Another Cinderella story. {One direction}

Jade bor i et meget fattigt område i London. Hendes familie bor bare i en lille lejet lejlighed, som egentlig mest består af en kælder. Hendes søster er meget syg, og hendes forældre kan snart ikke betale for lejligheden mere. Derfor måtte Jade træde ind og hjælpe i en meget ung alder. Hun har arbejdet lige siden hun var 12, og er nuværende tjener flere forskellige steder. Men den 18 årige piges arbejde, er ikke nok til at holde hele hendes familie på benene.

Hvert år sparer hun op med sine drikkepenge, til en kjole. For hvert år afholder en af restauranterne et maskebal, som hun altid for sneget sig ind til. Mest for at glemme hvem hun egentlig er, og leve for en gangs skyld. Men i år bliver anderledes. For en hvis berømthed gemmer sig bare masken dette år.

18Likes
12Kommentarer
1636Visninger
AA

6. Did he just ask me out?

”Hannah!” Jeg kiggede rundt i køkkenet efter min veninde, og bed mig hårdt læben. ”Hvad nu?” Hendes hoved dukkede op bagved en af emhætterne. ”Jeg tror.. Jeg tror Harry har fundet ud af at det er mig..” Hviskede jeg ud, og bed mig hårdt i læben.

Hun lo bare stille af mig, og løftede det ene øjenbryn lidt. ”Var det da ikke også meningen?” Spurgte hun, og smilede til mig. Tja.. Det var det jo egentlig.. Men hvad hvis nu Julia fandt ud af det? Hvad hvis nu hun fik mig fyret alligevel?

Jeg måtte simpelthen tage at beslutte mig. Jeg kunne godt lide Harry. Hvem kunne dog ikke det? Jeg mener.. Han er jo sød, og charmerende, har de dejligste øjne, og hans smil fik mig til at smelte..

Jeg vågnede op fra min dagdrøm, da Hannah knipsede med fingrene foran mig. ”Jade..?” Hun lo stille af mig, da jeg rødmede. ”Undskyld,” Mumlede jeg stille ud, og bed mig hårdt i læben. Hun himlede bare lidt med øjnene, og smilede. ”Jade.. Du bliver nødt til at sige det til ham. Selveste fucking Harry lækkerhed Styles, leder efter dig.” Hun klappede mig lidt på skulderen, og jeg nikkede.

”Du har ret Hannah.. Men Julia,-” ”Der er ikke noget ’Men Julia’ her. Hvis Julia får dig fyret, siger jeg også op.” Hun smilede til mig, men jeg rystede på hovedet af hende. ”Nej nej Hannah, det her er mit problem, og du behøver virkelig ikke at gøre det.” Hun rystede bare på hovedet, og kiggede nu lidt mere alvorligt på mig. ”Jo, Jade.. Det gør jeg.”

Opgivende sukkede jeg, og slyngede et nyt viskestykke over skulderen. Hannah havde altid ret. Hvis jeg nogensinde skulle havde min egen lille rådgiver, så skulle det helt klart være Hannah.

*

Harry havde vidst efterladt Julia alene ved disken, og havde sat sig over til Louis lidt i stedet. Julia stirrede overmod dem, men løftede hurtigt blikket da jeg kom ud igen. ”Har drømmeprinsen efterladt dig?” Jeg lavede et sørgmodigt ansigt, og begyndte så at tørre disken af.

”Hold kæft..” .. Var det det? Ikke nogen spydige kommentarer? Hun lød ikke engang særlig vrissen. Jeg kneb øjnene lidt sammen, men fortsatte bare med at tørre bordet af.

Jeg løftede stille blikket op mod Harry og Louis, og lagde mærke til de begge kiggede på mig mens de snakkede. Snakkede de om mig? Sad Louis og bekræftede det var mig der var ’pigen’. ”Hvordan gør du det?” Jeg rettede hurtigt blikket mod Julia, som sad og kiggede på mig. ”Gør hvad?” mumlede jeg.

”Du ved.. Harry. Han kan jo tydeligvis bedre lide dig, end mig..” Okay, hvad skete der lige? Spurgte Julia mig, til råds om drenge? Verdenen havde jo taget en helt ny drejning.

Julia sukkede irriteret da jeg ikke svarede hende, og rejste sig. Havde hun nu endelig opgivet ham? Det var da umuligt at Julia nogensinde ville efterlade en berømthed til mig. Eller havde jeg taget fejl af Julia?

”Hey babe.” Et forskrækket spjæt gik igennem mig, og jeg lagde en hånd over hjertet. ”Seriøst.. Behøver du gøre det der hver evig eneste gang?” Louis lo stille af mig, og rykkede lidt tættere på bardisken. ”Har du stadig ikke sagt det til Harry?”

Så han havde altså ikke sagt det til ham. Endnu.. Men hvorfor kiggede de så begge to over på mig? Jeg var forvirret. ”Altså.. Hvis du ikke snart bare siger det, så finder han selv ud af det.” Jeg kiggede op fra bordet, og bed mig i læben.

”Han er allerede på sporet..” Jeg sukkede kort, og lagde karkluden fra mig. ”Og hvad så hvis jeg siger det, hva? Hvad sker der så?” Han tøvede lidt, og trak på skuldrende. ”Det ved jeg ikke..” Jeg nikkede stille, og trådte lidt tilbage.

Louis betragtede mig lidt, mens jeg langsomt tømte kaffemaskinen. Og hvad i alverden regnede jeg med selv? At jeg bare kunne fortælle ham det var mig, og så leve lykkeligt til mine dages ende? Nej. Det kunne vidst ikke lige lade sig gøre..

Når han havde et liv som han havde, og jeg havde et som jeg havde. Altså, helt ærligt. En mega berømt person, fra et mega berømt boyband, som dater en fattig lille hjælpeløs pige. Det gav bare ikke mening.

”Giver du noget te?” Jeg kiggede hurtigt op, og kiggede ind i de nu lidt velbekendte grønne øjne, - Harrys. ”J-Ja selvfølgelig..” Han smilede til mig, og stillede koppen på disken foran mig, der før havde været kaffe i.

Jeg skyndte mig at skylde den af, og varme noget vand op. ”Nå, så hvad sidder i to og snakker om?” Harry kiggede fra Louis, til mig. Jeg tøvede lidt, og anede ikke hvordan jeg skulle tale udenom. ”I-Ik noget..”

Louis rømmede sig kort, og kiggede ned i bordet, men jeg kunne sagtens se smilet han prøvede at gemme. Han fandt åbenbart det her morsomt.. Jeg sendte ham et truende blik, og han skyndte sig at få en anden grimasse på.

”Nå, jeg synes ellers bare jeg så jer snakke..” Han kneb øjnene lidt sammen, og kiggede igen fra ham, til mig. ”Så tror jeg din te er færdig!” Skyndte jeg mig at sige, da elkedlen sagde klik. Han kiggede bare lidt på mig, og rystede så på hovedet.

Jeg fik hurtigt hældt det kogende vand op i koppen, og jeg puttede forsigtigt et tebrev i. ”Værsgo..” Jeg stillede koppen foran ham igen, og han smilede. ”Mange tak.” Inden jeg nåede overhovedet at få min hånd væk, lagde han sin over koppen – Og over min hånd.

Kort stivnede jeg, men slappede så hurtigt af igen. Hans hånd var dejlig varm. Han blev bare ved med at smile til mig, og jeg smilede bare tilbage. Jeg blinkede et par gange, og skyndte mig at trække mig hånd til mig. ”Eh..”

Jeg rødmede stille, og kiggede ned. Det var først der jeg lagde mærke til hvordan Louis sad og smilede til os. Jeg gav ham endnu et truende blik, men han lo bare stille af det.

”Er du sikker på jeg ikke har set dig før?” Jeg kiggede op mod Harry igen, da han snakkede. ”E-Eh.. Altså.. Det ved jeg ik.” Jeg havde lyst til at slå mig selv rigtig hårdt i panden. Hvor dum var jeg lige? ”Mhm..” mumlede han stille ud, inden han tog et lille sip af teen.

*

Louis begyndte at snakke lidt om en koncert der fandt sted snart, mens mig og Harry nogle gange fik udvekslet et par blikke med hinanden. Okay. Harry var altså dejlig. Meget dejlig. Hvorfor sagde jeg det ikke bare?

Da Louis havde snakket i et stykke tid, kiggede han smilende ned på sit ur. ”Nå Harry.. Vi må hellere gå. Drengene venter sikkert på os,” Han smilede lidt til mig, inden han rejste sig. Harry nikkede bare lidt, og stillede tekoppen over på disken foran mig. ”Tak for dejlig te.”

Jeg smilede svagt til ham, og nikkede.

”Og så tænkte jeg på..” Han kløede sig lidt i nakken, og jeg kiggede op mod ham igen. ”.. Om du måske ville ud og have en kop kaffe i morgen?” A’hva? Inviterede han mig lige ud? Okay, okay.. Jeg måtte ikke flippe helt ud nu.. Jeg smilede svagt til ham, selvom jeg brændte inde med det største smil nogensinde, og nikkede. ”Det lyder da hyggeligt,”

Han smilede stort, og nikkede et par gange til mig. ”Fedt! Så ses vi i morgen..” Jeg nikkede, og smilede tilbage til ham. Det var der, jeg lagde mærke til nogen i baggrunden. De.. Tog billeder? Hvad i alverden?

Harry fulgte mig blik, og så dem nu også. ”Dem skal du ikke tage dig af.. Det er bare paparazzier,” Han smilede beroligende til mig, og jeg løftede det ene øjenbryn. ”Paparazzier?”

Han lo stille, og nikkede. ”De er idet mindste bedre end en million skrigende piger..” Jeg lo stille med, og smilede til ham. ”Harry! Kommer du?” Jeg kunne se Louis stå i og vifte med hænderne i indgangen. Harry kiggede sig kort over skulderen, og smilede så en sidste gange til mig. ”Sa ses vi i morgen Jade,”

*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...