I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
5953Visninger
AA

4. Call me.

Monicas synsvinkel.

Møblerne var på plads. Halvdalen af kasserne pakket ud, og ligenu sad Lola og jeg, og delte en flaske cahmpange.

Vi fortjente det!

"Så du siger at du møtde Harry fucking Styles i fucking Ikea?", fniste Lola, og tog en tår af flasken, inden hun rækte den til mig. Jeg nikkede overdrivende, og slog mig selv på hovedet. "Han er sgu en player!", grinte jeg, og begyndte at sidde uroligt i sofaen. Jeg havde vist fået lidt for meget.

Vi begge fik totalt grineflip, af mine bevægelser, og faldt begge ned fra sofaen, da min mobil ringede. "Fuck!", skreg jeg, og trykkede svar. Nummeret var hemmeligt, hvilke gjorde mig nysgerrig.

"Hallo?", sagde jeg, og fniste, da Lola tog sig på hoften, af smerte. "Av", mumlede hun, og satte sig på plads i sofaen igen.

"Hej, er det Monica?", sagde en hæs, bekendt stemme.

Uden jeg vidste det brød jeg ud i et grin, og rejste mig op. "Øh", sagde stemmen i telefonen. "Ja det er", sagde jeg, så stille jeg kunne, og balancerede op i sofaen. "Det er Harry", sagde stemmen, hvilke gav et sæt i mig. "Lige et sekundt", sagde jeg, og tog en hånd for mobilen. "Det er Harry!", hviskede jeg, til Lola. "MEDHØR!", hvislede Lola tilbage, og lavede en eller anden bevægelse med hånden. Jeg nikkede hurtigt, og satte den på medhør. "Hej Harry"; sagde jeg usikkert, og kløede mig i håret".

"Jeg sagde jo jeg ville ringe", sagde Harry en smule stolt, hvilke Lola fniste af. "Har du besøg?", spurgte Harry. Jeg kiggede på Lola, som mimede et eller andet. "Ja, min bedste veninde", sagde jeg høfligt, og bed mig i læben. "Nå jeg vil ikke forstyrre så". Jeg smilte af hans høflighed. "Det gør du heller ikke", sagde jeg, og fniste.

You know, a little drunk...

"Godt, jeg tænkte nemlig på om vi skulle mødes igen?", sagde Harry i telefonen.

Lang samtale!

"Okay", sagde jeg en lille smule underligt, ifølge mig selv. "Er det et ja?", spurgte Harry. Lola sad med et stoneface, og så helt nysgerrig ud.

I understand!

"Ja", svarede jeg omsider. "Okay, hvornår har du tid?", spurgte Harry. Jeg bed mig i læben. Det var godt Harry ikke kunne se det! "Øh jeg har lidt travlt ligenu, men kan godt i overmorgen", sagde jeg usikkert. Jeg kendte sgu da ikke Harry Styles, en af verdens mest kendte mennersker! "Det passer fint med mig", sagde Harry. "Virkelig?", røg det ud af munden på mig.

Lorte champange!

"Øh?", spurgte Harry underligt, hvilke jeg forstod. "Ja jeg er lidt fu-... Bare glem det, hvordan skal vi sige, vi mødes i overmorgen?", svarede jeg, usikkert.

Lola begyndte at fnise, og tog sig på maven, da hun fik et grine flip.

"Hvad med klokken 19, hjemme hos dig?", spurgte Harry.

"Hold da op!", hviskede jeg til Lola, og mimede et eller andet. "Han går vist lige til sagen", hviskede Lola drillende, og grinte. "Okay, sender min andresse til dig", sagde jeg, og fniste. "Okay Monica, vi ses!", sagde Harry. "Glæder mig", mumlede jeg. "Iligemåde", sagde Harry, og lagde på.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile.

"Fuck", sagde Lola. "Hvad?", spurgte jeg undrende. "Du får besøg af en verdens kendt, om to dage, og din lejlighed ligner sgu noget lort!", skreg Lola. "Tak", mumlede jeg, men nikkede så.

"Du har ret!". "Selvfølgelig har jeg det", sagde Lola, inden vi fik endnu et grine slip.

Jeg skyndte mig at sende en besked til Harry, men min adresse, inden jeg rejste mig op fra sofaen.

"Så skal vi sgu rydde op!".

***

Harrys synsvinkel.

"Du gjorde hvad?", sagde Liam. Vi sad allesammen hjemme hos Mig og Louis. "Det har jeg jo lige sagt", sagde jeg, og smilte. "Undskyld jeg siger det, Harry, men måske er sådan en handling som denne, skyld i dit ry som player", sagde Zyan blidt, og bed sig i læben. Jeg havde ringet til Monica igår, og inviteret hende ud. Okay ikke direkte, for vi aftalte at mødes hjemme hos hende, men alligevel. Hun virkede sød, selvom hun havde virkelig lidt halvfuld, da jeg ringede til hende igår. Jeg skulle mødes med hende imogen, om aftenen. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle have på, men tænkte lidt på noget afslappet, ikke date agtigt.

"Jeg sørger for at være diskret, og alt det der"; sagde jeg lovende, og kiggede på de andre. Jeg sad i sofaen, sammen med Naill, som sad og så fjernsyn, imens Zyan, Liam, og Louis, stod foran mig, og kiggede usikkert på mig. Jeg følte mig som et lille barn, der havde stjålet æbler, fra naboens have.

"Du må love os, at dette her ikke går hen og bliver en forside historie!", sagde Louis. Han lød alvorlig, hvilke undrede mig lidt. Louis var altid i sådan et godt humør! "Og i må forblive venner!", sagde Liam. Jeg bed mig i læben. "Jaja, mor", mumlede jeg. Hvilke fik Zyan til at fnise.

"Og opfør dig nu pænt, og følg så med i skolen!", sagde Louis drillende, hvilke fik et smil frem på mine læber. Helt sur var han vist heller ikke!

"Vi siger det jo kun, for at beskytte dig, Hazza", sagde Zyan, og kløede sig i håret. Jeg grinede. "I er sgu for underlige!", grinte jeg, hvilke de andre var med på. "Jeg ser altså fjernsyn!", sagde Naill, og så op. "Sorry boss", sagde jeg, hvilke gjorde at Naill, stak underlæben ud.

_________________________

Undskyld stavefejl, historien er IKKE rettet:-)

Xxx.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...