I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
5934Visninger
AA

45. Love is in the air

"Du kan sgu da ikke sige, din mund er lykken med syv sejl, når du har den åben, fordi du snakker"; klagede jeg ind i mobilen, imens jeg kunne høre Lola grine, i den anden ende. Eller hvad man nu kalder det... "Slap af, Moni", sagde hun, imellem hendes lykkelige latter. "Neeej! Min bedste veninde dater jo... Du ved hvem", sagde jeg. Det sidste valgte jeg at sige lavere, selvom jeg jo ungik at sige Nialls navn. Jeg var jo ude i offenligheden. Folk lyttede.

Nå ja. Hvis i vil vide det, rendte jeg rundt i super markedet, og handlede ind til resten af ugen, da jeg havde på fornemmelsen, jeg ikke havde lyst til at handle nogen at de andre dage. Smart ikke? Jeg rendte rundt og kiggede på mejeri produkter, da det var den eneste måde, jeg kunne få proteiner på. Jeg kan nemlig ikke lide bønner.

"Monica, jeg gider ikke fortælle dig om Niall, og mig, over mobilen", sagde Lola, og jeg kunne nærmest fornemme, det smil det formede sig på hendes læber, da hun sagde hans navn. God, jeg taler jo i koder! Eller jeg taler kode sprog... Eller tænker... Jeg er forvirrende.

"Pleeeease", sagde jeg, med en bedende stemme, imens jeg kiggede på datoen, på noget økologisk mælk. Jeg var begyndt at drikke en masse kakao, så... Altså sådan noget med rigtig kakao pulver, chokolade, mælk, en smule sukker, og så helst en masse fløde skum. Jeg ved godt det er usundt, men jeg kan ikke stoppe mig selv!

"Kan jeg ikke bare kommer over?", så du det? Der var den der igen! Hvorfor skal alt forgå i min lejlighed? Det ender med jeg bliver smidt ud, fordi folk tror... Ja jeg ved ikke hvad de ville tro...

"Jeg er ude og handle", svarede jeg, imens jeg puttede nogen økologiske æg ned i kurven. Altid køb økologiske æg! Forhelvede, i ved bare ikke hvordan bur høns har det! Det ville være ligesom at bo i en kommode, for os! Altså sådan en, som bare er lavet af metal, og har træmmer, eller ahahahaha hønse net! Get it? Nå ja, og hønsene render rundt i deres naboerne lort. Det er virkelig forfærdeligt! Og så kender de ikke forskel på dag og nat, fordi der altid er falsk lys inde hos dem, eller sådan noget.

Jeg ser nyhederne, hvis i vil vide, hvor jeg vidste alt det der. Og så har jeg læst en bog, af en eller anden, som rendte rundt og besøgte bacon avlere. Okay det hedder det ikke, men det lyder krafedme godt!

"Husk at købe chokolade!" hvinede Lola. Jeg rystede sukkede på mit hoved, selvom hun ikke kunne se det. "Hvorfor?", spurgte jeg. Hun kunne da selv købe det. Ejh... "Fordi du altid køber den der, med det der inde i, som jeg ikke aner hvad hedder", svarede hun, hvilke forvirrede mig en del.

"Jamen jeg har ikke råd til, at fodre min bedste veninde, med dyr chokolade", sagde jeg, imens jeg kiggede på nogen forskellige ting. "Fiiiint, jeg kommer over om to timer", sagde Lola. Snak lige om emne skift...

"Okay", sagde jeg, inden jeg sagde farvel, og lagde på. Mest fordi jeg var på kassen, og ikke rigtig orkede at finde penge frem, lytte til kasse manden - ja det var en mand, der sad bag disken, eller hvad man kalder det, og snakke med min nyforelskede bedste veninde.

Guuuuud hvor lød det sødt!

Kæmpe smiley herfra!

Tror jeg...

***

Jeg satte mig i sofaen, og tændte for fjernsynet, da jeg havde lagt alle varene på plads. Lola ville komme over om en time, så jeg kunne vel godt se noget fjernsyn. Jeg valgte at se Disney Channel. Mest fordi de viste den gamle Askepot film, hvilke jo nærmest skete hver andet år, at de viste en gammel film.

Så jeg følte mig nærmest som en prinsesse.

Uh! Jeg har fuldstændig glemt at fortælle om min far! Jeg havde snakket med ham over mobilen, en af de forrige dage. Det var ikke lige den bedste oplevelse, men han sagde at han nok skulle lade mig være. Det var nærmest som om bil ulykken havde åbnet hans øjne.

Hvilke jo er virkelig dybt, ikke?

Jeg havde snakket med Harry om det, og jeg tror han var meget stolt af mig. Han var ihvertfald blevet glad, for at høre det. Og det havde gjordt mig glad, og det havde gjordt gud glad, og derfor lod han Askepot blive vist i fjernsynet idag. Eller noget ligende. Måske var Disney Channel bare blevet klogere?

Og ikke mere vrøvl herfra.

***

"Kaffe, eller the?", spurgte jeg, imens Lola bare smilede stort til mig. "The", sagde hun, med en utrolig glad stemme, der fik mig til at løfte et øjenbryn. "Er du okay?", spurgte jeg bekymret. "Jeg er da helt okay", sagde hun. Nej hun nærmest nynnede det. "Holy crap, Lola!", sagde jeg. "Du er jo foreeeeelsket!", hun rullede øjne af mig, men smilede stadig.

Jep hun var forelsket.

"Det har bare med at være Niall, der er den heldige", sagde jeg, imens jeg hældte noget the op til hende. Hendes sml blev endnu større, hvilke jeg ellers ville tro var umuligt. Ligesom da jeg gik i en af de mindste klasser, og jeg var forelsket i denne her fyr. Men da vi havde fri, valgte jeg at vise ham, at jeg var interreseret i ham. Det gjorde jeg ved at smile så stort, at det var tæt på mine øjne var ved at falde ud.

Han begyndte desværre bare at grine, og pege fingre af mig. Og så løb jeg grædende hjem, og druknede mig i ulykkelige tåre. Så fandt jeg ud af at han kunne lide mig, men fordi han havde været sådan et smil, valgte jeg at sparke ham, istedet for at give ham min kærlighed.

Eller hvad man nu siger.

Slut for det eventyr.

"Det er det da også", sagde Lola. Jeg begyndte at hvine, og skrige. "Er i så kærester?!", spurgte jeg, imens jeg gav hende et kram. Den tøs havde sgu brug for en kæreste! Hendes forhold til min dyne, var nemlig blevet lidt svært for mig... For det var jo min dyne, og Lolas dyne måtte jo føle sig så billig, grim, og have det laveste selværd!

"Jeg ved det ikke, måske", sagde hun, imens hun trak på skuldrende. "Lige meget hvad, så er jeg ret sikker på, han også er forelsket i dig!", sagde jeg, og gengældte hendes store smil.

"Jeg er virkelig glade på jeres vegne", sagde jeg. Hun grinede lidt af mig, inden jeg gav hende endnu et kram. "Men jeg vil være din første brude pige!", sagde jeg, med en lidt streng stemme. Lola begyndte at grine, og lidt efter kunne jeg heller ikke holde mig tilbage. Det var sådan en lykkelig latter, fordi de to bedste veninder, nu datede to dejlige personer.

Eller jeg datede jo ingen af dem. For Harry var min kæreste, og ikke bare en jeg "datede". Niall og Lola datede vel... Men sådan starter de fleste forhold. Gør de ikke?

_______________________________________

Endelig endnu et kapitel:) Undskyld jeg ikke skriver så meget for tiden, jeg skal nok prøve at opdatere så tit som muligt:)

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...