B-e-a-u-tiful. - Conor Maynard. - One Direction

Den tyveårige pige Destiny, lever i London sammen med hendes kæreste Conor. Destiny har familie hjemme i USA, men hun flyttede til London for at kunne bo sammen med Conor. De lever faktisk fint indtil Conor tager på tour med hans band, og efterlader Destiny hjemme alene. Hun støder så på Zayn en dag hvor de så begynder at snakke, og Destiny får måske et par følelser for ham. Hun ved ikke at Zayn faktisk er bedste venner med Conor. Dagene går, og Conor kommer hjem igen. Han ved slet ikke noget om at Zayn og Destiny kender til hinanden. En dag på en meget fin restaurant, tager Conor, Zayn med, sammen med Destiny. Zayn og Destiny har følelser for hinanden, men det ved Conor ikke. Han frier til Destiny, hvordan hun mon reagerer på det?

4Likes
0Kommentarer
631Visninger
AA

2. Goodbye my dear, and hey to you...

"Destiny." Lød det inde fra soveværelset, jeg lagde alt hvad jeg havde i hænderne, og gik med faste skridt og et smil på min læbe, ind i soveværelset som lå nede af gangen og til venstre. Jeg åbnede døren så den stod på klem, da jeg så min helt igennem perfekte kæreste.

Okay, han var lækker...

OMFG...hvad var det han havde på, vi skulle da ikke til bal?

"Hvad sker der, hvorfor slips og det hele?" Spurgte jeg en del forvirret, men hoppede bare hen i vores dejlige dobbelt seng, jeg smilte op til ham, da jeg lå ned. "Jeg har glemt at fortælle dig det...""Hvad har du glemt at fortælle mig?" Spurgte jeg ham, imens mit smil forsigtigt forsvandt på mine læber.

Det skal lige siges...jeg har guddommelige læber.

"Jeg tager på tour...med mit band, og kommer først hjem om fem uger." Han kiggede sørgerligt på mig, imens han løftede min hage lidt op, så han kunne give mig et blidt kys. "Men min bedste ven Zayn, har lovet at holde dig med selskab...sammen med hans band, du kender vel One Direction, ikke?" Jeg nikkede kort, men jeg var alligevel lidt ked af det, men jeg kom hurtigt op på mine ben. "Skal jeg passes?! Jeg er altså tyve år, tror du ikke jeg kan klare mig selv, bare fordi du stikker af." Sagde jeg lidt for hurtigt.

Jeg var vred, ja...det havde jeg da ærlig talt lov til.

Ham der Zayn fyren, var han ikke bøsse?

...Conor du slår mig ihjel....!

"Jeg har ikke sagt noget om han skal passe dig, bare holde øje med dig, så du ikke finder en eller anden fyr, slår dig om ham, og bliver gravid, eller noget i den stil." Jeg var mundlam, kendte han mig ikke, jeg troede han var perfekt..."Så det troede du, okay...så kom med Zayn fyren, så skal jeg nok vise HAM at jeg kan klare mig selv."

Jeg var pisse sur, og det tror jeg også godt at Conor kunne fornemme.

Jeg er sur, og det er for dårligt...- okay, jeg er dårlig sangskriver, men fuck det.

Hov, hov...jeg tror vidst nok i har fundet ud af at jeg bander...som en mand.

"Jeg ringer til ham nu, så skal du nok få fred og ro, til at tænke over tingene." Det var det sidste han sagde inden han forsvandt ud i stuen, så han kunne ringe til Zayn fyren.

Jeg ved ikke engang hvorfor han hedder Zayn fyren...men det gør han altså.

ZAYN'S P.O.V.

Jeg sad sammen med Niall på nandos, uden rigtigt at have appetit. Jeg så bare på Niall, og hvor meget han nu kunne spise, da min mobil ringede. Jeg lavede signal til Niall at jeg lige skulle tage den. Jeg fik et hurtigt nik af ham, da jeg gik ud af nandos. Jeg fik mobilen op til mit øre, og jeg stod egentlig lidt og nikkede, men snakkede også lidt.

Der gik lidt tid, og jeg havde sagt farvel til Niall, og var på vej over til Conor og Destiny's lejlighed der lå midt i London. Jeg tænkte lidt tilbage på vores samtale, med Conor, og fik det så op igen i mit hoved.

"Hey mate."

"Dav, hvad sker der?"

"Jeg tager på tour her lige om lidt, uden Destiny og jeg vil ikke have hun er alene, så det kunne vel være du kunne holde hende med selskab?"

"...Hvor lang tid er du væk?"

"Jeg er væk fem uger, jeg betaler dig..."

"Nej, jeg kommer med det samme, mødes vi hjemme ved jer?"

"Yes, du kommer bare, og ja hjemme ved os."

"Er der om tyve minutter."

"Perfect."

Vores samtale var ikke så lang, men jeg synes ikke det lød som Conor's stemme, måske var han bare blevet lidt mere moden, og lidt mere mandig. Det er jo altid godt.

Jeg bankede mine støvler af for sne, inden jeg smuttede op af de mange trapper - Conor og Destiny valgte at have lejlighed øverst oppe på etage nitten. Jeg kom endelig op med besvær, imens jeg ringede på deres dør. - Jeg kunne ærlig talt godt forstå dem, det var perfekt udsigt.

Det var Destiny der åbende, sikkert fordi Conor var i gang med at gøre sig klar, hun smilte ikke til mig men lod mig gå indenfor. Jeg stillede mine ting, imens jeg så Conor stå i dørkammen, med et smil på hans læbe.

DESTINY'S P.O.V.

Jeg fik et lille smil på læberne da jeg så min perfekte kæreste.

Han var vildt lækker, og sådan var det, punktum.

Okay, måske så Zayn fyren også fin nok ud, men ikke så meget som Conor.

Og hvordan kom det lige op?

Conor kom gående imod mig med et smil på hans læbe. Han lagde sine hænder om mit liv, imens jeg svingede mine arme om ham, så vi stod helt tæt på. Han smilede til mig inden vores læber ramte hinanden, i et perfekt kys. Jeg kunne næsten fornemme at Zayn fyren kiggede væk, men jeg var ligeglad, min elskede kæreste stod med mig og når vi gjorde det, var jeg ligeglad med alt.

Jeg trak mig hurtigt væk fra ham, da Conor gik over til Zayn og krammede ham, sådan mandeagtigt, sådan som mænd nu gør. Han gik over til mig igen og krammede også mig. Inden han forsvandt ud af døren for at kunne nå flyet.

Jeg smilede hurtigt over til Zayn fyren imens vi begge to var mundlamme, der var ikke noget at lave.

Men på en eller anden måde kunne jeg ikke lade være med at kigge på ham.

Der var noget over ham...

Eller nej, det var der bare ikke, vel Destiny.

Nej, nej...det måtte der bare ikke være...

-------------------------------------------------------------------

Okay, det var så første kapitel. Måske var det ikke så langt, men min far skal bruge hans computer nu, da han skal arbejde. Undskyld, men jeg håber virkelig i vil læse den, like eller noget.

Jeg er kun tolv år, så jeg ved måske godt det ikke er den bedste movellas der er lavet, men jeg prøver virkelig.

Coveret er lavet af min meforfatter Adventure, som er min dejlige Ellie. Tak fordi du brugte din tid på at lave det til mig, jeg sætter en tanke til dig.

Og tak til alle der har læst, det betyder meget.

 

Brooke Sophie Rose. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...