Rullende julehjerter

En kort julenovelle med udgangspunkt i en situation, vi alle kan relatere til.

0Likes
0Kommentarer
244Visninger
AA

1. Rullende julehjerter

 

Rullende julehjerter

 

"I’m driving home for christmas" spillede i mine høretelefoner. Og det var lige præcis, det jeg gjorde. Kørte hjem til jul. Jeg sad, med en halv balle på et klapsæde i togets larmekupé, sammenpresset mellem en ung fyr og et yngre par med to småbørn. Jeg havde poserne fyldt med julegaver i knitrende julepapir, købt for den ikke eksisterende SU og tasken fyldt med vasketøj. Jeg kunne jo lige så godt få lidt ud af det, når jeg alligevel var hjemme ved mor. Hele kupéen var fyldt op med vinterkolde mennesker, som klamrede sig til togets inventar og til de stinkende hunde, de havde slæbt med sig. Lugten var klam af fugt. Jeg følte at min hals snørede sig sammen. Pludselig virkede turen uendelig lang. En mørkhåret pige sad på gulvet på sin jakke, for ikke at få våd bagdel på det sjappede gulv i toget. Der sad hun, blandt våde hunde og snottede unger.  Hun bladrede i et julekatalog fra Magasin og lignede et lille julemirakel. Toget bumpede lidt, og hun kiggede hurtigt rundt. Jeg fangede hendes blik. Vi delte et kort øjeblik, indtil en stor, tyk mand i en fedtet dunjakke trådte ind foran mig. Mit hoved var faretruende tæt på hans skridt. Jeg kunne lugte en sødlig lugt af sved og det eneste jeg ønskede var at se hende igen. Toget fortsatte ud i det mørke vinterland og jeg forsøgte at finde ud af, om vi havde passeret Roskilde.

  Da toget stoppede på en mindre provinsstation stod dunjakken af. Til min store lykke sad hun der endnu. Det tyndede også lidt ud med folk nu, og der var rent faktisk en ledig plads tæt på hende, hvis jeg var lidt hurtig. Jeg hankede op i alle mine julegaver og sportstasken og slæbte mig tværs over gulvet. Hun kiggede forsigtigt op på mig, da jeg satte mig. Julekataloget fra Magasin havde hun lagt fra sig, og hun sad nu blot og lænede sig op ad væggen til toilettet. Jeg sad og forestillede mig, hvordan jeg burde sætte med ned til hende og sige ”du ligner en, som godt kunne bruge lidt juleselskab”. Men det lød et eller andet sted bare sindssygt upassende.  Den børnefamilie, som havde siddet ved siden af mig før, skulle nu af. Hele togkupéen fulgte med i den forestilling, det var at få ungerne i flyverdragterne igen og få mast sig ud gennem menneskerne med barnevogn og hele balladen. Hun så også til, og vi sendte hinanden et sigende blik. Hun holdte mit blik og spurgte så "Ved du hvornår vi er i Odense"?- "Jeg mener at vi er i Odense kvart over" - "Okay tak". Og så døde den samtale. Jeg prøvede ihærdigt på at finde på noget intelligent at sige, men min hjerne var gået på juleferie. Til sidst fik jeg fremsagt noget i stil med "Ja du har rigtig nok fået den gode plads" og hentydede til hendes hjørne på gulvet. Jeg kunne have bidt tungen af mig selv.

   Nu kørte toget under Storebælt. Tanken om, at vi var under mange meter vand, fascinerede mig. Et fuldt til randen juletog med høj fart som kørte på havets bund. I en verden, som var fuldstændig ligeglad med jul, med mørkhårede piger og med poser fyldt med knitrende julepapir. Pigen på gulvet havde rejst sig op. Nu kiggede hun på mig igen. Jeg smilede et lettere forfjamsket smil tilbage og håbede, at min sulten ånde ikke kunne lugtes over hos hende. Hun var nu en flot pige. Og hun skulle af i Odense, så meget vidste jeg da. En kvinde overfor mig sad med sin unge på skødet. Snottet løb ned af næsen på det. Ingen gjorde noget ved det, indtil ungen selv fandt på den løsning at tvære det hele ud med håndryggen, for derefter at stikke hånden op i håret. Jeg betragtede ungens bevægelser og besluttede samtidigt med, at jeg aldrig skulle have børn.

Jeg vendte mig, og kiggede ud af ruden. Det eneste jeg kunne se, var mig selv og de andre togpassagerer fra spejlingen i den sorte rude. Vi sad alle sammen i det her varme, fugtige og klamme tog på vej for at fejre jul med vores familier. Jeg vendte mig rundt igen og kiggede igennem kupéen, men den mørkhårede pige var væk. Hun var stået af i Odense, for at komme hjem og fejre jul med sin familie.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...