A Different Year - One Direction

16 årige Helene er udvekslingsstudent i England. Da hun efter juleferien, er ude og løbe og bogstavligtalt render ind i en. Personen viser sig at være Niall Horan, der dog ikke virker så glad for deres lille sammenstød. Men da de så støder på hinanden igen nogle dage senere, synes Helene at han virker, som en helt anden person. Niall underskylder og vil gerne lærer hende at kende, men Helene er ikke helt tryg, da der kun er et halvt år, til at hun skal tilbage til Danmark - men Niall giver ikke så let op.

9Likes
17Kommentarer
1295Visninger
AA

9. Kind Of Girlfriend

 

Skolen gik bare så langsomt, måske fordi jeg glædede mig til at se Niall igen. Det føltes som om, det var flere uger siden, vi sidst havde set hinanden, selvom det var i går.

Da skolen var færdig, skyndte jeg mig op i min lejlighed. Klokken var halv tre, og Niall ville komme klokken tre og hente mig. Jeg lavede mig en sandwich, og satte mig foran computeren, for at ringe til min mor på Skype.

”Hej mor,” sagde jeg med i mad i munden, selvom min mor havde lært mig, at det ikke var pænt.

”Hej. Luk munden, skat, jeg behøver ikke, at se hvad du spiser,” sagde hun og jeg grinede. ”Hvordan går det?”

”Fint, fint, jeg skal på skadestuen i dag, for at få tjekket min arm,” sagde jeg og tog en stor mundfuld sandwich, og sendte min mor et meget charmerende smil.

”Så må vi da håbe, at den har fået det bedre,” sagde hun. ”Hvordan kommer du derhen?”

Jeg smilte, da jeg tænkte på Niall. ”Niall kører mig. Han kommer her om…” jeg kiggede på min mobil, ”23 minutter.”

Min mor grinede, men stoppede dog hurtigt igen, og fik et alvorligt ansigt.

”Eric har fået det værre,” min mor sendte mig et skævt smil, og jeg sank en klump. ”Lægerne har sagt, han ikke overlever.”

Mine øjnene blev blanke, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige. Jeg kunne kun tænke på Mia. Hvor forfærdeligt hun måtte have. At vide hendes far skulle dø af kræft.

”Så, skat, det går nok,” sagde min mor, og i det øjeblik ville jeg ønske hun var her, så hun kunne give mig et kram. ”Jeg bliver nød til at gå nu. Vi ses, ikke? Pas godt på dig selv. Far og jeg elsker dig.”

”Ja, vi ses,” snøftede jeg og afbrød opkaldet, hvorefter jeg ikke kunne holde tårerne tilbage. Jeg kendte Mias forældre godt, da vi ofte var sammen hjemme ved hende, og jeg vidste, hvor stor en fars pige hun var. Jeg kunne huske, da hun ringede grædende til mig, og jeg cyklede over til hende i regnvejr. Da hun fortalte, hendes far havde kræft. Da hun sagde, hun ikke skulle med til England, fordi hun ville støtte sin far, så han overlevede.

Det ringede på døren, og jeg kiggede på min mobil. Niall ville først være her om et kvarter, så jeg vidste ikke hvem det var. Jeg tørrede tårerne væk, og gik over for at åbne. I døren stod Niall, med et stort smil, som dog forsvandt, da han så mine røde øjne.

”Hvad er der, babe?” Niall trådte ind i min lejlighed og lagede sine arme om mig.

”M-Mias fa-ar… Han overle…” jeg kunne ikke få ordene ud. Jeg kunne ikke tro på, at han ikke ville overleve. Han kunne ikke dø! ”Ha-an har kræft… Han overlever… ikke.”

”Rolig, babe,” Niall kyssede mig i håret, og jeg følte mig tryg i med hans arme rundt om mig. Niall kiggede på mig. ”Lad os få ordnet din make-up, og så komme af sted.”

Niall tog min hånd, og trak mig med ud på toilettet, hvor han fandt min make-up fjerner frem. Hvor fra, han vidste, hvor den lå, vidste jeg ikke, men jeg ligeglad i øjeblikket. Jeg kunne kun tænke på Mia.

 

*

”Din arm er helet meget hurtigt. Hvis det foresætter sådan, kan du få gipsen af om to uger,” sagde sygeplejersken og sendte mig et smil. Jeg nikkede og kiggede over på Niall, som sad i en stol ved siden af briksen. Jeg hoppede ned af briksen, og sagde farvel til sygeplejersken.

”Det gik da fint,” sagde Niall og tog min hånd. Han sendte mig et smil, og begyndte at gå ud mod bilen.

”Ja. Jeg glæder mig til at få gipsen af,” sagde jeg og grinte. ”Hvor skal vi hen og spise?”

”Jeg havde tænkt mig, vi fandt en lille restaurant,” sagde Niall og låste bilen op. Vi satte os begge ind i bilen, og Niall begyndte, at køre ind mod byen.

Inde i byen fandt vi en fin lille restaurant. Der havde været nogle piger og spørge om autografer og billeder, som Niall selvfølgelig havde sagt ja til. Nogle af dem havde spurgt, hvem jeg var, og jeg havde bare sagt, at jeg var en veninde.

Vi fik bestilt vores mad, og sad og snakkede om dagen.

”Hvordan gik det til mødet?” spurgte jeg, og tog en tår af min Fanta.

”Det gik fint, vi skal ti interview på lørdag,” sagde Niall og sendte mig et smil. ”Bagefter tager vi hjem til Liam, og holder filmaften. Du må godt tage med. De andres kærester kommer også.” Niall kiggede på mig, og ventede på et svar.

”Det vil jeg da gerne,” sagde jeg og Niall tog min hånd, og gav den et klem.

”Nu kommer maden,” sagde Niall, og hans øjne lyste op.

”Hurra for det,” sagde jeg og vi grinte begge.

 

*

Jeg sad i Nialls lejlighed og ventede på, at interviewet ville starte. Jeg havde spurgt Niall, om jeg måtte se det i hans lejlighed, da jeg ikke havde tv i min lejlighed, og jeg gad ikke se det i opholdstuen med de andre elever. Niall havde spurgt, om jeg ville med, men jeg havde pænt takket nej, da de skulle meget tidligt af sted.

”Velkommen til. I dag har vi nogle specielle gæster. Nemlig One Direction.” lød det fra tv’et, og drengene kom ind til den kvindelige vært. ”Når drenge, I har jo lige lavet musik video til Kiss You, som i øvrigt er rigtig god. Hvilke andre planer har I lige for tiden?” værten sendte drenge et halvt falsk smil.

”Jo, ser du, lige nu har vi ferie, og er sammen med familie, venner og kærester,” sagde Liam, og de andre drenge nikkede.

”Angående kærester; Niall, du er blevet set ret meget med en pige. Hvem er hun?” spurgte værten, og kiggede på Niall, som smilede.

”Det er Helene,” sagde Niall hemmelighedsfuldt, hvilket værten vidst ikke var helt tilfreds med. Jeg smilte, ved lyden af Nialls irske accent.

”Din kæreste?”

”Det kan man vel godt sige. Det er ikke officielt endnu,” Niall smilede, og fik et dask på skulderen af Louis, som sad ved siden af ham.

”Tillykke med det så. Hvordan går det med jeres andre kæreste?” spurgte værten.

Jeg hørte ikke deres svar, da jeg var lidt i chok, over at Niall sagde vi var kærester. Ikke fordi jeg havde noget imod det, tværtimod var jeg glad for det, men jeg havde ikke regnet med, at han havde sagt det.

Resten af interviewet handlede om hvad man skulle forvente de kommende år, om deres kommende turné og så lavede de en quiz om hinanden.

Jeg gik ud i køkkenet, og lavede en kop te, imens jeg ventede på at Niall ville komme hjem og hente mig, så vi kunne komme over til Liam. Klokken var halv fem, og jeg var ret sulten, så jeg kiggede i Nialls køleskab, og fandt nogle frikadeller.

”Så man tømmer mit køleskab, hva’?” Jeg vendte mig forskrækket om, og så Niall der stod og grinte.

”Jeg… Hvorfor hørte jeg dig ikke komme ind?” spurgte jeg dumt, og Niall grinte igen.

”Fordi du var al for optaget i, at tømme mit køleskab,” sagde Niall og trak mig ind til ham.

”Ja, helt sikkert,” sagde jeg og smilte til ham. ”Jeg så interviewet.”

”Hvad synes du om det?” Niall kiggede ned på mig, og kyssede mig i håret.

”Det var godt, men det bedste var det du sagde,” jeg kunne se Niall lyse op i et stort smil.

”Selvfølgelig, hvem vil ikke være Niall Horan fra One Directions kæreste?” jokede han.

”Haha, så sjov du er,” sagde jeg og daskede ham på skulderen, ligesom Louis havde gjort. Niall bøjede sig ned og kyssede mig, hvorefter hans øjne borede sig ind i mine.

”Hvem vil ikke være din kæreste?” Niall kyssede mig igen, men denne gang, et langt kys. Mine følelser var lige ved at koge over. Jeg var så glad. Niall var min kæreste. Vi var sammen.

”Nå, lad os komme af sted, babe,” sagde Niall og tog fat i min hånd.

 

***

Endnu et kapitel! :-D

Uhh, Niall siger de er kærester! Og Helene er glad for det! Kan det blive bedre! Nu skal de over til Liam, og møde de andre kærester! :-D

Håber I kan lide den! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...