I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
5944Visninger
AA

31. It's a win

Alle havde hørt det. Det vidste jeg jo godt... Jeg vidste Harry havde hørt det, Lola, og alle de andre. Jeg havde mest lyst til at slå Niall ned med en el keddel, men da jeg ikke kunne se en, og da jeg ikke ville virke underlig. Ej seriøst hvor mærkelig ville jeg lige være, hvis jeg slog en kendt musiker ned med en el keddel?

Jeg skulle lige til at sige et eller andet, da min mobil ringede. Jeg kiggede ned på min mobil, der lå i skødet, og smilede undskyldende til de andre. "Tilbage om et minut", sagde jeg, og svarede mobilen. "Hallo?", sagde jeg, og rejste mig op. Det samme gjorde Lola. "Jeg smutter lige på toiletet", sagde hun, og smilede til dem på bordet, og så mig. Da der ikke var nogen der sagde noget i telefonen, var jeg lige ved at ligge på.

Jeg gik ud i gange, hvor der var stilhed. "Er der nogen?", spurgte jeg. Mest fordi jeg ikke ville tilbage, og svare på et eller andet lorte spørgsmål fra onde Niall. "Det er Lola", sagde en pige stemme, efter nogen sekunder. "Nej for-", jeg nåede ikke at sige resten, fordi den såkaldte Lola afbrød mig. "Ja jeg ringede dig op, slukkede for lyden, gik på toiletet, og ja"; sagde stemmen, som jo nok var Lola.

"God, Lola du redede mig jo!", sagde jeg, og havde lyst til at løbe ud på toiletet, og give Lola et kæmpe kram.

Forhelvede jeg elsker den tøs!

"Okay sig at en af dine veninder, sagde at du skulle se noget meget vigtigt på computeren, så du kan gå", sagde Lola. "Og hvad så?", spurgte jeg, lige inden Lola lagde på. Jeg listede ud i spise stuen, lige inden Lola kom ud fra toiletet. "TIlbage"; sagde Lola, og fangede henes blik. Jeg smilede taknemligt til hende, og kiggede lidt på de andre.

"Min veninde, Maria, har lige mistet hende, øh... moster, så jeg skal... video chatte med hende", løj jeg, og skyndte mig op af trapperne, til mit værelse. Jeg smækkede døren bag mig, og ånede lettet ud. Okay jeg var måske ret panisk. Jeg prøvede at finde ud af hvad jeg skulle gøre, men der skete intet.

Nemlig, for nu må Harry jo tage al skraldet.

Oh god Charels, eller hvem det er der taler til mig i min knold, har ret!

Ja, ja jeg har.

Ja, ja det er vist nok, ikke?

Hvad gør jeg?

Gør ligesom Lola.

God idé!

Jeg tastede Harrys nummer ind på min mobil, men sørgede for at være hemmelig, eller hvad det hedder. Den bibbende tone, gjorde mig mere og mere nervøs, hvilke slet ikke gav mening. Eller hvad? Okay hvad? Forvirret mig.

"Hallo?", sagde en hæs stemme. "Harry kom op på mig og Lolas værelse! Vi skal vist lige snakke", sagde jeg hurtigt, inden jeg lagde på.

***

Harrys synsvinkel.

Jeg gloede ned i min mad, og derefter på Niall. Han smilede uskyldigt på mig, hvorefter jeg igen rettede mit blik imod maden. Monica var gået, fordi en af hendes veninder, havde mistet sin moster, eller et eller andet.

Det gav slet ikke mening, hvorfor Naill havde spurgte Monica om vi var kærester. Det var der tydeligvis ingen af os der vidste noget om. Altså ja vi opførte os måske lidt som kærester, men jeg var lidt i tvivl om hun overhoved kunne lide mig så meget, så vi gik hen og blev kærester.

Og nu var vi her.

I Sverige. På ski ferie. Og på forsiderne i alle bladene, som det nyeste par.

Jeg sukkede, lige inden min mobil ringede. Det gav et sæt hos alle, men jeg tror de fleste var glade, da den ubehagelige stilhed, ikke var så morsom. Jeg kiggede undskyldende på dem, inden jeg svarede mobilen. "Hallo?", sagde jeg, og rejste mig op fra stolen. "Harry kom op på mig og Lolas værelse! Vi skal vist lige snakke", sagde en stemme, der helt sikkert tilhørte Monica.

Jeg nåede ikke at sige noget, inden Monica lagde på. "Forkert nummer", sagde jeg til de andre, og tog min tallerken. "Tak for mad", skyndte jeg mig at sige, i´nden jeg stillede tallerkenen ud i køkkenet, og gik igen ud i stuen. "Går du?"; spurgte Niall, med en drillende stemme.

"Vi kan jo se en film når vi alle er færdige", sagde Louis. Jeg nikkede hurtigt, og gik ud af spise stuen, og op af trapperne. Jeg fandt det værelse, Monica tideligere var gået ud af, og bankede forsigtigt på, inden jeg åbnede den. Monica sad på hendes seng, og vendte blikket imod mig, da jeg trådte ind af døren.

"Hey", sagde jeg, og gik over imod hende. Hun smilede skævt til mig, inden hun klappede på sengen. "Sit", sagde hun, med en lidt drillende stemme. Jeg sukkede lydløst, og satte mig på senge kanten. "Det Niall spurgte om", startede Monica ud. Hendes blik var seriøst, og var rettet imod mig.

"Jeg ved ikke hvorfor han sagde det", mumlede jeg, og kiggede ned på træ gulvet. "Det er også ligemeget, men han har jo fat i noget", sagde Monica. Jeg kiggede op på hende, og så at hun havde et smil på læberne. Det smittede hurtigt af på mig, og et lille smil formede sig på mine læber.

"Og nu til den svære del", mumlede hun, og sukkede. "Er vi to...", hendes blik mødte mit, og hun bed sig i læben. "Harry", sagde hun. Jeg svarede ikke, men lænede mig istedet frem imod hende, og pressede mine læber imod hendes.

Det var vel min måde at svare på.

***

Monicas synsvinkel.

"Er to...", jeg fangede Harrys blik, og bed mig blidt i læben. Harry svarede ikke, hvilke irriterede mig en smule. Det var sgu da ikke mig der havde begyndt alt det her. Det var ikke mig der skulle sige noget. Og hvornår var Harry blevet stum?

Han er nervøs.

Ja luk lige, Charels dims.

"Harry", sagde jeg, og rynkede mine bryn. Jeg skulle lige til at råbe hans navn, da jeg kunne mærke et par bløde læber imod mig.

Det var jo Harrys.

Først da Harry trak sig fra mig, med et smil på læberne, gad han snakke.

Kraftedme på tide, hr.

"Hvis du vil", sagde han, og kiggede afventende på ham. Jeg kneb mine øjne en smule sammen, inden jeg lænede mig frem imod ham, og kyssede ham. Kysset blev hurtigt udviklet, og Harry lænede sig frem, så han var over mig, og ikke omvendt. Jeg smilede i kysset, hvorefter Harry trak sig lidt fra mig.

Jeg fniste kort, inden jeg trak Harry over mig, og kyssede ham igen. Harry lagde sig ned over mig, men støttede med hans amre, da han jo var større end mig. Altså vejede mere. I ved han er en dreng.

Ja det gør i vel.

"Harry", mumlede jeg, og trak mig et par centimeter fra ham, for at få vejret. "Hvad?", spurgte han, og mødte mit blik. Jeg smilede til ham, som svar, inden jeg igen kyssede ham.

Jep jeg styrer.

Okay nej, men...

Det bankede på døren, hvilke fik Harry til at trække sig fra mig. "Kom ind", sagde jeg, og kunne se en stor smilende Lola, stå i døren. "Det er da også mit værelse, eller skal jeg flytte ind til Niall?", sagde Lola drillende, og lænede sig op af dørkammen. Jeg kiggede på Lola, med et ligeså drillende blik, som hendes, og smilede til hende. "Det kan du da godt", gav jeg igen, inden jeg satte mig op.

Ja det ville jo ikke være så sejt, at ligge ned, fordi end "Kæreste" (det lyder da fint:)) lige har kysset en.

Vent...

Vent er vi nu kærester?

Åh shit.

YES!

Nu får jeg sgu mine helt egne haters!!!!!

Altså andre end hende dimsen der gav mig en lussing, i lufthavnen...

"Hvad var det du skulle sige?", spurgte Harry, Lola, med et høfligt smil på læberne. Hun rullede for sjovt med øjnene. "At der er film, men hvis i har for travlt med andet...", svarede hun, og gengældte Harrys smil. "Vi kommer nu", sagde jeg, inden Lola nikkende forsvandt ud af døren.

"Kom", sagde jeg, og tog fat i Harrys hånd. Vi gik sammen ud af døren, ned at trapperne, og ned i stuen, hvor de andre sad i sofaerne, og på en masse madrasser der var ud over hele gulvet. "Hvad så turdelduer?", sagde Niall, og smilede drillende til os. Jeg rullede med øjnene, og satte mig sammen med Harry, på en af sofaerne.

Louis satte en eller anden film på, inden han satte sig på en af madrasserne med Elenor.

De eneste singler her var Lola og Niall.

Det skulle jo nok blive sjovt...

Monica nu er du sarkastisk.

Lige præcis.

___________

Undskyld jeg ikke har lavet et kapitel i et stykke tid, og at dette kapitel direkte stinker. Skulle bare lige finde ud af om Harry og Monica blev kærester eller ej.

Men det blev de!

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...