I'm not an angel - 1D.

Monica, på 18 år, lever livet hårdt. Hun bor med hendes familie, i en lille lejlighed, i et skummelt kvarter i London. Monica bliver behandlet som skidt, og finder sig ikke i det længere. I flere år har hun sparet sammen, og er klar til at forlade de mennesker, der ikke har tænkt på deres eneste datter. Og da alt går værst, møder hun den mystiske Harry Styles, som giver Monica et nyt syn på livet.

(OBS: Denne movella er min første fan fiction! Jeg er ikke stor fan af One Direction, men mange kan bedst lide One Direction movellaer åbenbart:-))

47Likes
31Kommentarer
6058Visninger
AA

30. Ask me anything. Except that.

Jeg havde seriøst lyst til at græde, da jeg endelig kunne få lov til at stille mine kufferter. Mit blik landede først på den lille, søde hytte, der lå en kilometer væk fra det der ski sted. Det var jo så smukt! Den brune hytte var i to etager, og udenfor i haven var der en lille bål plads, et skur til ski, og andre ting, og ikke rigtig andet. Da de andre gjorde tegn til at gå ind i hyttet, fulgte jeg lykkeligt med. På min side gik Lola, og jeg kunne helt sikkert fornemme den glad stemning rundt omkring os.

Louis åbnede hurtigt døren, inden han selv trådte ind ad den, efterfulgt af Elenor, Liam, Harry, mig, Lola, Perrie, Danielle, Zayn, og så Niall i enden. Jeg lod et smil spille på mine læber, da mit blik mødte en lille stue, med et stort fjernsyn, to sofaer, et spise bord, med stole self, en lænestol, og to døre, og en trappe op til anden sal.

"Jeg finder et værelse!", sagde jeg, og trak Lola med mig rundt omkring i huset. Vi tjekkede først de to døre ud, hvor der i den ene var et toilet, og den anden et virkelig sødt køkken. Bagefter gik vi op af trapperne, hvor der var en masse døre. I fem af dem, gemte der sig nogen mellem store værelser, og i det sidste var der et bade værelse. Da vi havde fundet det største værelse, som også havde altan, og det største skab, lagde vi vores kufferter derinde, inden vi gik ned til de andre.

Ja vi er lidt underlige, ufattelig stride, men meget søde!

"Nå så hvad skal vi nu?", spurgte Lola, med et smil på læberne. De andre kiggede lidt underligt på os, men smilede stadig. "Bare rolig, vi tog det mindste", løj jeg, og Lola nikkede anerkendende. "I har vist ikke prøvet at bo i hytter før?", sagde Harry, og mødte mine øjne. Jeg kneb mine øjne en smule sammen, og rystede så på hovedet.

"Virker vi da ikke som hytte mennesker?", spurgte jeg, og kiggede spørgende på ham. De andre begyndte at grine, undtagen mig og Lola. "Okay hvad?", spurgte jeg, og kiggede endnu mere spørgende på Harry. "Ikke noget", sagde Louis med et smil, og satte sig på ryglænet, på en af sofaerne. "Så hvordan så der ud ovenpå?", spurgte han. Mig og Lola kiggede smilende på hinanden. "Der så helt fint ud", sagde Lola.

Jeg tror jeg opfører mig så underligt, fordi jeg er overtræt, og stadig en smule fuld...

***

"Aj i har jo taget det største værelse!", sagde Zayn klagende, inden han brasede ind på mig og Lolas værelse, hvor vi begge lå og så fjernsyn. For at være mere præsis sad vi og så et eller andet svensk dyre program. Og holy shit de talte underligt! "Dig og Perrie kan da bare sove herinde sammen med os", jokede Lola, og kiggede hurtigt over på Zayn, som stod med et lidt mobset udtryk.

Jeg sukkede, og rettede mit blik imod døren, hvor Zayn stod. "Alle værelserne er fine, Zayn. Og piger fylder mest, og vi er to piger på et værelse, så vi har brug for det største", sagde jeg, og smilede til ham. Det lod til at han forstod det, for han nikkede bare og gik et skridt tættere ind på værelset. "Hvad ser i?", spurgte han, og rynkede brynene. "Et eller andet dyre program, om heste der skal føde", mumlede Lola, med blikket fast med fjernsynet. "Men hvorfor ser i det når det er på svensk?", spurgte Zayn.

Hold da op en masse spørgsmål han har...!

"Fordi svenskere lyder ligesom fisk når de taler", mumlede jeg, og sukkede lykkeligt. "Men i kan jo ikke forstå dem?", sagde Zayn, og gik et skridt tættere på. "Og hvad så?", spurgte Lola. Zayn svarede ikke, men smilede bare kort til os, inden han igen forsvandt ud af døren.

"Drenge er underlige", mumlede Lola, og himlede med øjnene. "Kendte drenge er endnu mere underlige", sagde jeg, inden jeg rejste mig op fra den store seng, og valgte han forfriske mit fjæs med noget vand, og et langt bad. Vi havde sjovt nok aftalt at badeværelset havde specielle tider, fordi vi ikke ville have nogen slåskampe. Og da min og Lola kun havde 20 minutter tilbage af vores tid, til at bruge badeværelset, valgte jeg at gå i bad. Jeg tog mit nattøj, nogen håndklæder, og alle mine bade ting, i en lille taske, inden jeg styrrede imod badeværelset.

Da jeg var kommet ud på gangen, og jeg straks mærke en hånd rundt om mit liv. Jeg smilede for mig selv, og vendte mig om, så mine øjne mødte Harrys. Ham smilede stort til mig, så hans smile huller kom til syne. Jeg sukkede lykkeligt,  og lagde mine hænder på hans skuldre. "Træt?", spurgte Harry, og strammede grebet en smule mere rundt om mig. Jeg spekulerede på hvad jeg skulle svare, men endte bare op med at nikke.

"Hvad med dig?", spurgte jeg, og fugtede hurtigt mine læber. Harrys øjne lyste lidt mere op, hvilke gjorde mig en smule forvirret. "Lidt", mumlede han, inden han trak mig helt over til ham. Jeg fniste, imens hans læber kom tættere og tættere på mine. "Aj forhelvede", kunne jeg høre en dreng sige. Vi begge kiggede lidt forskrækket på Niall, der kom ud fra badeværelset.

"Aj forhelvede Niall, det er ikke din tur til at have badeværelset", sagde jeg, og kiggede lidt irriteret på ham. Han smilede bare til mig. "Nå men jeg skal nok lade jer være", sagde Niall, og blinkede til os, inden han gik ind på hans værelse. Harry kort kort, inden han rystede på hovedet, og pressede hans læber imod mine. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, hvilke Harry heller ikke kunne. Den velkendte gnist gik igennem mig, og mit humør blev endnu bedre end det allerede var. Jeg trak mig fra ham, efter nogen sekunder, og kiggede ham dybt i øjnene.

Inden jeg skulle til at sige noget, pressede Harry igen sine læber imod mine, og denne gang udviklede jeg kysset. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne bare ikke lade vær.

"Åh hvor havde jeg ret", kunne jeg høre nogen sige. Jeg trak mig langsomt fra Harry, og kiggede sukkende på Niall, som havde en drillende smil på læberne. Alligevel så han på en eller anden måde skuffet ud. Jeg smilede til ham, og valgte at trække mig helt fra Harry, og gå imod badeværelset. "Hvis i vil have mig undskyldt, jeg har kun 10 minutter tilbage på badeværelset, så...", sagde jeg, inden jeg gik ud på badeværelset, og låste døren efter mig.

***

Jeg havde krafedme vasket mit hår, skrubbet hele min krop, renset mit ansigt, og alt det der andet, på 10 minutter! Ja jeg måtte være en superhelt! Jeg lå ligenu i nat tøj, på min seng, imens Lola var igang med at pakke ud. Jeg havde selv pakket ud, imens Lola havde set slutningen af det svenske dyre program.

Jeg lå under min dyne, og sukkede tilfreds. Jeg havde det virkelig godt her i Sverige! Selvom der var pisse koldt... Jeg var egenlig ret træt, og vi havde bestilt pizzaer, som ville komme om et kvarter. Derfor valgte jeg at hvile mig de sidste minutter jeg havde. Jeg puttede mine høre telefoner i, hvor jeg spiller Stay, af Rihanna.

Jeg lukkede mine øjne i, og trak dynen helt over mig. Jeg kunne mærke Lolas blik på mig, men jeg gad ikke at sige noget, da Lola jo vidste hvor træt jeg var efter et bad.

Seriøst!

Jeg kunne knap nok holde mig vågen, selvom jeg drak flere energi drikke!

Lige da jeg skulle til at falde fuldstændig i søvn, ringede det på døren nedenunder, og jeg regnede derfor med der var pizzaer. Jeg sukkede en smule irriteret, inde jeg satte mig op, tog mine sutsko på, slukkede musikken, og gik sammen med Lola ned i stuen, på samme tid, med at Liam råbte at der var mad.

Da vi kom ned, sad Niall allerede ved bordet, imens Perrie, Louis, Zayn, og Harry sad i sofaen, og så en eller anden film. Liam og Danielle stod i køkkenet, og lavede salat. Elenor sad med hendes mobil i lænestolen. Jeg smilede til dem alle, inden jeg satte mig ved bordet.

De andre kom over til os, og Harry satte sig ved siden af mig, imens Lola sad overfor mig. Niall kiggede drillende på mig, og smilede så til mig. Jeg nåede knap nok at rynke på brynene inden Niall udbrød noget.

Noget jeg virkelig fandt akavet.

Noget som fik alle til at kigge på mig og Harry.

"Så er dig og Harry kærester, Monica?".

_______________

Undskyld jeg ikke har skrevet et stykke tid, men har bare rigtig træt, er suuuper træt, og halv syg.

Movellaen er jo ikke rettet, vel?:)

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...