I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
6033Visninger
AA

35. Miracle meal

Jeg kiggede kort på døren, og bankede stille på den. Selvom det også var mit værelse, havde jeg svært ved bare at brase ind. "Kom ind", lød en usikker stemme, inde fra værelset. Jeg åbnede døren, og kunne se Lola sidde på sengen, og kiggede ud i luften. "Lola det du sagde igår...", sagde jeg, og og lukkede døren efter mig. Hun kiggede op på mig, med et tomt blik. "Passede det?". Lola kiggede ned på hendes fødder, imens hun nikkede. "Har du...", jeg tog en dyb indånding. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige ordet, selvom jeg havde brug for nogen svar.

"...Tvangstanker?", Lolas øjne blev fyldt med vand, og et hulk forlod hendes læber. Men hun sagde ikke noget. "Lola du kan fortælle mig alt", sagde jeg, og satte mig ved siden af hende. "Jeg er jo et monster"; mumlede hun. "Nej du er ej", sagde jeg, og aede hende på ryggen. Hun kiggede ned på hendes ene hånd, inden hun trak en smule op i hendes ærme. "Jo jeg er". De tynde ar på hendes arm, vist tydeligt at hun skadede sig selv. Et gisp forlod mine læber og, og tårene flød ud af Lola øjne.

"Undskyld", hviskede hun. Jeg kiggede trist på hende. "Du skal ikke undskylde noget som helst. Det er ikke din skyld", forsikrede jeg hende, og trak hende ind i et kram. "Du har bare brug for hjælp, Lola", sagde jeg med en beroligende stemme. Jeg kunne mærke at hun nikkede, inden hun trak sig fra mig. "Du må ikke sige det til nogen af de andre", sagde hun, og tørrede nogen tåre væk.

"Det lover jeg".

***

Jeg kunne stadig ikke komme mig over det. Hvordan kunne hun have tvangs tanker? Selvom det tydeligvis var på grund af oplevelsen, med de der fyre til den der fest, var jeg stadig chokeret. Lola havde altid været den stærke, søde, og sjove pige. Ikke hende der skadede sig selv, og havde stemmer i hendes hoved, der tvang hende til at ødelægge hendes venskab, med hendes bedste veninde.

Jeg havde utrolig ondt af hende. Og jeg var dur på mig selv. Hvordan fanden kunne jeg først se det nu?! Hvordan kunne jeg råbe op om hvor slemme mine forældre er, imens min bedste veninde er...

Min bedste veninde er kraftedme psygisk syg!

Jeg kiggede kort på Lola, som var igang med at pakke. Jeg havde lovet hende at hjælpe med at finde nogen at snakke med, være der når hun snakkede med noget, og altid at hun kunne bo hos mig, når vi kom hjem. Eller hun havde lovet mig at bo hos mig, fordi jeg ikke ville have at hun skulle være alene.

Vi var alle igang med at pakke, da vi skulle hjem i morgen tidlig. Jeg havde sagt til Harry at Lola havde nogen problemer med noget, og at jeg derfor ville være sammen med hende idag. Jeg havde regnet med at Harry måske ville blive lidt skuffet, da det var den sidste dag i Sverige. Men det eneste han havde gjordt, var at lave os the, og købt os is.

Sikke dejlig han er...

Selvfølgelig havde vi også været sammen med de andre. Vi havde stået på ski, spist sammen, og spillet spil, og så skulle vi ud og spise på en eller anden killer svensk resturant, hvor man fik lækker mad, eller sådan noget. Jeg havde bare lyst til en pizza...

"Der er film", råbte en stemme, som tilhørte Liam. Jeg kiggede smilende over på Lola, som kiggede på mig. "Vil du med?", spurgte jeg, og kiggede bedende på hende. Hun smilede stort, og nikkede så. "Jeg vil ikke gå glip af film", sagde hun, inden vi begge rejste os op, og gik ned til de andre. "Hvad skal vi se?", spurgte jeg, da vi var kommet ned i stuen, hvor der lå madrasser, og puder udover alt. "Die hard", sagde Niall med en åh så skrammende stemme.

Han lød som en måge...

"Jeg elsker den film!", sagde jeg, og satte mig på en af madraserne. Harry satte sig vad siden af mig, og Lola sad ved siden imellem mig og Niall. Louis og Elenor kom ned i stuen, og kiggede smilende på os. "Jeg hører vi skal se Die Hard", sagde Louis, og klappede i hænderne.

Da vi alle var samlet, startede vi filmen. Jeg kiggede over på Lola, som havde rettet opmærksomheden mod skærmed. Hun så lidt usikker ud, og hendes pande var let rynket.

Jeg håbede virkelig hun var okay.

***

"Damerne først", sagde Harry, og åbnede døren til resturanten. Jeg fniste kort af ham, sammen med de andre tøser, imens vi gik ind af døren. Da vi alle var kommet ind i den fine resturant, og lugten af en røv fuld af penge kom os i møde, kom en tjener over til os."Vi har bestilt bord til 10", sagde Liam, og smilede høfligt til tjeneren. "Denne vej", sagde tjeneren, og viste os over til et bord, i et hjørne, hvor andre ikke rigtig kunne se en.

Smart nok...

Da vi alle havde sat os, fik vi vores menu kort af tjeneren. Jeg kiggede lidt på de forskellige ting, som stod på svenk, men på engelsk nedenunder. Ups jeg glemte fuldstændig at fortælle jer, hvor sjov tjeneres lød, når han talte engelsk. Men det var jo Sverige...

"Hvordan skal jeg nogensinde bestemme mig?", klagede Niall, og sukkede. "Jeg tror jeg skal have ravioli", sagde jeg, og lagde menukortet fra mig. "Det samme her", sagde Lola. Hvis i ikke havde lagt mærke til det, spise vi jo aldrig kød, mig og Lola. Det var egenligt ikke fordi vi ikke kunne lide kød. Vi elskede det! Vi kunne bare ikke lide tanken om at dyr skulle dø, så vi kunne spise noget mad.

Og så elskede jeg ravioli.

"Har i bestemt jer?", spurgte den spøjse tjener, efter et stykke tid. "Ja", sagde Louis, og smilede svagt. "2 raviolier, tre rose beef, to kyllinge med karry, og tre grønne salater". Hvordan kunne han huske alt det? "Hvad med noget at drikke?", spurgte tjeneren.

Champøøøøøøønge.

Med ø:)

Så kreativt...

"Hvad vil i have?", spurgte Louis, og kiggede rundt på os andre. Jeg bed mig i læben, og kiggede over på Lola, som trak på skuldrende. "En flaske af jeres bedste champange", sagdee Liam, og smilede til tjeneren, som nikkede svagt. Jeg jublede serøst indeni, og havde virkelig lyst til at give Liam en kæmpe krammer.

Han var min nye bedste ven.

"Jeg kommer til at savne Sverige", mumlede Niall, hvilke fik os alle til at vende opmærksomhedes mod ham. Nå ja, tjeneren var gået. "Jeg kommer til at savne ferie", mumlede Louis. Vi alle var enige. "Her er jeres champange", sagde tjeneren, der var kommet tilbage. Han hældte en smule op til Liam, som åbenbart skulle prøve den.

Gør man ikke kun det med vin?
***

"Nej! Little Things er meget bedre", sagde jeg, og kiggede på dem. "Den er så god". De andre begyndte at grine. "What makes you beautyful er bare så sød", sagde Elenor. Jeg nikkede, og sukkede. "Det er svært at vælge", sagde jeg. Nå ja vi snakkede om One Directions bedste sange.

Eller tøserne gjorde.

Drengende grinede bare, eller spiste deren mad.

"Jeg synes Kiss Me er god", sagde Lola. Jeg gav hende ret, hvilke drengene syntes var vildt sjovt. "Alle deres sange er da gode", sagde Perrie. Og det gav vi alle hende ret i. "Gud! Hvordan er det at være med i Little Mix?", spurgte jeg, og kiggede interesseret på hende. "Fantastisk", svarede hun drømmende, og sukkede.

"I er også gode", sagde jeg. "Har du hørt vores musik?", spurgte Perrie interesseret, og smilede. "Ja da! Jeg elsker Wings!", sagde jeg. "Den er også god", sagde Danielle, og smilede. Jeg gengældte hendes smil. "Og Canonball!", sagde Elenor. "Ja og Change your life!", sagde Lola. "Jeg kan ikke få nok af den sang!", sagde jeg.

"Når i tøser er færdig med jeres tøse snak, vil i så bestille noget dessert?", spurgte Zayn.

Zayn som bryder ind i samtaler...

Det var først nu det gik op for mig, at vi havde fået nye menu kort, og vores mad var væk. For evigt... Jeg tog fat i mit menu kort, og tjekkede desserterne. "Jeg tror jeg tager Brownie med is", sagde jeg. Harry og Elenor tog det samme, imens de andre valgte noget andet kage, creme bulé, eller hvordan man siger det, eller noget frugt salat.

Det var bare så meget.

Da vi havde bestilt, begyndte vi piger igen at snakke. "Har i set alle de nye butikker på Oxfors Street?", spurgte Elenor. "Ja det er helt fantastisk!", sagde jeg. "Jeg glæder mig så meget til forårs kollektionerne!", sagde Danille, og vi alle gav hende ret. "Ja det bliver rart med noget varme", sagde Lola.

Efter et stykke tid, hvor vi bare havde snakket om tøj, imens drengene havde kommenteret, hvor kedelit det var, kom vores desserter, og alt opmærksomheden endte hos dem.

________________________________________________________

Movellaen er som altid ikke rettet:)

Jeg er ked af at jeg ikke har skrevet i et stykke tid.

Så blev Lola og Monica veninder igen!

Og alle pigerne havde det jo sjovt sammen...

Hvad tror i der sker med Lola, når hun kommer hjem fra Sverige?

Vil hun få hjælp, eller flygte fra det hele?
Har i nogen ønsker, og hvad der skal ske i movellaen? Let me know!

Xxxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...