I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
6063Visninger
AA

13. Movies and hangover.

"Helvede i sømmet", mumlede jeg, og satte mig op. Jeg kunne høre Lola gabe, nede fra madrassen, på gulvet. "Hvad fabler du om?", sagde hun træt, og kløede sig i hendes uglede hår. "Hvad skete der igår?", spurgte jeg, og kiggede ned på Lola. Hendes makup, fra igår, sad som en smeltet is, på hendes ansigt, og jeg kunne oppe fra min seng, lugtede alckoholen. "Jeg tror vi festede med to berømtheder", mumlede Lola, og kravlede op ved siden af mig. Vi var inde på mit værelse, og jeg kunne let huske at Lola havde fået lov til at sove hos mig, fordi hun boede meget længere væk fra klubben, end mig.

Det havde aldrig været et problem, at Lola kunne sove hos mig. Jeg havde altid en madras, da jeg fyldte meget i min seng, og en ekstra dyne, for jeg vidste Lola elskede at sove hos mig.

"Jeg har den vildeste tømmermænd!", klagede jeg. Lola begyndte at grine, og nikkede anerkendene. "Du drak dobbelt så meget som mig", sagde hun, og gav mig et kram. Jeg smilede til hende, og rystede på hovedet. "Det er nok derfor jeg ikke kan huske noget". Lola nikke kort, og rejste sig op. "Jeg henter er pernodil", mumlede hun, og forsvandt ud på mit badeværelse. "To til mig", råbte jeg efter hende, og lagde mig ned igen.

Ja ja ja, krævende diva, jeg ved det.

Har i nogensinde prøvet at vågne op, og føle som om du har 10 hoveder oven på dit rigtige hoved?

Sådan havde jeg det lige nu.

Min mave føltes mest som helvede, og jeg havde en forfærdelig kvalme. "Hvem var berømthederne?", spurgte jeg Lola, da hun var kommet tilbage, med et glas vand, og mine "lykke piller", aka "pernodiler".

"Zayn og Liam", sagde Lola, og begyndte at grine. "Kunne du slet ikke huske dét?". Jeg rystede på hovedet, og slugte pillerne. "Well, vi mødte dem til festen, og så drak vi os fulde, og så så vi hvem der kunne drikke hurtigts, og du vandt, og så faldt du i søvn på min skulder, og så delte vi en taxa hjem til dig, hvor jeg overnattede, så jeg ikke behøvede at sidde i en taxa i en time", forklarede Lola.

Jeg lagde mig igen under dynen, da min mobil bibbede. #Hey Monica. Håber ikke du har alt for meget tømmermænd, så du aflyser vores aftale senere idag:-)) Kh Harry#, stod der.

"FUCK!", skreg jeg, (som den elendige drama queen, jeg er, når jeg har tømmermænd), og rejste mig op med et sæt. Hvilke resulterede i, at jeg løb ud på toilettet, og brækkede mig.

Lækkert.

"Er du okay?", spurgte Lola skeptisk, og aede mig på ryggen, imens jeg gylpede op, over toilettet.

Jeg rystede på hovedet, og satte mig lidt mere op. "Jeg har en aftale i aften, med Harry", klynkede jeg, da et par tårer trillede ned af mine kinder.

Lola gav mig et kram, og hentede et håndklæde til mig. "Du må hellere aflyse", sagde hun, og kiggede ærgeligt på mig.

"Lola jeg elsker dig altså så højt!", sagde jeg, og gengældte hendes sørgelige blik. "I lige måde, men nu skal du i seng!", svarede Lola, og hjalp ud fra badeværelset, og over i min seng. "Jeg vil se Mean Girl", mumlede jeg, under dynen. Lola begyndte at grine, og listede så ud i stuen, hvor alle mine film var. "Jamen så ser vi Mean Girls!".

***

#Aflyser ikke noget endnu, din tankelæser!!! Har den sygeste tømmermænd ligenu:( Lad os nu se, hvad der sker:) Kh Monica, den syge#.

Jeg rystede grinende på hovedet, og en smil dannede sig på mine læber. "Hva' så", sagde en træt Louis, og satte sig ved siden af mig, i sofaen. "Monica skriver", svarede jeg, og smilede til ham. "Uuuuuh", sagde Louis drillende, og prikkede mig på skulderen.

"Du er ikke forelsket i hende, vel?", spurgte Louis, hvilke fik mig til at kigge op på ham. "Næ", var det eneste jeg sagde, inden jeg svarede på Monicas besked.

#Din uheldige kartoffel! God bedring, og hils Lola:)#.

"Det der næ", sagde Louis."Hvad med det?"

"Der lød altså meget som et ja". Jeg kiggede skeptisk på Louis, men sukkede så. "Det burde lyde som et måske", mumlede jeg. "Men jeg kender hende jo ikke så godt. Det er bare som om, når jeg er sammen med hende, at jeg ikke er berømt, men en helt normal dreng, med helt normale vaner". Louis nikkede anerkendene, og klappede mig på skulderen.

"Jeg laver morgenmad", mumlede Louis,  og eftelod mig i stuen.

#Takker:) Hvis jeg aflyser idag, må du love at huske mig på hvor meget jeg hader sladder blade;) MEN JEG AFLYSER IKKE!!!!:p#

***

"Hvorfor er der altid sådan nogen kriser, i midten af alle film?", mumlede Lola, og proppede nogen flere pocorn ind i munden. "Det ved jeg virkelig ikke", svarede jeg, og tog nogen popcorn.

"Jeg mener jeg orker ikke, alt det det! Og hvor urealistisk er det lige, at skubbe sin "veninde" ud foran en bus?", spurgte Lola, og pegede af fjernsynet.

Vi sad i min seng.

Med popcorn.

Og så Mean Girls.

Og jeg havde fået det bedre:)))

"Jeg tror de tror, det sælger godt", svarede jeg, med munden fuld at popcorn. Lola nikkede, og sukkede. "Men jeg ville elske en film, hvor der ikke var noget kæreste drama, og pinlige samtaler, hvor jeg bliver nød til at holde mig for ørene, og øjnene, fordi det er så dumt, og pinligt". Jeg grinede af hende, og rystede på hovedet.

"Ligesom i She's the man, hvor Viola siger, at hun elsker ham der Duke, imens hun er klædt ud som dreng?", spurgte jeg. "Præsis!", sagde Lola højt, og slog ud med armene. "Jeg kan ikke holde det ud, når den scene er der!".

***

Klokken var næsten klokken Harry. Harry ville kommer over om 10 minutter, og jeg havde kun lige tøj på. Hele dage havde jeg set film, med Lola, og så taget et bad. Lola var gået, da hendes tømmermænd var væk, så hun kunne komme hjem, inden hendes forældre flippede ud.

Jeg begyndte at redde mit hår, og tage det op i en hestehale. Jeg lagde en lille smule makeup, og ryttede så op.

På fucking 9 minutter!

Lidt efter, ringede det på døren, og jeg skyndte på ud i gangen. "Hvad så tømmermænd's frue?", spurgte Harry, som stod i døren. "Okay det gav slet ikke mening", grinede jeg, og åbende døren helt, så Harry kunne komme ind. "Hvordan går det?", spurgte Harry, og kiggede ærgeligt på mig. "Bedre" mumlede jeg, og fulgte ham ind i stuen.

"Det der med rygterne", sagde Harry. "Undskyld". Jeg rystede på hovedet, og smilede til ham. "Du kan jo ikke gøre for det", sagde jeg, og satte mig på sofaen.

Og der strømmede en masse minder frem i mit hoved.

"Ingen champange?", jokede Harry, og blinkede til mig. Jeg grinede kort, og rystede på hovedet. "Desværre". Harry fniste kort, og satte sig ved siden af mig.

"Jeg har snakket med bandets manager. Og han siger det er ligemeget", sagde han, og kiggede på mig. "Vi behøver ikke at spille fremmede for hinanden, eller se hinanden mindre, end vi gør nu". Jeg åndede lettet ud, og smilede. "Godt". Harry rykkede lidt tættere på mig, og lagde en arm om mig.

"Tro mig, det ville være hårdt, ikke at være sammen med dig", mumlede han, og trak mig ind til ham.

Harry altså!

Han slap grebet om mig, og kiggede så alvorligt på mig. "Så jeg synes du skal tage med til vores koncert, i overmorgen. Den bliver holdt ved London Eye", sagde han, og ændrede sit blik, fra alvorligt, til bedene. "Lyder fristende", sagde jeg, og nikkede. "Med glæde".

___________________

Endnu et kapitel:-)

Hvad synes i der skal ske?

Er der nogen specielle ønsker, om movellaen, vil jeg virkelig gerne høre dem!:-)

Xxxx.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...