I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
6065Visninger
AA

36. The sweetest thing

Jeg stillede træt mine stiletter på gulvet, og sukkede tungt. Det havde været en lang aften, og jeg havde ikke rigtig fået slappet af idag. Også selvom det havde været en fantastisk aften, kunne jeg ikke lade vær med at ærge mig over, at vi skulle hjem imorgen. Jeg prøvede at skubbe mine bekymrede tanker omkring Lola væk, så jeg kunne prøve at smile en smule, da jeg jo skulle hjem til London imorgen.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, jeg ikke glædede. Jeg savnede Forever 21, og mit arbejde! Selvom Boots var rigtig triste, fordi jeg tog ferie. Well... Det var jo kun gået ud over min løn. Jeg skulle også snart igang med min uddannelse. Jeg overvejede stadig om jeg ville være stylist, eller...

Skuespiller!

Jeg skulle da være skuespiller! Rende rundt med Angelina Jolie, og Matt Damon, imens jeg bliver interveiwet, er gæste skuespiller på Pretty Little Liars, og vinde oscare hvert år.

Måske skulle jeg gå efter noget andet...

Jeg kunne blive journalist...

Hahahaha jeg har et anspændt forhold til journalister...

Og god jeg er over træt.

"Træt?", jeg vendte mig lidt forskrækket om, og kiggede på Harry som stod i dør kammen. "Ja", sagde jeg, og smilede svagt. "Det var da ærgeligt", sagde han med et drilsk smil på læberne. Jeg rystede på hovedet af ham, og gengældte hans smil. "Måske skulle vi lade Niall sove herinde i nat", sagde jeg, og lagde mine hænder på hans skuldre. Han så lidt skuffet ud, så jeg kyssede ham kort på læberne.

"Ellers må Lola jo bare sove herinde", sagde jeg bagefter. Harry grinede hæst, og fugtede sine læber. Jeg havde ham i min hule hånd. "Det var da en mulighed", sagde han, og hans øjne lyste op. Jeg smilede til ham, og kiggede lidt på Harry og Nialls værelse. Naill brugte ikke særlig meget tid herinde, da jeg nærmest havde taget hans plads herinde.

Jeg tror måske han havde overtage min plads hos Lola. De ville jo være et sødt par, ikke? Han kunne lige prøve på at få fingrene i hende... Hvis han så meget som sårede hende det mindste...

Sikke en fin begravelse han ville få...

Jeg joker bare.

Alle hans fans ville bare slå mig ihjel.

Når jeg var kommet ud af fængslet...

"Godnat", sagde Niall, som var kommet ind. "Hvor skal du hen?", spurte jeg håbefuldt. "Ind hos Lola", sagde han usikkert. Jeg lavede store øjne, og slap mit greb om Harry. "Hvad skal du der?", spurgte jeg. Mission "det mindste, og jeg udsletter dig" er igang!

"Ja regner vel ikke med at jeg skal sove herinde?", sagde han med en drillende stemme, der fik mig til at sukke. Jeg kunne høre Harry grine lidt, hvilke fik mig til at smile. "Jamen så godnat", sagde jeg, men huskede at sende Niall et advarende blik.

Da vi havde sagt godnat til alle i huset, skiftede jeg til nat tøj, børstede tænder, fjernede min makeup, og alt det der man lavede når man skulle "sove".

Jeg lagde mig under dynen, og det skal lige siges jeg ikke havde min sky, stjerne eller hvad jeg nu har på pyjamas! Jeg havde en rimlig sexet underkjole på, da jeg lige følte det.

Harry kom ud fra bade værelset, og kiggede på mig med et lystigt blik. Jeg rullede bare en smule med øjnene, og fandt min mobil frem, hvor jeg satte en alarm til klokken syv. Ja vi skulle jo rejse imorgen, så jeg orkede ikke det der kaos, fordi jeg ikke havde tid til noget som helst.

Derefter lagde jeg min mobil på nat bordet, og så på Harry som også lå under dynen. Jeg lagde mig ind til ham, og lod ham tage en arm rundt om mig. Han kyssede mig på håret, og jeg kiggede op på ham. Han smilede kærligt til mig, inden han kyssede mig blidt på læberne. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, da jeg følte den der varme følelse indeni, folk kalder forelskelse.

På højeste level.

Kysset udviklede sig hurtigt, og Harry lænede sig mere og mere over mig. Efter et stykke tid, trak vi os fra hinanden, så vi kunne få luft. Jeg kiggede indtrængende på Harry, som så helt vildt fantastisk ud. Ligesom altid. Hans grønne øjne lyste op i mørket, og hans krøller kunne let skimtes. Det var nærmest som om han var den eneste ting i rummet, der lyste op.

Hvor teenage romantisk.

Men sandt.

"Jeg elsker dig", fløj ud af min mund. Jeg havde virkelig lyst til at give mig selv en lussing, da det lød så "romantisk". Også selvom jeg mente det. Så var det lidt pinligt, når vi kun havde været sammen i en uge. Harrys øjne lyste endnu mere op, og hans læber formede et kærligt smil.

"I lige måde", hviskede han i mit øre, inden hans læber igen ramte mine. Denne gang det mest kærlige, romantiske, og elskede kys jeg nogensinde havde haft.

Jeg tror heller aldrig jeg havde fortalt nogen, at jeg elskede dem, før.

Harry lænede sig igen over mig, så han lå ovenpå mig, imens han udviklede kysset. Heldigvis holdte han hans vægt, ved at stødte med hans arme. Hvilke også viste hvor stærk han var.

Jeg elskede ham virkelig.

***

Jeg vågnede med et smil på læberne. Jeg kunne sagtens husk hvad det var sket igår, og jeg følte at den kærlighed der var i luften, bare var blevet kraftigere. Og det var ikke sådan at man blev kvalt. Det var fortryllende.

Hvad fanden i helvede skete der med mig?!

Jeg var jo aldrig sådan?

Var jeg virkelig så hårdt ramt?

Ja og hvad så?

Godt at se dig igen, Charels.

Yuuuuuuup.

Jeg åbnede mine øjne, og kunne se Harry hud foran mine øjne. Jeg lå kraftedme i hans armne.

Gud hvor var det sødt!

Jeg sukkede lykkeligt, og smilede stort. Jeg kunne mærke hans tunge åndedræt, hvilke fortalte at han stadig sov. Jeg havde ikke hørt alarmen jeg havde sat, endnu, og valgte derfor at lade være. Jeg kunne muligvis få lidt ekstra søvn, eller bare glo på gudmanden ved mig.

Gudmanden.

Get it?

Jeg kunne skimte uret der hang på væggen, hvor klokken viste kvart i syv. Det gav mig virkelig lyst til at lukke øjnene i, men jeg kunne ikke lade vær med at kigge på Harry, som lå fredfylt og sov. Han virkede slet ikke kendt i mine øjne. Han virkede heller ikke normal. Han virkede helt perfekt for mig.

Perfekt fordi han ligesom alle andre ikke var perfekt.

Perfekt fordi han bare var helt igennem fantastisk.

Han virkede som Harry Styles.

Min kæreste.

Jeg måtte have tænkt i lang tid, for det næste jeg hørte var en pisse irriterende lyd, fra min mobil. Det gav et lille sæt i Harry, og derfor lukkede jeg mine øjne i. Bare så han troede jeg ikke havde stirret på ham i et kvarter.

Jeg sukkede træt, og åbnede mine øjne. Jeg kunne mærke nogen læber i mit hår, og regnede derfor med at det var Harrys. "Godmorgen", hviskede han, imens alarmen stadig var pisse irriterende. "Godmorgen", sagde jeg, og skyndte mig at slukke for den forfærdelige alarm.

"Jeg gider ikke stå op", klagede jeg, og sukkede. "Så kom her", sagde Harry, og trak mig ind til sig. "Vi skal hjem idag", mumlede jeg. "Vi kan sagtens blive her i nogen minutter endnu", hviskede han i mit øre. Jeg fniste kort, og sukkede. Jeg orkede alligevel heller ikke at sætte mig op, eller rejse mig op.

"Godmoooorgen mennesker!", råbte den fisk jeg kalder Niall. "Godmorgen", mumlede mig og Harry på samme tid. "I turdelduer burde få noget tøj på", sagde Niall, med en drillende stemme.

Holy crap...

Jeg havde fuldstændig glemt at vi ikke havde tøj på...

Jeg tog dynen helt over mig, med et lille gisp. Niall grinede kort, og smilede idiotisk. Jeg kiggede kort på ham, og gav ham et venligt smil. "Se og kom op inden jeg henter et glas vand", sagde Niall drillende. "Det kan du lige prøve på", sagde Harry, med en lidt drillende stemme.

***

Vi havde bestilt tre taxaer, og var nu på vej til lufthavnen. Vi skulle med et fly om nogen timer, og havde derfor en smule travlt. Jeg sad sammen med Lola, Harry, og Niall, imens de andre var fordelt i de andre taxaer. Jeg glædede mig til at komme hjem til min lejlighed, så jeg kunne slappe lidt af.

Jeg havde aftalt med mig selv, at snakke med Lolas forælde om hendes problemer. Selvom hun ikke virkede speciel stresset eller noget, vidste jeg at overfaldet for nogen måneder siden, havde taget hårdt på hende. Og det var jo derfor hun havde gjordt alle de dumme ting.

Jeg var ikke sikker på at Lola skulle bo hos mig, da det måske var bedre at hun var sammen med hendes forældre. Der var egenligt meget at overveje, forj eg ville hende jo bare det bedste. Men jeg havde jo også en kæreste jeg skulle tage mig af?

Jeg jeg tænkte så det knirkede.

Eller hvad man siger.

Jeg kiggede over på Lola, som kiggede ud af vinduet. Harry sad foran, jeg sad ved det ene vindue, Niall i midten, og Lola ved det andet vindue. Vores taxa mand (hvad jeg kalder dem), snakkede på svensk om et eller andet, som vi seriøst total prøvede at ignorere.

"Så er vi der!", sagde taxa dimsen på engelsk, da han holdte stille. Vi holdte ved bag indgangen, hvor en masse vagter stod. De to andre biler parkerede det samme sted som os, og vi betalte hurtigt manden, inden vi tog vores ting ud af bilen, og gik mod indgangen. Der stod en del sikkerheds vagter, og kiggede venligt på os.

Da vi gik ind af indgangen fulgte de efter os, da der stod en masse fans inde i lufthavnen. Jeg bed mig i læben, og kiggede nervøst over på Harry, som gik ved siden af mig. Han sendte mig et beroligende smil, og tog min hånd, så vores fingre flettede sig sammen.

Jeg tog en dyb indånding, og fik et smil frem på mine læber. Jeg kiggede over på Lola som gik ved siden af Niall, og det så ud som om de havde en eller anden samtale igang. Drengene nåede ikke rigtig at skrive nogen autografer, da vi skulle skynde os lidt.

Vi tjekkede ind, og gik ellers igennem sikkerheds dimserne, og videre ind i shoppen, hvor vi rendte lidt rundt. Der stod en del piger med deres mobiler, og de fleste var rettet imod mig og Harry, og eller Niall og Lola. Harrys hånd var stadig i min, så han var ved min side hele tiden.

Hvilke var rart, for jeg var lidt bange for nogen af hans fans.

"Undskyld", sagde en pige. Vi begge stoppede op, og jeg sendte pigen et venligt smil. "Må jeg få et billede?", jeg slap Harrys hånd, og smilede til pigen. "Skal jeg ikke tage det?", spurgte jeg. Pigen nikkede, og stillede sig vedsiden af Harry, imens jeg tog billedet, med pigens mobil. Da jeg havde taget nogen billeder, og gevet pigen hendes mobil, fik hun et hurtigt kram af Harry, inden vi gik videre.

"Hun var da sød", sagde jeg. Harry fniste lavt, og nikkede. Der var begyndt at være en masse der stod med kameraer, så vi valgte at gå over til de andre, så vi var samlet. Lola snakkede stadig med Niall, og jeg havde en mistanke om at de havde et eller anden kørende.

De var jo begge singler, begge sjove, og begge mine venner.

De passer da godt sammen!

__________________________________

Undskyld jeg ikke har skrevet i et stykke tid, men der har været nogen forskellige forhindringer:)

Hvad synes i om Monicas forelskede jeg?

Synes i Niall og Lola burde komme sammen?

Xxxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...