Den (u)lykkelige pige

-

3Likes
6Kommentarer
541Visninger
AA

2. Ulykken.

 

Radioen var tændt, butikkerne var åbne, gade livet var sig selv, men et eller andet sted sad hun alene. Det eneste der var i nærheden var skrig. Skrig fra mennesker der var sindssyge, dumme, misbrugt gennem deres liv.

 

Hun vidste udmærket godt at hun ville blive en af dem snart. Selvom hun havde haft en normal barndom, normale forældre, typiske venner der støttede en i alt og en særlig tæt veninde. Men alligevel havde hun valgt stedet, stedet der ødelagde en endnu mere. Personalet skulle forstille at hjælpe, men hjalp de? Hjalp de måske en smule? Nej, de gjorde en endnu skør end man allerede var. Tårerne gjorde det at hendes syn blev utydeligt, men hun elskede det. Hun elskede det sted i lå, men inderst inde havde hun ikke en anelse om hvor hun var.

 

Pludseligt tog man fat i hende. I stedet for at skrige eller blive forskrækket som man normal ville gøre i situationen, grinede hun som en sindssyg. Grinede som om hendes livs største ønske var blevet opfyldt, hvilket det egentlig også var.

 

Da hun var i sengen, begyndte hun at græde af glæde. Hun skulle snart dø, anoreksi'en og selvmordtankerne havde vundet. Og vigtigst, den højtelskede smerte/ting: at cutte i sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...