Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1231Visninger
AA

42. Udfordringen

”Undskyld. Undskyld. Undskyld. Det trak ud på arbejde.”

Undskyldte jeg, samtidigt med at jeg kom stormende fra omklædning. Malene stod utålmodigt og ventede på mig. Bare fordi at hun trænede Jonna intenst, så betød det ikke at jeg slap. Som hun selv havde sagt det.

”Det går nok. Men næste gang må du gerne ringe. Jeg blev bekymret.”

Sagde Malene uroligt, så jeg kyssede hendes læber. Hun blev straks mere afslappet, troede jeg. For pludseligt lå jeg på gulvet, med hende siddende ovenpå mig. Hun gav mig et morderisk blik. Hun prikkede mig længe og inderligt på næsen.

”Du ringer næste gang, John Madsen. Ellers vanker der.”

Sagde hun truende, men tilgav mig så. Hun kyssede mig inderligt og længe. Jeg havde ikke lyst til at hun skulle stoppe, da vi pludseligt blev afbrudt af en let hosten.

”Altså jeg kan godt gå igen, hvis det er.”

Sagde Jonna grinede. Jeg rullede med øjnene af hende, imens at Malene hoppede af mig.

”John kom for sent. Meget for sent, så jeg måtte lige give ham en påmindelse om at ringe, hvis han bliver forsinket igen.”

Forklarede Malene, og bemærkede den avis, som Jonna stod med i hånden. Jonna så både spændt og urolig ud, da hun rakte den til Malene.

”Hvad?!”

Brølede Malene, og så vidste jeg at den var gal. Jeg for over til hende, for at læse hvad der stod. Også denne gang var det artiklen på forsiden.

”Verdensmesteren udfordrer til kamp. Som en stor overraskelse, som aldrig før er set. Så har hun udfordret Jonna Madsen. En fuldkommen ukendt kæmper til kamp. Som den sidste kamp, som kan afslutte hendes udfordringsrunde, hvor hun har været helt ubesejret.”

Læste jeg i avisen, og sank en klump. Verdensmesteren måtte have fået besked om Malene og Jonna alligevel, uanset hvor godt vi havde forsøgt at skjule det.

”Hvad gør vi?”

Spurgte jeg, og så på Malene, som var fordybet i tanker.

”Afslår?”

Spurgte Jonna, og vidste godt at hun ikke var klar endnu. Malene måtte ryste på hovedet.

”Det kan vi ikke. Det ville være en fornærmelse, og den ville hænge ved. Hun er tydeligvis ude efter mig. Men da jeg ikke kæmper mere, er hun gået efter Jonna. Men det her er desuden en utrolig mulighed.”

Sagde Malene med et tilfreds smil, og så på Jonna.

”For du er mere klar end du tror.”

Forklarede hun.

”Det vil kræve lidt ekstra træning, men så er du også klar. Men selvfølgeligt, hvis du ikke vil…”

Sagde Malene, og lod sætningen hænge i luften. Jonna rystede på hovedet, og slog næverne sammen.

”Aldrig i livet. Den kælling skal have bank.”

Sagde Jonna stædigt. Malene nikkede tilfreds, og så var det afgjort. Verdensmesteren skulle ned med nakken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...