I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
5952Visninger
AA

34. Too much love, and too much pain

Lolas synsvinkel.

Jeg havde ikke lyst til at fortælle Monica, hvorfor jeg havdee gjordt hvad jeg havde gjordt. Stemmerne i mit hoved blev bare ved med at tvinge mig. Jeg måtte ikke spise hvidt brød for dem. Jeg måtte ikke dit, og jeg måtte ikke dat. Vigtigst. Jeg måtte aldrig nogensinde fortælle nogen om stemmerne, og jeg måtte ikke se min bedste veninde.

Stemmerne havde været her lige siden jeg blev overfaldt dengang. De var bare blevet 100 gange værre, og styrede fuldstændig mit liv. Jeg havde hadet mig selv, og haft virkelig ondt i mit bryst, lige siden stemmerne blev så kraftige. De var så overbevisende, og så truene.

Jeg var helt hjælpeløs.

Jeg tørrede blodet væk fra mit håndled, og tørrede barber bladet af. Jeg havde vel vænnet mig til smerten. Smerten stemmerne tvang mig igennem. En tåre forlod mit ene øje, og flygtede ned af min kind. Jeg fjernede den hurtigt med den hånd, hvis håndled jeg ikke havde skåret i.

"Du skal ud og rejse, prinsesse", grinede Mike, og skubbede mig hen af vejen. "I er syge i hovedet", hviskede jeg, og tog mig til armen, de havde vredet om, da jeg prøvede at flygte. Der var mør-

"Lola vi går nu", sagde Perrie, imens hun bankede på døren til badeværelset. "Kommer nu", sagde jeg, og prøvede at lyde sikker, og glad. Det lykkedes bare ikke så godt, for jeg lød virkelig svag, og syg. "Er du okay derude?", spurgte hun, og bankede igen et par gange på døren. "Ja, jeg øh... Skulle lige rede mit hår", sagde jeg, og rømmede mig.

"Okay", sagde Perrie, og da jeg hørte fodtrin, regnede jeg med hun gik. Jeg lod et hulk forlade mine læder, imens tårene forlod mine øjne.

Der var mørkt overalt. Gade lygterne virkerde ikke i dette kvarter, og alle de skumle lyde blev ikke nemmere at ignorere i det uklare lys.  Jeg snøftede et par gange, og kiggede på Mike, jeg lige præsic kunne skimte i mørket. "Jeg forstår dig virkelig ikke"; mumlede jeg, og tørrede et par tårer væk fra mine kinder. "Du er bare en møg tøs, du forstår intet", svarede MIke spydigt, og strammede sig greb om mig. "Er jeg møget her?", spurgte jeg, og fortrød hurtigt ordende, da jeg blev rusket hårdt i. "Det er bedst hvis du lukker din rød, prinsesse", sagde han, og grinede af sig selv.

Jeg kiggede ned på rifterne på mit håndled, og skyndte mig at tørre det sidste blod af, inden jeg tog min cardigan på igen. Jeg ryddede op efter mig, og gik ud af badeværelset. Jeg havde fuldstadig glemt at min makeup nok var helt ødelagt, da jeg havde grædt.

Jeg skulle lige til at vende mig om, da jeg stødte ind i en. "Hovsa", mumlede jeg, og kiggede op i hendes øjne. De var forvirrede, og vrede.

Men jeg havde stadig savnet dem.

***

Monicas synsvinkel.

"Monica vi går altså nu", sagde Harry, som stod i døren, og tjekkede mig ud. Ja jeg stod også kun i undertøj, men alligevel... "Jeg skal bare lige have min kjole på", sagde jeg, og smilede drillende til Harry. Han bed sig i læben, og kiggede lidt væk. Jeg smilede af hans reaktion, og gik over til min kjole, som hang på skabet. Det var en virkelig smuk kjole, i en army grøn farve, som sad stramt på mig, med sådan nogen slags flæser. Jeg havde valgt en par guld stiletter, og et par enkle guld kæder som øreringe.

Da jeg havde fået mit tøj på, kiggede jeg over på Harry, som smilede tilfredst til mig. Jeg rystede på hovedet, og sukkede. "Skal vi gå?", spurgte jeg, og tog fat i min taske. Han nikkede kort, og tog fat i min hånd, da jeg gik forbi ham. Jeg stoppede op, og kiggede sukkersødt på ham. "Du ser godt ud", hviskede han mig i øret. Jeg grinede kort af ham, og kyssede ham hurtigt på munden. "Det var rart at vide", sagde jeg, og gik sammen med ham ned til stuen.

Da vi var kommet ned i stuen, kom jeg pludselig i tanke om at jeg havde glemt mig mobil, og skyndte mig derfor op af trapperne, hen til værelset. Jeg begyndte at tænke lidt på hvordan jeg ville have overlevet aftenen, hvis jeg havde glemt min mobil, hvilke resulterede i, at jeg slet ikke så pigen, som jeg gik ind i.

Lola.

"Hovsa", mumlede hun, og mødte mine øjne. Jeg kiggede vredt på hende, men da jeg fik øje på hendes ødelagte makeup, og den løbende mascarre, blev jeg forvirret. Havde hun grædt? Jeg kiggede lidt på den kjole hun havde på (som jeg jo havde gevet hende), og gik øje på en lille blod plet ved kanten.

Hun havde sikkert bare besøg af, hvad fanden kalder folk det? Tante rød? Russerne?

Hm...

Jeg rystede på hovedet, og sendte hende et skævt smil, inden jeg smuttede ind på værelset, tog min mobil, og gik nedenunder igen, til de andre. Harry kiggede på mig med et lidt underligt blik, inden han tog en arm rundt om mig, kyssede mig hurtigt på halsen, og smilede til mig.

Jeg gengældte hans smil, og fik øje på Lola, som kiggede lidt rundt omkring, som om hun gik i tredje klasse, og ikke havde en makker at følges med. Jeg sukkede lydløst, og overvejede kort at trække mig fra Harry, så Lola ikke følte sig alene. Jeg lod dog være, og kiggede bare lidt trist på Lola, inden vi alle gik ud til bilerne der spændt ventede på os.

Aj ahahahaha, biler kan ikke være spændte...

Point til dig, Monica.

Wuhu!

Jeg satte mig sammen med Harry, Louis og Elenor, imens Niall, Lola, Zayn, og Perrie sad i en anden, og Liam og Danielle i en tredje.

"Hvad nu hvis svenskere ikke fester ligesom i England?", hviskede jeg til Harry, som grinede svagt af mit spørgsmål. Tør det smørrede smil væk, Harry, jeg mente det faktsik! "Bare rolig, det bliver sjovt", hviskede han tilbage, og klappede mig let på låret. Jeg sendte ham et sødt smil, og lagde mit hoved på hans skulder.

Party heeeere i cooooome.

***

Av min fucking fod, Sverige er godt. nok. koldt.

Vi var lige kommet ind i på diskoteket, og havde samlet os i en lille gruppe, for at få styr på hvad vi gjorde. Vi havde sjovt nok bare aftalt at have det sjovt, og bare ikke skride uden at sige det til nogen af os.

For så kom vores røv i problemer.

Det tror jeg nok...

Men hvis jeg skred med en eller anden (Harry), sagd jeg jo bare til Harry, at jeg skred fordi jeg skred med ham. Kompliceret?

I skulle bare vide...

Jeg kunne se Lola smutte lidt hen til toilettet, da vi var gået hver for sit. Hun gik med hastige skridt, og kiggede rundt omkring, som om hun var bange for et eller andet. Jeg ignorerede den bekymrede følelse, og gik med Harry op i baren, hvor vi fik noget at drikke.

God det var underligt at være "optaget".

Men rart...

Da jeg havde drukket min drink, lagde jeg hurtigt min hånd på Harrys lår, for at få hans opmærksomhed. "Jeg smutter lige hurtigt på toilettet", sagde jeg, og smilede til ham. Han nikkede kort, og gengældte mit smil. Jeg kyssede ham hurtigt på kinden, og fandt toilettet.

Sandheden var at Lola ikke var kommet ud fra toilettet endnu, da jeg sådan set havde hold øje med hende. Hun var stadig min bedste veninde, selvom hun havde været ond imod mig.

Jeg åbnede lydløst døren, og trådte lige så lydløst ind af den. Jeg kunne høre en lav hulken, og bøjede mig derfor ned, for at se om jeg kunne genkende hulkerens sko.

Og om det ikke var Lolas...

"Lola er du derinde?", sagde jeg med en lidt bekymret stemme. Jeg bed mig lidt i læben, da hulken stoppede. Jeg sukkede, og bankede på døren, hvor hulken kom fra. Ja okay jeg havde jo set at det var de samme sko hun havde på, som hun havde på da vi gik...

"Lola luk nu op, jeg er her bare for at hj-", jegt nåede ikke at sige mere, da døren åbnede, og en nærmest sorget Lola kom til syne. Som altid blev mine øjne fyldt med vand. Kun fordi det altid skete når min bedste veninde græd!

"Lola snak med mig", sagde jeg lavt, og kiggede bebejdrende på hende. Hun kiggede lidt væk, og lukkede hendes øjne. "Jeg... Kan ikke", frik hun fremstammet, og lod en slags pive lyd forlade hendes læber. "Jo du må", sagde jeg lidt strengt, for at hun virkelig fik af vide, at hun godt måtte tale med mig.

"Jeg kan bare ikke"; sagde hun lidt koldt, og åbnede sine øjne igen. "Hvorfor?", spurgte jeg med en pædagoisk stemme.

Ja ikke for at prale eller noget... Men jeg var faktisk ret god til at passe børn, da jeg var yngre. så...

Tilbage til Lola, Monica!

Hun bed sig hårdt i læben, så tårene i hendes øjne blev større. "Stop med det der", sagde jeg, og hentyede til hendes biden i læben. "Du vd ikke noget om det", sagde Lola efter lidt stilhed. Jeg kiggede forbavset på hende, og løftede det ene øjenbryn. "Jeg ved ikke noget om hvad?", spurgte jeg, idet jeg kom i tanke om Harry, som ventede på mig.

Jeg sukkede irriteret, og tog min mobil frem. #Snakker med nogen af dine dejlige fans:)#, skrev jeg hurtigt til ham, for at han ikke fi nogen mistanke. #Dejligt:)#, blev der svaret, hvorefter jeg tog min mobil ned i min taske igen.

"Lola sig det nu til mig, lige meget om du vil eller ej", sagde jeg, og kiggede bedende på hende. "Stemmerne", sagde hun, inde hun gik forbi mig. Jeg tog fat i hendes arm, og holdte hende tilbage. "Hvad snakker du om?", spurgte jeg, og kiggede lidt usikkert på hende.

"Jeg har fucking stemmer i mit hoved, der siger hvad jeg skal gøre!", vrissede hun, inde hun rev sig fri af mit greb, og forsvandt ud af døren. Jeg sukkede irriteret, og fulgte efter hende, selvom hun ikke var til at se nogen steder. Jeg fik øje på Harry ved baren, som sad og snakkede med en eller anden pige.

Jeg gik smilende derover, og stillede mig ved siden af Harry. "Hey", sagde jeg, og smilede til dem begge to. Og de begge gengældte smilene. "Er i to kærester?", spurgte pigen iteresseret. Jeg smilede først varmt til Harry, og så til pigen. Alligevel lod jeg Harry føre ordet, da jeg jo ikke ligefrem vidste hvad hans manger sagde til vores forhold...

"Ja", svarede Harry, efter nogen 10 sekunder. "Så skal jeg da ikke forstyrre", sagde pigen høfligt, og smilede til os begge. Jeg sendte hende et høfligt smil, og lagde min hånd på Harrys skulder, da pigen var gået. "Så er det vist officelt", mumlede jeg, og kyssede Harry på kinden, inden jeg satte mig på stolen ved siden af ham.

Han lagde sig hånd på mit lår, og smilede varmt til mig, inden han lænede sig frem imod mig, og kyssede mig lidenskabeligt på læberne. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, da det jo var vores første offenlige kys. Men så kom jeg i tanke om Lola, og kom til at trække mig fra Harry.

"Er der noget galt?", spurgte han, og mødte mit blik. Jeg sukkede og nikkede. Jeg kunne ikke lyve for Harry... "Det er Lola, hun...", jeg bed mig lidt i læben, og kiggede væk. "Jeg tror stadig ikke hun er kommet sig over dengang", sagde jeg, og ventede på Harrys reaktion.

Han kiggede lidt sørgeligt på mig, og tog så min hånd. "Har du snakket med hende?", spurgte han. Jeg nikkede, og smilede til ham. "Nå hvor kom vi fra?", spurgte jeg, inden jeg lænede mig frem og kyssede ham. Han kyssede med det samme med, og jeg kunne godt mærke nogen blikke på os.

But who cares?

***
Jeg vågnede med en irriterende hovedpine. Jeg kunne ikke lade vær med at smile over igår, men håbede stadig virkelig at Lola var kommet godt hjem. Jeg måtte snakke med hende idag.

Ved siden af mig lå Harry, og det underlige var at vi lå inde på hans værelse, og Niall ikke var her. Jeg sukkede lykkeligt, og begyndte at tegne små cirkler på Harrys bryst, med min pege finder. Hans åndedrag var tunge, så jeg regnede med at han sov.

Jeg studerede Harrys krop en del, selvom han var dækket af en dyne. Man kunne jo stadig selv halvdelen af hans mave, og hans ansigt... Jeg kunne høre Harry sukke tungt, ingen han åbnede hans øjne, som med det samme kiggede ind i mine. "Jamen godmorgen", sagde han med en hæs stemme, og smilede til mig.

Jeg gengældte hans smil, og gabte let. "Gad vide hvad klokken er", sagde jeg, og vendte mig om, så jeg kiggede over på mit nat bord, hvor min mobil sjovt nok lå. Hvordan den var havnt der, kunne jeg ikke helt huske.

Den viste 11:32, og derfor valgte jeg at tage mit undertøj på, og derefter snuppe hele dynen, fordi jeg frøs. "Hey", sagde Harry, og slog op med sine øjne. "Få din egen dyne", sagde jeg drillende, og kiggede smilende på ham. Også selvom han var helt nøgen.

"Det er min egen dyne", sagde han, og fik fat i hans boxers. "Ikke længere", sagde jeg, og gik over til en dør, jeg ikke havde lagt mærke til før. "Hvad er der... Det er løgn!", de havde deres eget bageværelse! Hvorfor havde jeg ikke set det før?! Jeg havde jo været herinde 100 gange!

"Har du ikke lagt mærke til det før?", spurgte han, og jeg kunne mærke hans ånde i min nakke. Så han stod jo bag mig. "Nej, jeg fatter ikke hvordan det kunne ske"; sagde jeg, med sådan en stemme, som om jeg var et lille barn, hvis bedste veninde lige havde fået nye sko.

Jeg vendte mig om, så jeg stirrede lige ind i Harrys grønne øjne. Han skulle lige til at læne sig frem imod mig, for at kysse mig, da døren gik op, og en træt Niall kom til syne i døren. "Godmorgen", mumlede han, og gik ind, som om vi alle ikke stod i undertøj.

Jeg kiggede spørgende på Harry, som bare trak på skuldrende. "Godmorgen", sagde vi i kor, og kiggede efter Niall, som bare fandt noget tøj frem. "Hvor har du sovet henne?", spurgte jeg lidt usikkert. Niall kiggede for første gang over på os, med et smil på læberne.

"Jeg sneg mig ind hos Liam og Danielle, da jeg ikke kunne sove nede på sofaen, eller her", sagde han. Både mig og Harry begyndte at grine, hvilke fik Niall til at se underligt på os. "Hvad?", sagde han, og kiggede sorget på os. "Det er bare lidt...", jeg rystede på hovedet, og smilede stort.

"Underligt".

___________________________________

Undskyld jeg først skriver nu, men har udgivet en ny movella!!

Er i ikke søde at tjekke We Found Love - 1D ud? Eller min anden When the storm is over - 1D, jeg skriver godt nok mange fan factions, selvom jeg ikke er den største fan, hva?

Så nu er det helt offenligt at Harry og Monica er kærester.

Og så fik i vel også noget fra Lolas synsvinkel, da jeg synes i skulle vide hvorfor hun havde opført sig lidt underligt...

Hvad tror i Monica gør ved Lola?

Og nej, kapitelet er ikke rettet, da jeg ikke orker:)

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...