hende. Hun smilede bare til mig, og jeg kunne ikke rigtig gøre noget andet end at smile tilbage.

Nu kunne jeg godt genkende hende.. Det var jo hende der.. Ham ejerens datter. Hvad var det nu hun hed? Nårh, ja.

Julia.

*

Tidligere den dag.

Jades P.O.V

Jeg observerede sedlen med mine øjne, og læste den igennem et par gange. Ja.. Det skulle nok får ham til at komme. Måske.. Det måtte vi tage til den tid. Jeg rev sedlen ud af blokken, og smilede svagt.

 ”Hvad er det du står og gemmer?” Hannahs stemme brød igennem mine tanker, og et forskrækket spjæt gik igennem mig. ”Hannah forhelvede.. Du gav mig et chok,” Hannah grinede bare lidt, og lænede sig fremover for at læse sedlen. ”Uh.. Har du nu endelig tænkt dig at sige det til ham?”

Jeg tyssede hurtigt på hende, og kiggede mig lidt omkring. ”Du må bare ikke sige det til nogen..” Hun tog en hånd op mod munden, og lod som om hun lynede den, og tavst begyndte hun så at gå igen.

Jeg lo stille efter hende, og rystede en smule på hovedet. ”Hvem er den seddel til?” Sedlen blev revet ud af min hånd, og foran mig stod pludselig Julia og Penelope. Julia stod med sit hoved truende tæt mod mit, mens Penelope læste sedlen højt. ”Sagde jeg ikke til dig du skulle holde dig væk?”

Hun rev sedlen ud af hænderne på Penelope, og læste den selv. ”Den her tager jeg..” Hun foldede sedlen sammen, og puttede den ned i lommen. Det gik op for mig hvad hun havde tænkt sig.

”Han tror aldrig på det er dig,” Vrissede jeg af hende, men hun ignorerede det bare. ”Og Jade?” Hun smilede falskt til mig, og kastede kort med håret. ”Du skal ikke engang overveje at dukke op i aften. Forstået?”

Jeg stirrede bare tomt på hende, mens hun gik. Hvad i alverden skulle jeg nu gøre? Det var jo håbløst.. Med et suk trampede jeg ind i køkkenet igen.

*

Harrys P.O.V

”Goddag Harry.. Kan du huske mig nu?” Hendes stemme lød heller ikke som den samme, men stadig væk.. ”Er det virkelig dig?” Spurgte jeg tøvende, og gik et lille skridt tættere på. Til min overraskelse undslap en lille latter hende. Heller ikke den samme latter som jeg huskede.

”Selvfølgelig er det mig Harry!” Hun smilede endnu større, og nærmede sig stille. ”Jamen.. Du havde jo rødt hår?” I et kort sekund tøvede hun, men så smilede hun bare igen. ”Hår farve..” Jeg nikkede bare stille, og kløede mig i nakken.

Hun kiggede forventende på mig, men jeg anede ikke rigtig hvad jeg skulle sige. ”Nå.. Skal du ikke invitere mig ud eller noget?” Hun lagde sit hoved lidt på skrå, og jeg tøvede kort. Godt nok var hun ikke som jeg huskede hende. Overhovedet. Men jeg kunne da godt give det en chance..

Jeg huskede nu jeg også havde halskæden i hånden, og rakte den frem mod hende. Hun kiggede undrende på min hånd, og rynkede panden lidt. Hvad er det?” Spurgte hun, men rakte alligevel sin hånd lidt frem. ”Din halskæde..?” Jeg åbnede langsomt min hånd, og prøvede at smile lidt til hende.

Det var som om hun lige skulle bruge lidt tid til at huske hvad det nu var. ”Nårh ja!-” Hun grinede stille igen. ”- Min halskæde.. Tak.” uden videre, tog hun den ud af min hånd, og ned i sin lomme, som om den slet ikke var vigtig.

Jeg valgte at lade det ligge, men der var virkelig noget der virkede forkert her.. ”Nå, skal vi tage en kop te her i morgen?” Jeg kiggede op mod hende igen da hun spurgte, og trak lidt på skuldrende. ”Det kan vi vel godt..”

”Godt! Så mødes vi her i morgen!” Hun smilede stort, inde hun vendte om på hælen, og gik væk igen. Mærkeligt.. Det her var bare meget, meget mærkeligt..

 

*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...