I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
5948Visninger
AA

29. Im flying, and im drunk

Holy shit.

Jeg havde fået en lussing af en bitchet diectioner, som ikke engang sagde noget til Harry, da han stod lige overfor ham, jeg sidder ligenu i et rimlig sejt fly, på første klasse, og drikker champange. Jeg sidder vedsiden af Lola, og vi er måske... Liiidt fu-

I ved hvordan jeg har det med champange!

Luv it!

Omg Monica?! Sådan siger man sgu da ikke?

Nej smarte, jeg tænkte det nok?

Ja men nederen tanker så :p

Drop den nø- forhelvede jeg taler med mig selv, i min hjerne!

Monica Monson, syg god digter, det samme når det gælder at være fordrags holder, er -

Ja nu siger du noget lort om mig, Charels.

Vi ved det godt!

Back to reality, please.

Okay vi var måske lidt fulde mig og Lola, men ikke sådan stang stive. Mere ikke ændru. Vi sad i hvert fald og fniste over hinandens tanker, som om vi kunne læse hinandens.

Jeg fniste bare af mine, og lod som om det var Lolas.

Tror jeg.

"Okay hvad tænker jeg på nu?", spurgte Lola, og prikkede mig ivrigt på skulderen. Jeg tog mig til skulderen, og kiggede en smule irriteret på hende. Men da hun lyste op i et smil, sukkede jeg bare, og gengældte hendes over lykkelige smil. "Du tænker på Barac Obama nøgen", gættede jeg.

Imens Lola lavede store øjne, kunne jeg høre nogen grin bag mig. Jeg satte mig op, og kiggede på Zayn, og Perrie der sad bag os. "Hvad? Det kunne da godt være!", forsvarede jeg mig, og slog mine arme op i luften. "Det var faktisk en smule æt på", mumlede Lola. Jeg smilede trimunferende til Zayn, inden jeg igen vendte mig om, på mit sæde.

"Så hvad tænkte du?", spurgte jeg, og kiggede interesseret på hende. "Jeg tænkte på John F Kennedy, snave med Madonna", sagde Lola stolt. Okay nu var det vist min tur til at lave store øjne! "I to er altså kreative, når i er fulde", kunne jeg høre Perrie sige, med en høflig stemme. "Så fulde er vi altså heller ikke", forsvarede jeg mig selv.

Igen.

Jeg tog min iphone frem, og tændte for min musik, da der jo kun var det, og spil. Og jeg hader altså spil, på mobiler. Jeg tændte for Rihanna, Diamonds, da jeg ikke orkede andet. Jeg tog mine høre telefoner i, og skruede en smule mere op, så al fly larmen ikke larmede så meget.

Jeg lukkede mine øjne, da jeg kunne mærke at jeg ble søvnig. Nok fordi jeg altid fik jet lag, når jeg var i flyet. Også selvom det kun var en times tidsforskæl.

Jeg lod mine øjne synke helt sammen, og fokuserede kun på musikken. Og derfra faldt jeg egenligt bare i søvn...

***

"Monica, jorden kalder altså på dig!", råbte en stemme, imens jeg kunne mærke nogen hænder ruske i mig. Jeg nikkede bare, og lod mine øjne være lukkede. "Hvis ikke du vågner nu, efterlader vi dig altså i flyet, når vi er landet", kunne jeg høre en drenget stemme sige. "Hold lige sh Niall", sagde jeg, inden jeg fattede det hele, og slog øjnene op.

"Sov jeg?", spurgte jeg dumt, og havde virkelig lyst til at slå mig selv i hovedet. "Ja og du skal tage din sele på nu", sagde Lola, som vist havde rusket i min. "Javel hr", mumlede jeg, og fumlede lidt med min sele, inden jeg igen havde fået den på. "Hedder det ikke et sikkerheds bælte?", spurgte jeg Lola om, som med det samme så helt interesseret ud.

"Det ved jeg faktis ikke"; sagde hun drømmende. Jeg kunne høre Zayn sukke, som stadig sad bagi. "Nu begyndte de igen", mumlede han, og jeg tror han lænede sig tilbage i sædet.

Men jeg kunne ikke se ham, så...

Niall havde sat sig på sit sæde foran mig igen, så mig og Lola valgte at starte en samtale om sikkerhed bælter, eller hvad fanden det hed. "Hvorfor er de egenligt lavet af sådan noget stof?", spurgte Lola om, og pillede lidt ved hendes dims. I ved sikkerheds bæltet, eller selen, osv.

"Jeg tror det er fordi den så ikke går så nemt i stykker", svarede jeg, med min fordrags holder stemme.

Im back bitches, im back!

"Men hvofor gøre dem så grimme?", spurgte Lola lavt, så dem der arbejdede på flyet, ikke kunne høre det. "Jeg tror det er fordi sly designere ikke har så god stil"; hvisede jeg, inden jeg kunne mærke en idiot sparke mig i sædet. Jeg vendte mig hurtigt rundt, og kiggede irriteret på Zayn.

"Hvad så?", spurgte jeg, med en halv irriteret stemme. "I snakker altså om sikkerheds seler", sagde Zayn, og løftede sine øjenbryn en smule.

"Det var det det hed!"; udbrød jeg lidt for højt, inden jeg skyndte mig at vende mig om, inden der kom nogen og skællede mig ud.

Tihi.

Jeg kunne høre Zayn sukke, men ignorerede det, da jeg fik øje på landigs banen.

Vi var kraftedme i Sverie!

Yeah mother fuckers!

________________

Et ret kort afsnit herfra, men er ret træt, så orker altså ikke at skrive mere:)

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...