Because Of You! (1D) +13

Problemerne startede da Jasmine og Jason gik fra at være æg til baby'er.
Det skete p.g.a et One Night Stand, som aldrig skulle havde fundet sted. For den nat ødelagde både mexicanske Antonio's og amerikanske Alecia's liv.
De blev nødt til at giftes da begge familier og medierne fandt ud af at Alecia var gravid, og at faren til tvillingerne slog hende. Da hun selv var ufattelig rig, blev han det automatisk også.
Men vare dette ægteskab ved? Og hvad sker der når moren flygter UDEN børnene? Kan faren klare presset? - Kan børnene? Og hvad sker der når børnene ender i london i en alder af 18, med deres to bedste venner, Jessica og Niggah, hvor Jasmine og Jessica skal bo i samme hus som det verdensberømte boyband, One direction? Vigtigst af alt: ender det godt? "LÆSES PÅ EGET ANSVAR!"

11Likes
1Kommentarer
1060Visninger
AA

2. "Piger dette er One Direction. De fem dejlige drenge, som i skal tilbinge 3 måneder med."

Jasemine's synsvinkel..

Hvor bliver hun af? Altså på en så stresset dag som idag, ku' hun godt skynde sig lidt. Selvom at det ikke var hendes skyld. For hun kunne jo ikke gøre for at chefen vile tale med hende. Men det betød jo ikke at jeg skulle tage mig af alt arbejdet vel?!

Her stod jeg så. Jeg, Jasmine Rodriguez, havde nu ventet 45 minutter på at deres samtale skulle ende, da det var virkelig stresset at være alene Stylist/Makeup artist for så mange mennesker.

Efter endnu 13 minutter, var jeg virkelig koncentreret i at få Kesha's bumser dækket og makeup sat ordentligt, kunne jeg pludselig mærke en hånd på min skulder. Jeg nåede ikke engang at reagere på det, før jeg blev drejet hurtigt om mod personen.

Det var Jessica.

Glæde, nysgerighed og spænding. Det var det, jeg kunne se i hendes smukke krystalblå øjne, som passede perfekt til hendes blonde hår.

"Du gætter aldrig hvad der lige er sket!" sagde hun spændt, mens hun lagde x-tra tryk på aldrig.

"Hvad" spurgte jeg, selvom jeg nu var ret sikker på at det havde noget med en dreng at gøre. Ikke en bestemt en. Jessica var bare en af de typer man kunne kalde for 'player', eller bare 'drenge-glad'.

"Kom!". Og med de ord tog hun fat i min arm, og slæbte mig efter sig ind på kontoret hvor chefen sad.

Jeg kiggede undrende på ham, mens han bare sad der med et smil på læben, og gjorde tegn til at skulle tage plads. Jeg gjorde som han ville og sad på stolen overfor ham.

"Hør snuske, i fik jo kun dette job, da jeg er gode venner med din mor, og i gjorde mig alle positivt overrasket. Altså Niggah gør sit job rigtig godt med sceneopsætningen, og i to er jo en af mine bedste Stylist/Makeup artister. Og da jeg så ikke synes at det er fair for jer at i skal arbejde mere end alle andre, har jeg besluttet at dig og Jessica skal være faste Stylist/Makeup artister for et band. Som i bliver så skal bo med i 3 måneder."

Det kunne han bare ikke mene. Han vidste jo udmærket godt at det var udelukket for mig. Det ville både være for farligt for mig og dem. For altså lige meget hvor jeg tager hen eller hvad jeg laver ender det jo altid med at min fortid ødelægger det.

"Chef, du ved også godt selv at det er for farligt. Det er ikke fair for dem. Og desuden bor jeg jo allerede med min bror, Jessica og Niggah. Hvad skulle de så lave i de 3 måneder?." Svarede jeg ham, selvom jeg vidste at det ikke var et spørgsmål men mere et ordre.

"Desværre Jasmine, men beslutningen er taget og aftalerne er lagt. Drengene er her nok lige om lidt." Drengene? Skulle jeg tilbringe 3 måneder i samme hus med et boyband? No way! Aldrig. Det kan de godt glemme alt om.                                                                            

Pludselig bankede det på døren og ind kom de. De fem drenge som jeg havde været virkelig stor fan af i omkring 2 år, før jeg indså at de ikke gjorde andet end at vække minderne frem. Jeg havde hverken ikke hørt deres sange, eller overhovedet hørt noget til dem i et år nu. Hvorfor så pludselig komme ind i mit liv igen. Og denne gang i virkeligheden.

"Piger dette er One Direction. De fem dejlige drenge, som i skal tilbinge 3 måneder med." Sagde chefen glad. Okay, hvad var han så glad over? Det var jo ikke fordi at det bare var verdens bedste ting at bo med dem vel? Eller.. var han bøsse? Var det derfor han så gerne vil have os til at bo med dem? Så han kunne besøge dem hver dag og bruge os som undskyldning. Altså det var jo første gang at jeg havde hørt at to piger skal bo med nogle kendte fordi at de skal give dem tøj og makeup på om morgnen.

Efter at havde stirret på dem, i noget som føltes som en evighed, belv jeg trukket ud af mine tanker af en hosten fra Jessica, som klart var falskt. Først der lagde jeg mærke til at alle fem drenge nu stirrede afventende på mig. Var jeg gået glip af noget? Havde de allerede hilst på hinanden og alt det der?

"Hvad siger du så, Jasmine?". Spørgsmålet kom selvfølgelig fra chefen. AARG, jeg hader opmærksomhed - som sikkert skyldes at jeg har sceneskræk, men det siger vi ikke til nogle. Flot! Nu kiggede alle på mig og ventede på et svar, selvom om at 'beslutningen var taget og aftalerne er lagt', var det åbenbart vigtigt at både jeg og Jessica var med på idéen. Det var jo sjovt nok også grunden til at drengene  var kommet.

"Desværre bliver jeg nødt til at sige nej."

Jeg kunne høre drengen mumlede, for det kom sikkert som et chok at en pige på 18, ikke ville dø for deres nærvær. For Jessica havde åbenbart sagt ja. Og altså hvis det her var sket for et år sidden, var jeg nok ved at dø over at være i samme rum med dem, men ikke nu. Nu vil jeg bare gerne ud. Væk fra dem.

"Hvis i ikke gøre det, bliver i fyret!" Svarede han skarpt.

"Du kan da ikke sige nej til det her, vel?", hviskede Jessica så lavt at jeg dårligt nok kunne høre det, selvom at vi stod ret tæt på hinanden.

"Så bliver jeg åbenbart nødt til at sige op", og uden at vente på svar skyndte jeg mig ud af døren, forbi alle de kendte og stressede arbejder, og ud i kulden. Jeg ville bare gerne hjem til Pumpi. Min hund, som ikke var mere en to år gammel, og utrolig nuttet.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Okay, jeg ved godt at det er en MEGET kedelig start, men jeg lover at det nok skal blive bedre næste gang! .. ;)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...