Bind 1: Bag Facaden - 4 skæbner, ét valg

Liliana Muray er 16 år gammel. Hun lever et trist og gråt liv, i en verden fuld af fare. Den verden, hun sammen med sine 4 andre familiemedlemmer, lever i, er delt op i 4 faktioner: Løverne, Stjernerne, De lyse sjæle og De Faktionsløse. Nu hvor Adrianna er fyldt 16, er det på tide at hun går igennem valg ceremonien. Hendes familie er en del af De lyse sjæle, men Adrianna vil gerne skilles fra sine forældre. Problemet er bare, at hun så også vil miste sine to søskende, som hun for alt i verden ikke vil undvære. Vil det mon påvirke hendes valg og forhindre hende i at vælge det hun selv ønsker? Og ved hun i det hele taget hvilke af de 4 faktioner hun gerne vil være medlem af?

1Likes
0Kommentarer
273Visninger
AA

2. Faktion før familie

 

Hjemme hos os har vi alle noget til fælles. Ingen af os er lykkelige for det liv, vi lever; hverken min far, min mor, min lillebror eller min søster; heller ikke mig, for den sags skyld. Faktisk betragter jeg mig selv, som den mest ulykkelige af os alle fem. Jeg sidder inde på mit værelse og studerer de mørke rander, jeg har lige under mine triste, brune øjne. Jeg hader spejle. Man ser ind i et spejl for at se sig selv; lige netop det jeg frygter allermest. Men spejle viser en, det man ikke selv kan se. Af den simple årsag, sidder jeg foran det store ovale spejl inde på mit værelse og betragter mit sørgelige spejlbillede. Jeg kan næsten ikke genkende pigen med det mørke hår, det lille røde ar som løber tværs ned over den ene kind, de brune øjne med de lange øjenvipper, den lille runde næse med de næsten helt usynlige brune fregner; jeg kan ikke genkende mig selv. Den sidste måned har været slem. Mere end sædvanligt. Valgs ceremonien er lige om hjørnet, og jeg har stadig ikke besluttet mig for hvilken faktion jeg vil tilhøre. Om skal jeg miste min familie eller ej.  

Det banker kort på døren. Jeg fjerner mit blik og møder mit mors. Hendes øjne er brune præcis ligesom mine. Den første bemærkning folk kommer med, når de møder min mor og jeg for første gang, er altid noget i retning af: ”Nej, hvor i dog ligner hinanden. Det var dog helt utroligt.”  Men ser man godt efter, er der flere uligheder end ligheder. Hendes næse er mere spids, hendes kindben lidt smallere og hendes øjenbryn mere buede. Hendes mund en tynd streg. Jeg ved at de mener det godt, men jeg gider ikke ligne hende. Jeg vil ikke ligne min mor. På ingen måder; hverken udenpå eller indeni. Kald mig bare tarvelig og grov, men jeg har mine grunde.

”Du ville klippes?” Jeg nikker, mine læber buer en smule opad og viser antydningen af et lille smil. ”Ja.” svarer jeg. Jeg trænger til forandring. Med en saks i den ene hånd og en kam i den anden, stiller hun sig om bag mig og begynder stille og roligt at klipper de spaltede lokker af. Jeg betragter diskret og omhyggeligt min mor, i spejlet. Kigger man godt efter, kan man se at hun også har de samme fregner som jeg. Forskellen er, at hendes er en anelse tydeligere. Jeg lægger først mærke til det nu. Efter 16 år, hvor jeg har boet med hende. Det overrasker mig. Jeg troede, at jeg vidste hver en lille detalje om hende. Hun fanger mit blik, og jeg kigger øjeblikkeligt væk. Jeg kunne knap kende mit andet spejlbillede; nu ser synet af mig helt fremmed ud. Mit hår, som indtil lige før, gik ned til lige over mine hofter, går mig nu kun til skuldrene. Jeg føler mig lettet. Som om en byrde jeg slet ikke vidste, jeg bar rundt på, er blevet løftet fra mine skuldre. Det føles rart. Men knuden i min mave er stadig ikke blevet opløst; jeg skal træffe mit valg i morgen. Fra i morgen vil mit liv blive helt anderledes. Mit valg må ikke blive påvirket af min familie; faktion før familie, mener folket. Jeg er ikke enig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...