B-e-a-u-tiful. - Conor Maynard. - One Direction

Den tyveårige pige Destiny, lever i London sammen med hendes kæreste Conor. Destiny har familie hjemme i USA, men hun flyttede til London for at kunne bo sammen med Conor. De lever faktisk fint indtil Conor tager på tour med hans band, og efterlader Destiny hjemme alene. Hun støder så på Zayn en dag hvor de så begynder at snakke, og Destiny får måske et par følelser for ham. Hun ved ikke at Zayn faktisk er bedste venner med Conor. Dagene går, og Conor kommer hjem igen. Han ved slet ikke noget om at Zayn og Destiny kender til hinanden. En dag på en meget fin restaurant, tager Conor, Zayn med, sammen med Destiny. Zayn og Destiny har følelser for hinanden, men det ved Conor ikke. Han frier til Destiny, hvordan hun mon reagerer på det?

4Likes
0Kommentarer
671Visninger
AA

3. I've seen you before, but where?

Jeg havde set ham Zayn fyren før, men jeg kunne virkelig ikke huske hvor jeg havde set ham. Dagene gik, - det var måske overdrivelse - minutterne gik, og nu var der gået præcis; ni timer, niogtyve sekunder og to millisekunder.

Jeg har det med at være meget præcis.

Og med præcis...så mener jeg præcis, jeg ved ikke rigtigt hvem jeg har det fra...

Min mor er meget drengepige, og min far er meget pigedreng, haha. Det lyder dumt...

Når men i hvert fald, tilbage til nutiden, jeg har det med at dele mine tanker...hehe.

"Har du nogen søskende?" Spurgte Zayn fyren mig, men jeg sad egentlig bare og så på filmen, vi var blevet enige om at sætte en film på, og det blev Vampires Suck - elsk på den.

"Ehm...jeg har set dig før...?" Jeg valgte et andet emne, ja...men jeg gider da ikke snakke privat liv, kender han mig ikke? - okay, nej det gør han ikke. "Vi har snakket sammen før, i en park..." Svarede han lidt langsomt tilbage. "I en pa..." Mere nåede jeg ikke at sige før han afbrød mig. "Ja, en park, kan du huske, vi snakkede sammen?" Jeg kunne nu godt huske lidt af den dag, den var dog bare sivet helt væk fra mig og min lille-hjerne. "Jo okay...emneskift!" Råbte jeg lidt får højt, men jeg blev hurtigt afbrudt da min telefon ringede, jeg tog den uden så meget som at kigge på Zayn fyren.

"Hallo...?" - Det skal lige siges; jeg siger altid hallo.

"Destiny, det er mig." - Og med 'mig' betyder det Conor.

"Hej, hvordan går det?"

"Fint, tak. Jeg er lige blevet færdig med endnu en ny sang."

"Wow, hvad hedder den?"

"You make me feel free."

"Og med d...."

"Det er dig ja. Hvad laver dig og Zayn?"

"Vi ser film og snakker sammen."

"Så det går altså fint nok?"

"Ja, vi er begge to enige om tingene, tror jeg nok..."

"Jamen det er jo super, hey...jeg bliver nødt til at løbe, kys."

Og med det, lagde han på. Selvfølgelig var det okay, han skulle jo indspille flere sange. Jeg lagde min iPhone på bordet, imens jeg satte mig over i sofaen til Zayn fyren igen.

"Hvem var det?" Lød det nede fra ham, han havde åbenbart gravet sig under tæppet, og under en masse puder, så man næsten ikke kunne høre ham. "Conor, han ville bare vide hvordan det gik." Svarede jeg imens jeg tog en masse puder af ham eller væk, så de ikke lå over ham. Han nikkede og sammen begravede vi os ind i filmen.

Da filmen var slut, kiggede jeg på uret, klokken var kun lige ved at blive fire, så Zayn fyren forslog noget klogt - efter ham selv. "Hvad med vi tager hen til Liam's lejlighed, der er alle drengene samlet?" Jeg rystede på noget men stoppede imens jeg kiggede hen på Zayn fyren. "Jo...okay. Nu?" "Ja nu. Få noget andet tøj på, så ses vi nede ved bilen om ti minutter." Svarede Zayn fyren hurtigt, inden han forsvandt ned af døren og sikkert hen mod hans bil. Jeg nikkede bare og gjorde som jeg fik besked på.

Ja, jeg gjorde som han sagde, jeg er så sød.

Men måske ikke...okay jo! Jeg er sød, punktum.

Jeg skyndte mig at tage et par stramme bukser på, en top, en strikbluse og tage en jakke på, og nogen smukke sko - og med sko, er det ikke converse, nemlig. Destiny her er en skæbne, og en skæbne bruger ikke billige sorte converse sko, fra det nærmeste supermarked!

Jeg tog min mobil i lommen og smuttede ud af døren, jeg låste døren, men inden jeg tog et skridt mere ned af trappen vibrerede min mobil, og det var fra Zayn fyren - det hedder han også i mine kontakter.

Hvor bliver du af?

Jeg er på vej ned af trappen.

Sorry, jeg venter lige neden for ved døren.

Jeg er der om femogtyve sekunder.

Seeya.

Jeg hoppede ned af de sidste trin, og skyndte mig ud i bilen, hvor Zayn fyren ventede på mig. Han smilede ikke engang til mig, og det blev jeg ikke ked af, men selvfølgelig havde jeg forventet et tandpastasmil af ham.

Vi ankom foran Liam's lejlighed, hvor alle drengene ventede på os. Jeg vidste ikke rigtigt hvorfor de gjorde det? Men i hvert fald steg jeg ud af bilen, ligesom Zayn fyren gjorde. Vi gik op af trapperne til Liam's lejlighed, og kom indenfor. Jeg lukkede døren, og jeg kunne mærke alle drengene kiggede på mig, imens jeg tog sko og jakke af. Jeg fik af vide jeg skulle sætte mig så det gjorde jeg.

Jeg ved ikke hvor lang tid der var gået, eller hvor lang tid jeg havde siddet her...Måske lidt underligt? Men jeg har ikke sagt noget om mig selv?

Jeg hedder Destiny Hope Schmidt, men jeg bruger aldrig mit mellemnavn. Jeg er en attenårig pige, som er ultra mega hot! Okay, det synes Conor i hvert fald. Jeg har sort hår, som er skulderlangt, jeg er en blegfis, også er jeg ligeså høj som Niall...hedder han ikke det? Ehehehhe...det tror jeg vidst nok han gør. Men i hvert fald så er jeg tynd, ikke sådan klam tynd, men jeg er tynd, mellemagtig.

"Hallo...? Destiny?" Det var Liam der spurgte mig om noget. "Ja." Svarede jeg bare, imens jeg kiggede mig omkring, jeg så alle drengene kiggede på mig. "Hej." Svarede han igen - det lød forkert, men ikke på den flabet måde. Jeg smilede bare til ham, imens Harry satte sig ved siden af mig og startede en samtale.

"Hej, jeg er Harry."

"Jeg ved godt hvad du hedder."

"Jamen, det er da altid noget."

"Ja..."

"Er du en fan, eller sådan noget?"

"Mig? Nej, slet ikke, jeg kan ikke fordrage jer - eller det kan jeg godt, men jeg er helt vild med Adele."

"Når...okay..."

"Nej, nej, det var ikke ment på den måde, jeg elsker jer, virkelig!"

"Haha, fedt...jeg kan ikke rigtigt sige vi elsker dig igen, men det er da dejligt du elsker os."

"Ja, det tror jeg også selv er godt?"

"Hør...Zayn har ikke snakket om andet end dig, hvad ehm...er der sket mellem jer?"

"..."

Det var det eneste der kom ud af min mund; ingenting. Jeg vidste da ikke Zayn fyren havde sagt noget om mig? Men i hvert fald smilede jeg bare til Harry.

Kender i det...det når man er sur på en?

Okay...det tror jeg i gør, for lige nu er jeg sur på Zayn fyren.

Haha, det skulle man ikke tro, men det er jeg.

Jeg savner dig Conor, du er mit et og alt, kom tilbage til mig nu...

You make me feel free.

------------------------------------------------------------------------

Så, det var andet kapitel. Jeg ved godt jeg ikke har særlig mange likes, men jeg kan ikke lade være med at skrive. Jeg håber i alle vil tjekke den ud, det betyder rigtig meget at 33 har set på min movella, og tak til den ene person der har liket.

Yanix. mange tak. Det betyder utrolig meget.

I må meget gerne skrive kommentarer, det ville gøre mig utrolig glad.

Men ellers, tak fordi i overhovedet vil læse den, uden at like, jeg ved det godt...

Brooke Sophie Rose. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...