Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1227Visninger
AA

13. Træningskammerat

 

”Nåh, men tilbage til emnet med træningshold…”

Sagde Malene tænkende, og rynkede brynene. Hun sukkede let, og så på mig igen.

”Som sagt, så burde jeg anbefale dig et af holdene, men de er ikke just af den bedste slags. De fleste på holdene er desuden kriminelle, rehabiliterede, men stadig kriminelle.”

Forklarede hun, og tog en tår mere af sin kop. Hun sukkede let, men med et let smil.

”Ikke desto mindre så mangler jeg en at træne med, det kan blive kedeligt i længden.”

Sagde hun muntert, og drak det sidste af sin kaffe. Jeg måtte skjule mit lettede smil med kakaokoppen, og drak lidt af den.

”Altså…”

Begyndte hun tænkende, og rystede let på hovedet.

”Du kan træne med mig. Jeg kan lære dig det mest almindelige til forsvar og angreb, men jeg bliver desværre nødt til at kræve penge for det.”

Sagde hun, og lød ikke tilfreds med at kræve penge af mig.

”Man skal vel leve.”

Sagde jeg let, og drak lidt mere af min kakao. Hun nikkede let, lettet over at jeg accepterede det. Hun virkede som sagt ikke glad for at kræve penge af mig.

”Hvad siger du til fyrre dollars i timen?”

Spurgte jeg. Hvis hun havde haft mere kaffe i munden, så havde hun sikkert spyttet det ud på mig. Hun stirrede overrasket på mig.

”Det er alt, alt for meget.”

Sagde hun, og lød klagende. Jeg trak på skuldrene. Jeg var ikke just rig, men jeg havde penge nok og lidt til. Så jeg kunne sagtens betale så meget.

”Femten dollars.”

Sagde hun bestemt. Jeg rystede på hovedet.

”Femogtredive.”

Sagde jeg muntert, og gik en smule ned i pris. Det var lidt komisk, at jeg forhandlede i den høje ende og hun i den lave ende. Normalvis var det omvendt. Vi så let på hinanden, og blev lydløst enige om en pris.

”Tyve dollars.”

Sagde vi i munden på hinanden, og lo så let sammen. Jeg drak hurtigt det sidste af min kakao, så vi kunne komme videre. Hun havde trods alt ikke mere at drikke, så det var uhøfligt af mig, at trække det i lang drag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...