I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
5931Visninger
AA

44. Control

Jeg smækkede døren i, og smilede stort til mig selv. Hvorfor vidste jeg ikke, men på en eller anden måde, vare jeg utrolig glad. Jeg var kommet hjem fra endnu en arbejds dag, og jeg tror måske jeg endelig havde fundet ud af, hvad jeg ville studere. Men det er vel ikke speciel vigtigt, bare min fremtid, og om jeg dør fattig, og trist.

Nah....

Harry ville komme over til film aften senere, og jeg glædede mig faktisk en del. Kæmpe overraskelse, jeg ved det. Kan i mærke den ironi, som på en eller måde er positiv? Hm...

Lola havde fortalt at hun skulle, med Niall i biografen, og se en eller anden film. Selvfølgelig havde det gjordt mig glad, da jeg ikke kun elskede at se Lola og Niall glade, men de begge var mine venner, og betød meget for mig. Og nu kunne vi jo tage på dobbelt date! Altså dem, og så mig og Harry! Guuuuuud hvor ville det være sødt.

Og medierne ville elske det!

Men jeg bryder mig ikke om mediere.

Tror jeg.

De er vel flinke...

Så længe de ikke skriver noget lort, det helt sikkert ikke passer.

Ja, lad os sige det.

Tilbage til virkeligheden.

Jeg begyndte at begynde på maden. Hvis man kan... Sige det... Kan man det? Det lyder jo ufattelig underligt. Jeg lyder virkelig som en fra 1900 tallet.

Jeg havde valgt at lave paste med kød sovs. Også selvom jeg var vegetar. Eller det var jeg jo ikke. Jeg spiste bare ikke kød. For det meste. Måske skulle jeg bare lave noget andet.

Jeg kiggede lidt i mit køle skab, og fandt ud af at jeg slet ikke havde noget kød. Godt for mig. Det er det gode ved at være "vegetar". Kød koster mange penge, så nu når jeg har dem til overs, kan jeg bruge den på sko, chokolade, og pyjamas bukser. Nogen af de vigtigeste ting i he -

Hvad fanden sker der med dig, Monica?

Det ved jeg ikke mig.

Hvor er Charels?

Her.

Jeg må virkelig tage mig sammen...

***

"If i take you home, it would be a home run, na na la da na", sagde jeg, så falsk som muligt, imens jeg ryttede op, og ventede på Harry ville komme over. Egentlig havde det undret mig, at vi aldrig var hos ham. Andre der har bemærket det? Det var sikkert bare fordi, jeg havde den mest hyggelige lejlighed.

Eller fordi Harry ikke gad være i hans egen.

Hans millionær, super stjerne, ultra lækre lejlighed.

Neeeeej neeeeej.

Heldigvis ringede det på, hvilke fik mig ud af mine tanker. Jeg smuttede over til døren, og åbnede roligt. Og sjovt nok stod Harry derude, med et smil på læberne. "Hej", sagde jeg smilende, og lod ham komme ind. Han kyssede mig på kinden, og sagde så hej.

"Her dufter godt", sagde han, og sendte mig et smil. Jeg gengældte det hurtigt, som tak, imens Harry smed sig ned i sofaen. Jeg stod og kiggede lidt på ham, inden jeg lyste op i endnu et smil, og satte mig ved siden af ham. "Har du savnet mig?", spurgte han, med en drillende stemme. Jeg rullede med øjnene, og slog ham blidt på skulderen.

"Er der andre muligheder?", svarede jeg. Harry lænede sig hen imod mig, imens han let rystede på hovedet. "Nej", mumlede han stille, inden hans læber ramte mine. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, og lod mine hænder tage fat, rundt om hans nakke.

På grund af mit smil, udviklede Harry kysset, og lænede sig mere over mig, så jeg nærmest lå ned i sofaen. Jeg havde lyst til at rulle med øjnene, hvis ikke de var lukkede. For sjovt nok kaldes det girl power, og derfor måtte jeg vise hvem der havde kontrollen.

Jeg skubbede ham forsigtigt væk fra mig, og sendte ham et drillende smil, imens jeg satte mig lidt mere op. "Drenge og jeres kontrol", sukkede jeg, inden jeg lænede mig over ham, og kyssede ham. Harry smilede, og kysset blev udviklet, imens jeg fik sat mig ovenpå ham, så han ikke kunne gøre modstand.

***

Jeg lyttede til hans rolige åndedrag, imens jeg tegnede cirkler på hans bryst. Det var sjovt nok ikke rigtig blevet til noget mad, eller film ind til videre. Men det var stadig utrolig hyggeligt. Jeg ved ikke hvor lang tid, vi bare havde ligget og snakket, men det var ihvertfald blevet helt mørkt udenfor.

Lige nu lå vi bare, og slappede af, og jeg overvejede at stå op, og tage nat tøj på, og gøre mig klar. Men en eller anden ting i mig, fik mig til at blive, og bare ligge ned. Jeg var ved at blive ret tæt, og hvis jeg havde ret, så var Harry lige så træt. Han havde ihvertfald lukkede øjne.

Jeg havde overvejet at fortælle ham, og at jeg stærkt overvejde at tage en uddannelse som stylist men... Nå ja, nu ved i det jo. Men jeg havde valgt at begynde at snakke om det, når jeg var helt sikker. Jeg syntes bare det var på tide, at få mig en uddannelse. Jeg kunne jo ikke arbejde i Boots resten af mit liv.

No way.

Jeg kunne mærke hvordan trætheden som altid, skyllede over mig, og mine øjne låste sig nærmest sammen. Jeg kunne mærke Harrys hud imod mig, og på en eller anden måde, beroligede det mig en del. Et smil bredte sig på mine læber, da jeg tænkte på ham. Også selvom han lå ikke engang en centimeter fra mig. Tanken om at han var mig kæreste, ville jeg bare aldrig blive træt af.

____________________________

Undskyld den lange opdatering, og det korte kapitel, som ikke er rettet:)

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...