Bind 1: Bag Facaden - 4 skæbner, ét valg

Liliana Muray er 16 år gammel. Hun lever et trist og gråt liv, i en verden fuld af fare. Den verden, hun sammen med sine 4 andre familiemedlemmer, lever i, er delt op i 4 faktioner: Løverne, Stjernerne, De lyse sjæle og De Faktionsløse. Nu hvor Adrianna er fyldt 16, er det på tide at hun går igennem valg ceremonien. Hendes familie er en del af De lyse sjæle, men Adrianna vil gerne skilles fra sine forældre. Problemet er bare, at hun så også vil miste sine to søskende, som hun for alt i verden ikke vil undvære. Vil det mon påvirke hendes valg og forhindre hende i at vælge det hun selv ønsker? Og ved hun i det hele taget hvilke af de 4 faktioner hun gerne vil være medlem af?

1Likes
0Kommentarer
274Visninger
AA

3. Tanker og overvejelser

 

Natten til den dag, hvor valgs ceremonien skal afholdes, har jeg mareridt. Det samme mareridt jeg har haft lige siden jeg var 7: Min far med et bælte i hånden. Han svinger den en enkelt gang, før den rammer mig hårdt på kinden. Et skarpt smæld giver genlyd i mine ører. Jeg tager mig til den brændende kind med min ene hånd. Det svier, og smerten giver mig tårer i øjnene. Ikke kun smerten, men også den viden om at det her vil fortsætte i lang tid endnu. Følelsen af magtesløshed, følelsen af ydmyghed og min mor som bare ser passivt til med tomme øjne.

Jeg hader det. Jeg hader, at jeg ikke kan glemme min fortid og komme videre i mit liv, men jeg bebrejder dem det stadig. Hvordan skal jeg nogensinde kunne tilgive ham? Jeg klarer halsen, og skæver til digitaluret på kommoden, ved siden af min seng. Det er sent, og jeg vil ikke risikere at vække mine forældre, så jeg bliver liggende i sengen.

Min 12-årige søster, Eleanor, sover på den ene side af mig, mens min bror Neal, på fem sover inde ved mine forældre. Eleanor snorker stille og regemæssigt ved siden af mig, mens jeg selv er urolig for den kommende dag. Jeg har udelukket Stjernerne. Der er ikke noget jeg stræber efter og talent er ikke noget jeg har så meget af. Stjernerne består blot af genier og naturtalenter, som stræber efter karriere og intelligens. Det kan man ikke sige om mig. Løverne derimod har altid fascineret mig. Jeg har flere gange gået ture forbi deres store, mørke kompleks og hver eneste gang føler jeg et lille spændingsstik i hjertet. Rygter om at det er et livsfarligt liv man vælger, hvis man går i deres retning, har så godt som spredt sig over hele landet. Jeg smiler ved tanken om, at leve under deres frie levevilkår, men jeg er ikke modig nok. Adrenalinsus er noget man skulle få masser af hos Løverne, har jeg hørt. Muligheden er der, og den fylder en del i mit baghoved. Så er der De lyse sjæle; min nuværende familie. Både de der blot tilhører faktionen, men også min rigtige biologiske familie; mine forældre og to søskende. Jeg vil gerne væk fra mine forældre, især min far. Han er skyld i mine mareridt, i at mit liv er tomt og trist. Han er skyld i al min vrede og aggression, som ikke engang er tilladte følelser i denne kedelige faktion, som kun består af fredsommelige, positive og alt for naive mennesker. Jeg passer ikke ind her, det ved jeg efter 16 års fast rutine. De faktionsløse er dog dem, jeg mest af alt, frygter at blive en del af.

Er du ikke god nok til den faktion du har valgt, ryger du over til De faktionsløse; de fattige og hjemløse. Den første uge bliver du bedømt af de højere magter i din valgte faktion. Du skal have et gennemsnit på 5, hvoraf 1 er det laveste og 10 det højeste og bedste. Jeg vil gå efter 10, uanset hvilken faktion jeg havner i. Det råd har jeg fået fra min mor. ”Sigt altid højest, så er chancen for at få et godt resultat bedst.” Det kan jeg godt følge hende i.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...