I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
6009Visninger
AA

25. I didn't make it.

"Drengene savner dig", mumlede Harry, og så hen på mig. Vi havde lejet Taken 2, og selvom ingen af os ikke ligefrem var begejstret, lod vi den blive på. Vi havde ikke rigtigt andet og lave, og det var vel også hyggeligt, bare at slappe af, og ikke hele tiden lave noget specielt.

"Gør de?", spurgte jeg, og mødte hans blik. Det var på en måde kærligt, glad, men også lidt skuffet. Måske fordi jeg havde afvist Harry. Men det var vel lidt den leg jeg legede med mig.

Han var ikke en del af den.

Endnu.

Men tro mig, han ville være med i den.

Og han ville tabe.

Og fuck hvor har den film smittet af på mig!

"Hvordan kan det være du ikke er på arbejde idag?", spurgte jeg Harry. Jeg lagde mig en smule op af ham, i sofaen. Mest for at irritere ham, eller se hans reaktion. "Jeg ville hellere være sammen med dig", svarede han, og smilede til mig. Jeg gengældte hans smil, og fastholdte blikket lidt for længe.

"Den her film stinker"; mumlede jeg efter lidt stilhed, og satte mig op. "Skal vi stoppe den?", spurgte han, og satte sig også op. "Du bestemmer", svarede jeg. Harry smilede drillende til mig, og løftede det ene øjenbryn.

Jeg kneb mine øjne en smule sammen, og kiggede undrende på Harry. "Jamen lad os da lave noget andet"; sagde han med en tiltrækkende stemme, og tog fat rundt om min talje.

"Som hvad?", spurgte jeg drillende, og lænede mig mod ham. "Hm...", sagde han, og trak mig mere mod ham. Jeg grinede lidt af ham, og rystede på hovedet.

Man kunne stadig høre filmen i baggrunden, men det var lige meget. Selv om det lyder fjollet, glemte jeg fuldstændig filmen. Jeg havde ligesom bare kigget ind i Harrys øjne.

Harry trak mig en smule mere hen til ham, så jeg kun var 2 centimeter væk fra ham. Han smilede kærligt til mig, og fastholdte mit blik. Det var anderledes end normalt. Han plejede jo bare at kiggede drillende på mig.

Jeg ærgede mig over idéen om at lege med ham, hvis jeg nu endte med at sorge ham. Men jeg kunne vel altid lave nogen andre regler. Nogen regler som måske kun gjorde os tættere.

Jeg er virkelig underlig.

"Så hvad vil du lave?", spurgte jeg, og satte mig ovenpå ham, så han var under min kontrol. Jeg kunne godt lidt at have folk under min kontrol. Det var måske fordi jeg altid havde været den voksne. Hende der måtte være hård, for at kunne kontrollere alt. Ikke fordi jeg stadig var sådan ond, men det havde lært mig, let at få kontrollen.

Og det var en meget smuk ting.

Oh god jeg er poetisk.

Monica Monson. Verdens bedste digter, fordrags holder, dater stadig Harry Styles. Har Monica mon sel brug for et råd eller to? Og handler hendes digte, og poesi mon om Harry?

Og jeg rystede det lige ud af mit hoved.

Holy mother fucking shit, jeg er jeg syg!

Jeg må til en læge...

Lide nu...

Monica Monson. Fordragsholder, verdens bedste digter, muligvis kæreste til Harry Styles, blev spottet ude foran en psykirati klinnik. Er hun syg? Eller har hun et bande problem? For det er ikke fordi, hun taler smukt, den lille digter.

Ud af mit hvoed, dims!

"Monica?", kunne jeg høre en sige. Jeg valgte at tage tilbage til virkeligheden, for at se hvad der skete. "Mhm?". Harry bed sig en smule i læben, inden han smilede. "Hvad er det du tænker på?", spurgte han, og kiggede på mig. Jeg kom i tanke om at jeg stadig sad på ham, og smilede derfor drillende til ham.

"Det kunne du lide at vide", svarede jeg, og lænede mig frem imod ham, så vores ansigter ikke var så langt væk fra hinanden. Jeg havde heldigvis børstet tænder, da jeg sikkert havde haft pizza ånde, hvilke ikke var så tiltrækkende.

Nu havde jeg mint ånde.

Ikke for stærke.

Perfekte.

Tror jeg.

Harry løftede sit hoved, så hans læber mødte mine.

Og der sprang fyrværkerier overalt, så jeg blev forskrækket, og faldt ud af vinduet.

En rigtig tragisk død...

Okay det var nok ikke lige det der skete.

Jeg smilede kort, af mine tanker, hvilke gav Harry chancen til at udvikle kysset.

Og han tog chancen.

Det gjorde han altid.

Han satte sig en smule op, og skubbede mig forsigtigt tilbage, så det var ham der lå øverst.

Fuck drenge og deres kontrol.

Han kyssede mig på halsen, og sugede til, så jeg helt klart fik et sugemærke. Jeg bed mig kort i læben, og lukkede øjnene, inden Harrys læber igen ramte mine.

Det er vel ikke så svært at gætte hvordan det endte, vel?

Oh my, det spil der er jo så dumt...

Jeg har jo allerede tabt...

God damn it.

***

Harrys synsvinkel.

Jeg var vågnet, da min mobil ringede. Jeg sukkede en smule irriteret, og satte mig op. Jeg fik øje på min mobil, der lå i mine bukser nede på gulvet. Jeg kiggede hurtigt vedsiden af mig, hvor Monica burde ligge. Men der var helt tomt. Jeg tog derfor fat i min ringende mobil.

"Hallo?".

"Hvor er du henne, Harry?", spurgte en irriteret Louis. "Øh", var det eneste jeg sagde. "Vi skal være over i studiet om en hal time, Harry!", sagde Louis, inden han lagde på.

Jeg skyndte mig at tage mit tøj på, inden jeg gik ud i stuen, hvor Monica var. Hun sad i sofaen, og læste i et eller andet blad. Da hun kiggede op på mig, lyste hun op i et smil.

"Godmorgen", sagde jeg, og satte mig ved siden af hende. Hun smilede til mig, som svar, og sukkede. "Vi er på forsiderne", sagde hun med en mindte glad stemme, og gav mig bladet. Jeg kiggede på forsiden, hvor der var et billede af mig og Monica, der holdte i hånden.

Harrys nye pige? Få hele historien på side 14!, stod der.

"Jeg ville virkelig gerne snakke om det, men jeg er sen på den", sagde jeg undskyldene, og kyssede hende huritgt på kindne. Hun smilede til mig, og nikkede.

"Vi ses", sagde jeg, inden jeg gik hen imod døren, som jeg forsvandt ud af.

Jeg løb ned af trapperne, og ned til vejen, hvor min bil var parkeret. Jeg glemte alt om paparazzierne, som åbenbart hade stået og ventet på at jeg kom ned, for lige da jeg åbnede døren til min bil, kunne jeg se nogen fotografer komme frem, fra nogen forskellige steder, og tage billeder af mig.

Jeg valgte at ignorere dem, og satte mig hurtigt ind i bilen, og startede den. Jeg tændte for radioen, og begyndte at køre. Der gik ikke særlig lang tid, inden jeg ar hjemme.

Jeg låste bilen, og gik op af trapperne, til lejligheden. Jeg låste mig ind, og det første jeg mødte var Louises irriterede blik. "Jeg ved det", mumlede jeg, inden jeg gik over til badeværelset, var at tage et hurtigt bad.

"Jeg har ringet, og sagt vi kommer forsent, men hvor var du henne?", råbte Louis igennem døren. "Hos Monica"; svarede jeg. "Overnattede du der?", spurgte Louis, med en lidt usikker stemme.

"Ja".

_____________

Et kort kapitel herfra, som desværre ikke er rettet.

Jeg skal til Norge om en halv time, derfor kommer der ikke mere:)

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...