I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
6048Visninger
AA

23. What are we going to do?

"Hvad med vores kaffe?", spurgte jeg, idet en tjener kom over med vores kaffe. "Hm", var det eneste Harry sagde. Jeg smilede til tjeneren, som det ikke virkede alt for underligt.

Spørg ikke hvorfor.

"Jeg vil altså have min kaffe", sagde jeg en smule barnligt, og tog om min kaffe. "Okay så", svarede Harry, og smilede til mig. Sådan et røv irriterende smil, fordi det gav mig lyst til at skrige.

Fordi det var så sødt...

Tag dig sammen, Monica!

Okay, mor...

Tilbage til hvor vi kom fra...

"Så hvordan har Lola det?", spurgte Harry, og tog en tår af hans kaffe. "Jeg ved det ikke, hun virker meget normal, men alligevel som om hun holder på en eller anden hemmelighed"; mumlede jeg, og fangede Harrys blik.

Control bitchas!

Hvad??

Bare... Glem det.

Okay!

Gider i lige skride tilbage??

Ejh...

"Hun er nok lidt chorkeret", sagde Harry, og smilede beroligende til mig. "Men hun fortælle mig ikke noget, og jeg har på fornemmelsen hun ved hvad der skete", svarede jeg. "Måske skulle du torurere hende, indtil hun sagde noget?", sagde han for sjov. Jeg smilede bare til ham, og rystede på hovedet.

"Jeg tror ikke på vold". Harry løftede det ene øjenbryn, og begyndte så at grine kort.

Sådan haha.......... ahaha............øh............haha!

Nej bare hehehe...

Eller hvad man nu siger...

"Jeg mener, hvorfor tror folk, hestene løber hurtigere, hvis du losser dem 20 gange pisse hårdt? Hvorfor får man hinanden til at tro, en truende lussing, kan få en til at holde mund? Det er jo alt sammen løgn", sagde jeg, og tog en tår af min kaffe.

Jeg burde blive fordrags holder.

Monica Monson, den fantastisk fordrags holder, og vold!

Monica Monson har vundet en nobel pris, fordi hun er verdens klogeste, og mest rådgivende menneske! Hun har gjordt verden et tryggere sted!

Yeah mother fuckers!

Kaffe gør mig hyper...

"Monica, er du der?", spurgte Harry. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg sad og så ned i kaffen, med et smil i fjæset. "Ja jeg tænkede bare lige", sagde jeg, og drak lidt mere af kaffen.

"Hvad tænkte du på?", spurgte han, og lænede sig en smule imod mig. "Åh... Det vil du ikke vide", mumlede jeg, og fnøs kort af mig selv. "Kom nu", sagde Harry, og smilede flirtende til mig. Det smil jeg aldrig nogen sinde ville falde for!

"Jeg tænkte bare at jeg nok ville blive den bedste fordrags holder i hele verden, og muligvis skulle rette mg efter den mulighed", sagde jeg, og smilede stolt. Harry begyndte at grine, hvilke lød sødt. Men det var også pisse irriterende, at han grinte af mit forslag. Jeg lavede et sorget ansigt, og rystede på hovedet.

"Hvor er det dog sjovt...", mumlede jeg, og rejste mig op. "Lad os smutte, grine bidder".

***

Da vi trådte ind i lejligheden, sukkede jeg ledtet op. "Har jeg nogensinde fortalt dig, hvor meget jeg hader paparazzier?", spurgte jeg, og løb ind imod sofaen, i stuen. "Er du træt?", spugte Harry, med et underligt blik. Et ulæseligt. Lumsk. Fuck.

"Ja, paparazzier suger energien ud af mig"; mumlede jeg, da jeg lå i sofaen. Jeg satte mig en smule op, og kiggede smilende på Harry. "Så lad os tale", sagde jeg. Harry løftede det ene øjenbryn, og smilede så.

OMG!
Fordrags holderen Monica Monson, blev forleden spottet med den kendte Harry Styles. Er de mon et par??

Get out of my head, paparazzier!!!

"Jamen du starter", sagde Harry, og satte sig ved siden af mig. "Nej, du gør", svarede jeg, og lænede mig tilbage i sofaen.

Oh jeg havde helt glemt at fortælle jer det! Hele vejen hjem fra cafeen, havde vi haft paparazzier i røven, så nu endte jeg på forsiden af Gossip igen, og blev røv irriteret, tog til fest, og havde tømmermænd.

Eller spiste en pakke chokolade, bagte cupcakes, psiste dem, og så fire afsnit af Pretty Little Liars.

Dilemma!

"Var det en fejl?", spurgte Harry, og sendte mig et spørgende blik. "Aner det ikke", mumlede jeg, og lukkede mine øjne. På en eller anden måde, havde jeg lyst til at flække af grin, og smile, fordi jeg ikke kan finde ud af at rødme.

Det er rigtigt!
Istedet for at rødme, smiler jeg, og får grine flip. Sådan et akavet et!

"Men hvis du var sur på mig, og det så skete, måtte det vel ikke være en fejl?", sagde han en smule usikker. På den ene måde var jeg fornærmet, men jeg vidste han havde fat i noget.

"Tænk at du sendte blomster til mig"; mumlede jeg, og åbnede dine øjne. "Hvor er de egenligt henne nu?", spurgte Harry, og smilede.

Oh fuck.

"Øh", var det eneste jeg hørte. "Var det de blomster, der lå nede på gaden?", spurgte han, og kiggede en smule sorget, men alligevel forstående på mig. Jeg nikkede kort, og bed mig i læben.

"Hm", sagde Harry tænkeligt, men smilede så. "Men de var rigtig flotte", forsikrede jeg ham, og gengældte hans smil. "Hvor er Louis egenligt?", spurgte jeg, og kiggede lidt rundt omkring.

"Det er kun mig der holder fri idag", svarede han, og mødte mit blik. "Tror du vi ender på forsiderne imorgen?", spurgte jeg, efter en smule stilhed. "Helt klart", svarede Harry, og lænede sig tilbage i sofaen.

"Og hvad gør vi så?".

__________________

Et lidt kort kapitel herfra.

Movellaen er ikke rettet.:)

Xxx.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...