Smile to me

Emma er pigen der elsker heste og arbejder hårdt hver dag for at beholde sin halvpart som hun deler med sin ven Mikkel.

Men hvad sker der når hun pludselig falder for Mikkel?

Denne historie er lidt rigtig og lidt opdigtet fra mit eventyrlige liv med Smile og min ven.
(Navnene er opdigtede) ;-)



35Likes
35Kommentarer
1832Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg red ud på banen med Smile og hun satte villigt i galop da jeg klemte til hende. Jeg kiggede rundt på banen for at se hvordan Mikkel havde lavet banen. Jeg kiggede over på hegnet hvor han stadig sad og smilede til mig. Igen røg en forvirret følelse igennem min krop og jeg kiggede væk igen.

Istedet koncentrerede jeg mig om banen. Det var ret høje spring og jeg kiggede chokeret over på Mikkel der hævede et øjenbryn. Tør du ikke? Kunne man bare se at han spurgte drillende om. Jeg måtte gøre det. Jeg skulle vise ham!

Jeg red i galop over mod den første forhindring og kunne knap nok styrer Smile der slog med det højt hævede hoved. Hun var virkelig frisk og jeg blev nødt til at ride uden om springet da jeg vidste at hun ikke ville klarer det i den fart. Jeg lænede mig så meget tilbage at det mærkedes som om at jeg næsten rørte Smiles ryg men jeg vidste at det ikke var sådan i virkeligheden.

Jeg havde helt glemt Mikkels tilstedeværelse på hegnet og min fulde opmærksomhed lå på Smile. Jeg hev i tøjterne og prøvede at slappe helt af. Smile satte farten lidt ned og nu styrede jeg hende mod det første spring. Det var et mellemt krydsspring ikke så stort som resten af banen og jeg havde sprunget noget på den størrelse før. 

Jeg lænede mig frem og rakte hænderne frem så Smile kunne bevæge sin hals og kigge ordentligt på springet. Hun hoppede ved lethed over det og snart var vi på vej til det næste spring. 

Smile var stadig vild og jeg blev helt rød i hovedet af anstrengelser af at holde igen. Det store spring nærmede os. Mindst 50 centimeter. Snart havde Smile også glemt alt om at farer afsted. Hun rettede sig selv ind i et godt tempo og jeg gav hende nok tøjler til at bevæge hovedet godt.

Hun satte af på det rigtige tidspunkt og alt jeg skulle gøre var at læne mig frem og flyve over springet. Vinden piskede i mit svedige hår under ridehjelmen og det var som om jeg fløj. Jeg smilede stort og lukkede øjnene inden jeg lænede mig tilbage og lod tøjterne glide lidt ud af mine hænder så Smile kunne lande fast og godt på jorden. 

Det var det sjoveste jeg noglesinde havde prøvet. At flyve med min bedsteven Smile...

 

Smilet var ikke til at fjerne fra mit ansigt da jeg trak Smile ind i boksen efter at have striglet godt og rost en helt del og en masse godbidder var også røget. Min tanker kredsede om hvor god Smile havde været. Hun havde også selv elsket det og havde løbet en hel æresrunde bagefter. 

Nu mødte jeg Mikkel der spadserede ind i stalden med hænderne i lommerne. 

"Det var flot sprunget!" Sagde han og jeg rødmede og kiggede ned i jorden. Vent hvad?! Jeg blev aldrig genert! Jeg lavede store øjne og kiggede op på Mikkel med et sæt.

"Det var ikke mig det var Smile" Sagde jeg for det var rigtigt. Smile havde gjort alt arbejdet og sprunget som en drøm over alle forhindringer. Ikke en eneste fejl, ikke en eneste berøring.

Jeg kiggede ind til Smile der stod og gumlede på sit hø og nød opmærksomheden som jeg gav hende. 
"Du så nu alligevel godt ud på hende" Sagde Mikkel og nikkede anerkendene hvilket igen fik mig til at rødme og jeg vendte hurtigt rundt på hælen så han ikke skulle opdage det og gik over til Smiles boks for at klappe hende og give hende en gulerod.

Hun gumlede den glad i sig og puffede så til mig for mere jeg rodede i mine lommer men opdagede at jeg ikke havde flere.
Jeg vendte mig om da jeg mærkede at rødmen var borte og kiggede på Mikkel der stod samme sted som før.
"Så skal der muges!"

***

Jeg åbnede øjnene med et sæt lørdag morgen og lukkede dem igen af ren træthed men så kredsede mine tanker omkring Smile og jeg sprang op. 
Jeg skulle lufte hunde her til morgen for Smile betalte ikke sig selv og mine forældre betalte kun 100 kroner til min del. Mig og Mikkel betalte halvdelen hver.
Det kostede 500 kroner pr. måned at have hende opstaldet og 300 kroner pr. anden måned for beslagsmed og så nogle forsikringer. Det blev sådan cirka 600 kroner pr. måned og så de 300 pr. anden måned. Jeg skulle så betale 300 pr. måned og 450 pr. anden måned. 

Jeg blev tit misundelig på Mikkel hvis forældre betalte det hele. Han skulle ikke op lørdag morgen for at lufte hunde men jeg elskede Smile og ville hellere en gerne lufte hunde for andre mennesker og tage opvasken hos mor og far og hente min lillebror i frit for at beholde hende. 
I dag skulle jeg lufte 3 hunde hos en sød dame der altid stillede kiks og mælk frem til mig hvilket altid fik smilet frem på mine læber. Pr. gang jeg luftede hendes hunde fik jeg 80 kroner og jeg luftede hendes hunde 2 gange om ugen hvilket gav 160 kroner og så gjorde jeg tjanser for mor og far.

Jeg vandrede ned i køkkenet og smørte en hurtig mad som jeg tog med op på mit værelse og spiste mens jeg tog tøj på. Klokken var 9 om morgenen, jeg skulle lufte hunde klokken 10. Jeg fik tøjet på og spist min bolle og gik så ind for at redde hår og børste tænder. 10 minutter efter cyklede jeg afsted mod det lille hyggelige hus hun boede i. Jeg smed cyklen og lagde cykelhjelmen i kurven for derefter at gå op af trappen til huset. Med det samme lød der gøen for tre ivrige hunde og jeg smilede og bankede på.

Fodtrin lød og Gerta som hun hed kom frem i døren. Hun var deromkring 70 og hendes hår var gråt. Smilet var altid på hendes ansigt og i dag var ingen undtagelse. 

"Jamen hej med dig Emma!" Sagde hun venligt og jeg smilede stort til hende og trådte ind da hun gjorde tegn til det. Jeg fik mine gummistøvler af og fulgte efter Gerta ind i stuen hvor der som sædvanligt stod kager på en tallerken til mig.

"Du spiser bare mens jeg lige ordner hundene." Sagde hun med en rigtig sød stemme og jeg nikkede smilende og satte mig på den knagende stol og tog en kæmpe bid af den lækre hjemmelavede kage. 

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Smile - ligesom altid men i dag kom Mikkel også meget i tankerne. Jeg plejede da aldrig at rødme som jeg havde gjort i går? Og da slet ikke over for min bedste(menneske)ven Mikkel. 
Jeg sukkede frustreret i det Gerta kom ind med ivrige hunde rende om benene på sig. 
"Jamen dog? Er der noget du vil snakke om?" Spurgte Gerta og jeg rystede smilende på hovedet og tog i mod poser og godbidder. Nej for der var nemlig intet at snakke om...

_____

TUSIND TAK FOR ALLE LIKSNE! :D Og undskyld for det sene kapitel! ;D Jeg vil skrive meget mere nu fortiden ;) Igen tusind tak er lykkelig over de mange likes! :D 
I er de bedste, este, este!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...