I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
5944Visninger
AA

12. Party is my medicin tonight.

"Yo girl", sagde Lola, da vi mødte hinanden udenfor klubben. "Hey" svarede jeg, og gav hende et kram. "Så du er Harrys nye flamme?", spurgte Lola drillende. Jeg slog op i luften, med mine arme, og stønnede. "Har alle lige læst Gossip?!", spurgte jeg højt. "Hvad? Nej jeg læste det på nettet", svarede Lola, og tog min hånd. "Men jeg tillader dig ikke at snakke om det nu", sagde Lola, og trak mig smilende forbi vagten. "Du bragte det selv på banen", mumlede jeg.

Lola trak mig igennem nogen dansende gæster, og hen til baren. "Nå", sagde hun, og satte sig på en af stolene. "Hvad skal du have?". Jeg kiggede op på menuen, på væggen. "Jeg tager en filur", svarede jeg, og klappede på mine lår. "Okay", sagde Lola, og bestilte. Jeg begyndte at smile, da de spillede One Direction. Jeg var stadig ikke deres største fan, men jeg elskede, at høre deres musik, når jeg mindst forventede det.

Som lige nu.

Lola skubbede min drink over til mig, med et smil på læben. "Ned med den", sagde hun, og pegede på min drink. Jeg nikkede grinende, inden jeg tog en slurk af drinken. "Det er jo festdag", mumlede jeg. Jeg drak resten af drinken, og sukkede tilfredst. Alt det med min mor, og rygterne om mig og Harry, sad fast i mit hoved. Jeg sukkede da jeg kom i tanke om den dag jeg mødte Harry. I Ikea!

"Moooonica!", råbte Lola, hvilke fik mig væk fra mine tanker. "Hvad?", spurgte jeg en smule irriteret, og kiggede over på Lola, som nu stod op. "Kom vi skal danse!", sagde Lola, og tog min arm. "Can't wait", mumlede jeg, og fulgte modvilligt med.

Da vi kom ud på danse gulvet, og begyndte at danse, som aber, kom to piger hen til mig. De begge havde kjoler på, som var ligeså korte, som min lunte idag.

Det mindste kunne få kjolerne til at sprække, og ødelægge alt.

"Hey er du ikke hende den mystiske pige?", spurgte en af pigerne, og lænede sig frem imod mig. Jeg rystede på hovedet, og grinede. "Vi er så mange mystiske piger ude i verden. Hvorfor finder du ikke selv ud af det, istedet for at spø-", jeg stoppede mig selv, og sukkede. "For meget at drikke", sagde Lola høfligt til de små piger, og trak mig væk fra dem. Jeg rystede på hovedet, og sukkede. "Ja en drink er også aaaalt for meget", mumlede jeg surt, og balancerede over til baren, hvor jeg bestilte endnu en drink.

Jeg havde ikke brug for nogen til at tale med mig ligenu. Ikke i mit humør. Jeg var nød til at være mere fuld, for at kunne nyde den her aften. Der ville gå en hel uge, inden jeg kunne slappe af igen. Jeg tog imod min drink, og drak den på en gang. Jeg smilede, da jeg kunne mærke alckoholen sprede sig i min krop. De begyndte at spille Scream and Shout, af Will.i.am og Britney Spears, hvilke fik mig til at lunte over til Lola, som stod og snakkede med en eller anden dreng. "Kom vi skal...", jeg kiggede op på drengen, med et overrasket blik. "Hej Zayn", sagde jeg, og smilede. "Hey".

"Er de andre drenge her også?", spurgte Lola, og smilede til mig, og så Zayn. "Kun Liam", svarede Zayn, og kiggede på mig. "Jeg har læst Gossip", sagde han drillende. "Præcis ligesom Lola!", sagde jeg højt, og pegede anklagende på en grinende Zayn. "Jeg læste det jo på nettet?", sagde Lola underligt, og kiggede på mig. "Ja men den der drillende stemme", svarede jeg. Jeg kunne mærke en prikken på min skulder, og vendte mig forskrækket rundt. "Hej Monica, og Lola", sagde Liam, og smilede.

Jeg gengældte hans smil, og nikkede. "Jeg skal have noget at drikke, hvad med jer?", spurgte Zayn, og nikkede mog baren. "Jeg går med", mumlede jeg, og begyndte at gå hen mod baren, med Zayn. "Det er sjovt", sagde jeg, da vi havde bestilt vores drinks. "Jeg har altid troet sådan nogen kendte mennesker, som jer, lavede frivilligt arbejde for genbrugs butikker, eller sådan noget, istedet for at feste". Zayn begyndte at grine, og tog imod vores drinks. "Selvom man er kendt, kan man stadig have det sjovt", svarede han, og tog en tår af hans drink.

"Hvordan er det egenlig at være så kendt?", spurgte jeg, og lænede mig ind imod ham. Zayn grinede videre, og rejste rejste sig op fra hans stol. "Lad os gå over til de andre".

***

"Seriøst, hvordan gør du det?", spurgte Liam, og kiggede uretfærdigt på mig. Jeg grinede af ham, og tog endnu en drink. "Jeg er bare god", svarede jeg, og tog en tår af drinken. Vi havde været her i lidt over to timer, og var i fuld gang med at se hvem der kunne drikke hurtigts. Jeg havde fundet ind til videre. Nogen få fans havde været over, og hilst på drengene, men det havde stadig været en rigtig god aften. Selvom resten af drengene ikke var her, følte jeg mig endnu mere tilpas, end normalt.

"Skal vi prøve igen?", spurgte jeg, da jeg havde drukket resten af drinken. Jeg havde helt klart fået for meget at drikke, men jeg var ligeglad. MIn mor skulle væk, og det var hun nu. Rygterne skulle væk fra mit hoved, og det var de.

Alt var perfekt.

"Jeg er med", sagde Zayn, og bestilte en bakke drinks. "Også mig", sagde Lola, og smilede til mig. "Fiiint", sagde Liam, og sukkede. "Men giv os nu en chance, Monica!", jeg begyndte at grine, og nikkede. "Hvis du siger det". Vi tog allesammen en drink, og drak dem. "Done!", sagde jeg, og stilte glasset på bordet. Zayn kiggede søgende på mig, hvilke fik mig til at smile.

Harrys synsvinkel.

"Popcorn?", spurgte Louis, og gav mig skålen, med popcornene. Louis og jeg, havde aftalt at se action film hele dagen, istedet for at gå til fest. Lad os sige Louis tvang mig til det. Niall kom over senere, og joinede os. Vi havde interviews, og koncerter imorgen, og Louis synes det var vigtigt, at vi alle ikke led af tømmermænd.

Louis mente åbenbart det ville være dårligt, for bandet, hvis jeg også havde tømmermand. "Så vil alle vores fans sikkert også begynde at have det hver dag", havde Louis sagt.

Som sagt sad vi og så action film, rettere sagt Taken. Louis ville gerne se 2'eren, men da jeg ikke havde set nogen af dem, legede vi kun 1'eren. Det ringede på døren, hvilke fik et smil frem på mine læber. Det var sikkert bare Niall, som bare kom lidt for tidligt.

Det er lidt... Du ved... Normalt at Niall misforstår...

Louis rejste sig op, og gik ud i døren, hvor han åbnede døren. "Niall!", jublede Louis, og gav Niall et kram. "Hej Louiiis!". Jeg rejste mig op, og gik over til de andre. "Godaften hr.", sagde jeg, og bukkede for sjov til Niall. "Harry", sagde Niall, med en snobbet stemme, og gav mig hans jakke. Jeg begyndte at grine, inden Niall hoppede på mig, og gav mig et kæmpe kram. "Jeg har savnet jer så meget, i de 10 timer vi ikke har set hinanden!".

"Du må altså få en kæreste", mumlede Louis, og rullede med øjnene. Niall rækkede bare tunge, og gik ind i stuen. "Hvad ser vi?". Jeg satte mig miderst i sofaen, og startede filmen igen. "Vi set Taken", sagde Louis roligt, og satte sig ved siden af mig. "Den der film om faren, der redder sin kidnappet datter?", spurgte Niall, og satte sig på den anden side af mig.

Louis nikkede kort, og smilede så. "Naill, vil du have popcorn?", spurgte Louis, og tog fat i skålen, med popcorn. "Har jeg nogensinde sagt nej til popcorn?", grinede  Niall, og tog imod skålen. Min mobil bibbede, hvilke gav et sæt i os alle tre.

"Hey, Harry! Lydløs, tak!", sagde Niall, og kiggede strengt på mig. Jeg nikkede kort, og tog min mobil op fra lommen. Det var Zayn der havde skrevet.

#Hey Harry! Gæt hvem vi hænger ud med!#, stod der. Under beskedet var der et billede af Monica, og Lola, som stod mig drinks, og smilede stort. Jeg misundede dem en smule, da jeg godt ville have taget med. Og så var Monica der!

"Gæt hvem Zayn og Liam er sammen med", mumlede jeg, og viste de andre billedet. "Wow", mumlede Louis, og grinede. "De ser sgu godt ud!". Niall begyndte også at små grine, hvilke jeg slet ikke forstod. "Jeg ville altså godt med!", sagde jeg surt, og satte mine arme på kors. "Fordi din lille kæreste er der?", sagde Niall drillende, og puffede til mig. Jeg rullede med øjnene, og smilede så. "Hun er altså ikke min kæreste, bare en veninde", sagde jeg, og så på billedet igen.

"Hvorfor smiler du så, så meget?", spurgte Louis, og blev pludselig helt alvorlig. "Fordi i er så håbløse", svarede jeg, og blinkede til ham. "Hey!", sagde Niall, og puffede igen til mig. "Mig er der da håb for!".

___________________

Undskyld det lidt kedelige kapitel:-)

Xxx.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...