Natural+


0Likes
0Kommentarer
273Visninger

1. Prologue

 

'Har du nogensinde haft den tanke, at det Systemet gør mod folk er forkert?' Ruben tyggede lidt på spørgsmålet inden han kunne svare den øverstbefalende som stod høj og mægtig, som en statue over en grav med et stirrende og nedladende blik på den unge mand. Ruben tog sig tid om at se på sine omgivelser som svarede tilbage med hvide væsner med deres sceptre pegende mod ham. Som om dette skulle være et hyggeligt møde. Det mindede nærmere om et forhør som senere ville forvandles til en henrettelse. Ruben vendte sit charmerende og alvidende blik tilbage på den øverstbefalende. Han sukkede dybt og smilede lidt.

'Det har været forkert lige siden folkene bag Systemet begyndte at trække vejret!' Våbnene kom tættere på ham og gav ham ikke længere frirum. Hans blik og ansigtsudtryk ændrede sig ikke det mindste. Han blev ved med at stirre fast tilbage på lederen uden at blinke. Stilhed faldt atter over den rungende og tomme sal. Den øverstbefalende begyndte at røre på sig. Først den ene fod på vej ned af trappetrinnet, så den anden indtil hun stoppede to skridt fra fyren.

'Tænk at Systemet har valgt en dreng til at være ødelæggeren og frelseren. Tænk at Systemet har gjort dette for at starte på ny og gøre sig selv og menneskene bedre!' Hun så rundt på sine soldater som stod sten stille. 'Det er dog ynkeligt! Ynkeligt at de tror det hele bliver meget bedre, hvis de bliver udslettet for så at blive genfødt! Jeg vidste denne dag ville komme. Jeg har vidst det siden jeg så ind i Porten! Vidste du ville komme og stoppe mig for at komme ind i kammeret og slagte de vise som holder Systemet og os alle i balance!' Hun listede helt tæt på Ruben så han kunne mærke hendes varme åndedræt. 'Men Porten viste mig to forskellige versioner for denne dag. Den ene version, hvor du får nedlagt mig og Beskytterne som har omringet dig, og hvor du får slettet hele denne livs historie for at det hele kan begynde på ny med dig som Skaberen! Den anden version hvor jeg får dig henrettet i denne sal, hvor alt begyndte og folket vil endelig falde på knæ og erkende nederlag. Jeg ved ikke med dig, Ruben, men jeg satser på den anden version, hvor du ikke fuldfører din mission om hævn over din familie, venner og verden!'

En latter brød ud og gav genlyd i den gigantiske sal. Ingen rørte på sig bortset fra Ruben. Han stoppede sit grin og så fra lederen til Beskytterne. 'Kan I slet ikke se hvor sjovt alt dette er? Hun tror, at hun har, kan og vil besejre mig. Åh ja, det havde jeg helt glemt. I har jo ingen humor I Beskyttere. I hvert fald ikke længere. Men lad ikke dette gøre hele denne komsammen mere ironisk end den allerede er, for lad os se det i øjnene, kære Lexie, er det i orden jeg kalder dig Lexie, Lexihen?' Han så på Lexihen med et smil i øjnene som ikke blev gengældt. 'Du vil aldrig kunne vinde over mig, eller dræbe mig, og ved du hvorfor?'

'Nej.'

Ruben drejede rundt om sig selv, løftede armene højt op i luften og råbte så højt han kunne. 'Åh kom nu! Er der virkelig ikke nogen af jer der vil komme med et gæt? Kom nu, den er da ikke så svær!' Han stoppede med at dreje til han stod ansigt til ansigt med Lexihen igen og ventede på et svar som han vidste hun ikke kunne give ham.

 

 

'Fordi jeg er fabelagtig!'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...