I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
5949Visninger
AA

39. I have to talk about it

Jeg kunne ikke lade vær med, st føle mig som Bella, fra Twilight, da Harrys glamourøse bil holdte udenfor, og han dyttede, imens jeg kiggede ud af vinduet. Smilende tog jeg fat i min taske, tog mine stiletter, og min jakke på, og var ellers smuttet ud af døren. Jeg nærmest løb ned af trapperne, så jeg var ved at falde over mig selv, og dø, og så jeg teknisk set løb ind i døren i opgangen.

Jeg åbnede døren langsomt, og trådte ud af den, ned af et trin, og se ellers over til Harrys bil, med de tonede vinduer. Jeg åbnede døren til forsædet, og smilede stort, imens jeg satte mig derind. "Hejsa", sagde jeg, og lænede mig mod Harry, og kyssede ham blidt på læberne. "Hey", han sendte mig et smil, inden han startede bilen, og begyndte at køre.

Han var ikke den bedste chaffør, men han var vel... okay.

"Så hvor skal vi hen?", spurgte jeg, og overvejde om jeg enten var for fin, eller for afslappet. Jeg havde et par sorte jeans på, med silke skjorte uden ærmer, som var længere bag på, end foran. Den var forresten mint grøn. Mine stiletter var sorte, og jeg havde krøllet mit hår, så naturligt som muligt.

"Det er en overraskelse", sagde Harry, og smilede lumsk. Jeg kunne ikke lade vær med at blive bekymret, da han måske havde valgt at vi skulle på stranden, og bade i den iskolde vand, eller måske spise på en kirkegård.

Og så ville jeg dø.

Et tragisk sted at dø.

Og en tragisk død.

Men hey! Jeg har jo alt for mange liv, ikke?

"Får jeg ikke en ledetråd?", spurgte jeg, og kiggede bedende på ham. Han grinede kort, med blikket mod vejen. "Det er en rasturant", sagde han, og trak en smule på skuldrende. "Det gælder altså ikke", sagde jeg, og kiggede ud af vinduet. Det var ved at blive mørkt udenfor, og der var ikke speciel mange mennesker.

Harry grinede bare, og rystede svagt på hovedet. Jeg kunne egentlig ikke lade vær med at smile. Hvorfor skal i ikke spørge mig om.

"Så er vi her", sagde Harry lidt efter, og holdte bilen, foran en ret fed resturant. Jeg trådte ud af bilen, og tjekkede bygningen ud. Den var hyggelig, med store lys udenfor, som brændte, og nogen enkle borde. Det var enkelt, men så alligevel skide dyrt ud. Jeg læste skiltet, og var lige ved at dø.

Jamie Oliver.

Holy shit, jeg havde seriøst et kæmpe crush på ham, for 5 år siden, eller noget. "Oh god", sagde jeg, og trådte lidt tættere på. Harry var kommet over på min side, og havde en arm rundt om mit liv. Jeg smilede stort, og nærmest hvinede. "Skal vi gå ind?", spurgte han, og jeg nikkede hurtigt.

Vi gik ind af de store døre, og kom ind i noget der lignede en reception, hvor der stod en tjener. "Harry Styles", sagde Harry til tjeneren, som nikkede, og viste os over til en ret privat bord, neders i resturanten. Da vi havde sat os, gav tjeneren os nogen menu kort, og gik.

"Harry, du er altså en skat", sagde jeg, imens jeg gennemgik hele menu kortet. "Jamen tak", sagde han. Oh god, hvor var der meget at vælge imellem! De havde jo det fucking lækreste mad! Pasta, endda burgere! Jeg ved ikke hvor mange programmer, jeg havde set. Olivers Twist, de der om fast food, om fede børn i Amerika, og england. Desværre var jeg ikke ved, og jeg var sit også 17, da det program blev vist.

"Har du bestemt dig?", spurgte Harry, og først der kiggede jeg op på ham. Jeg nikkede smilende, og lagde menu kortet ned. Tjeneren ko over til os, med hans fancy blog, og hans guld kuglepind.

Reeeeespekt.

"Jeg skal have en vegetar burger", sagde jeg, og smilede. "Jeg tager lasange", sagde Harry. Tjeneren nikkede. "Noget at drikke?". Harry kiggede spørgende på mig, men jeg smilede bare, for at fortælle jeg var ligeglad. "Champange, tak", sagde Harry, og smilede til tjeneren.

Da tjeneren var gået, jublede jeg vildt meget indeni. "Igen, Harry. Du er en skat", sagde jeg, og smilede stort. "På grund af champangen?", spurgte han, og løftede det ene øjenbryn. "På grund af det hele", sagde jeg, og smilede igen. Han gengældte mig smil, og lænede sig lidt imod mig.

Monica Monson. Ikke fordrags holder længere. Ikke røv syg digter. Hun er forelsket.

Tak til Charels. Idioten i mit hoved, som burde holde sin kæft.

Men han har ret.

***

Fuck, fuck, fuuuuuuuuuuuuuck, hvor smager Jamie Oliver mad godt! Jeg følte mig kraftedme som en stjerne, når jeg spiste på en stjernes resturant!

...Med en stjerne.

Nej med min Harry.

For for mig var han ikke kendt.

Han var bare Harry, den super lækre, dejlige, og fantastiske dreng, som havde stjålet mit hjerte.

Monica Monson. Dater en verdens kendt sanger, som også er en tyv. For han har stjålet hendes hjerte.

Hvor sødt, Charels. Her er et tip: LUK!

Nå hvor kom jeg fra?

Jeg sad og nippede til min champange, og spiste verden bedste dessert! Jeg ved sgu ikke hvad det var, men det smagte bedre end Ben & Jerry is, på en lørdag aften!

"Hvordan smager det?", spurgte Harry, og kiggede interreseret på mig. "Så godt, at det burde var ulovligt"; sagde jeg, da jeg havde tygget om munden. "Det var da godt", sagde han, og smilede. Jeg gengældte hurtigt han smil, og sukkede lykkeligt. "Hvordan har drengene det egentlig?", spurgte jeg.

"Niall snakker om en eller anden pige, vi ikke må vide hvad hedder, men ellers har alle det helt fint", svarede han. "Måske er pigen Lola", sagde jeg, og trak lidt på skuldrende. "De har vist et eller andet kørende...". Harry kiggede lidt overrasket på mig. "Er du sikker?", spurgte han.

"Ikke helt, men jeg har det ihvert fald fra Lola", sagde jeg. "Hvordan har Lola det?", spurgte han. Jeg blev lidt overrasket over spørgsmålet, men Harry vidste jo godt, at hun havde nogen problemer.

"Hun siger ikke så meget", sagde jeg, og kiggede ned i min dessert. "Men er hun okay?". Jeg trak på skuldrende, og nippede til min champange.

"Faktisk", sagde jeg, og sukkede. "Hun har på en måde...", jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle ham, om tvangs tankerne. Harry var jo en del af mit liv, men Lola havde sagt til mig jeg ikke måtte sige det til nogen. Jeg havde vel bare brug for at snakke med nogen om det.

Jeg skulle også snart med hende til en psykolog, jeg havde booket, sammen med hende, og hendes forældre.

"Tvangstanker", sagde jeg, lidt efter. Harry sagde intet, men blev bare ved med at lytte. "Men det går nok! Jeg har lovet hende at vi tager til en psykolog, så hun kan få snakket ud om det der overfald", sagde jeg. Harry tog sin hånd over min, som hvilede på bordet.

"Tror du det er på grund af overfaldet, hun har tvangs tanker?", spurgte han. Jeg nikkede, og tog igen en tår af min champage. "Jeg tør slet ikke tænkte på, hvad der var sket, hvis dig og Louis ikke havde fundet hende", sagde jeg. "Er du okay?", spurgte han, og aede min hånd forsigtigt.

"Ja", sagde jeg, og smilede. Harry gengældte mit smil. "Skal vi smutte?", det var først nu, jeg lagde mærke til at vi faktisk ikke rigtig havde noget dessert tilbage, og at der ikke var mere champange.

Jeg nikkede, og Harry fik en tjener her over. Han betalte for maden, og ellers gik vi. Stemningen var faktisk ret behagelig imellem os, og slet ikke akavet eller noget. Harry tog fat i min hånd, da vi kom udenfor, og flettede vores fingre sammen. Jeg kunne høre nogen blitz lyde, og kiggede usikkert på Harry.

"Det er bare paparazzierne. Du kan ikke se dem", sagde han, og smilede afslappet til mig. Jeg nikkede bare, og trådte ind i hans bil. Jeg kunne lige se os på forsiden imorgen.

Harry Styles tager kæreste med på dyr resturant.

Det var vel sødt:)

___________________________________

Jeg har læst jeres kommentare, omkring forfatter beskeden, og har derfor valgt at skrive videre i et stykke tid. Og mange tak for alle de søde ord!

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...