Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1234Visninger
AA

43. Tom og Thomas skal med

Jeg gabte endnu engang. Det var hårdt, både at træne med Malene, at sørge for Jonna og Malene, når de trænede og samtidigt også passe mit arbejde. Der var ikke mange timer tilbage til søvn.

”Årh… hold da op. Du gør mig træt, bare ved at se på dig.”

Sagde Tom irriteret, og gabte længe. Han rakte mig dagens sidste ordre, som han netop havde fået bestilt. Nu skulle jeg så bare taste den ind i computeren, og så havde jeg fri. Eller ikke helt. Jonna og Malene var ude at træne, og jeg skulle hjem og lave aftensmad til dem. Og efter det, så skulle jeg køre dem tilbage. Jeg skulle træne en time med Malene, og så skulle Jonna træne en time. Og så kunne vi køre Jonna hjem, og så kunne jeg endeligt komme i seng. Bare for at stå op igen klokken fem, for at komme til personalemøde. Jeg blev endnu mere træt, bare af at tænke på det.

”John! John man, hvorfor har du ingenting sagt?”

Spurgte Thomas, og kom farende med en avis i hænderne. Han viste den frem, og så kunne jeg se at nyheden havde spredt sig allerede. Og Jonna havde kun lige accepteret udfordringen i går. Malene havde foreslået at vi skulle vente nogle dage, inden at vi accepterede.

”Undskyld. Det glemte jeg.”

Svarede jeg, og gabte igen.

”Så kan jeg bedre forstå at du er så træt.”

Sagde Tom med et smil, og tog avisen fra sin bror, så han kunne læse artiklen.

”Du skaffer os vel billetter til kampen ikke?”

Spurgte Thomas. Jeg nikkede let.

”Mor er stiktosset over at Jonna vil kæmpe, så hende og John kommer ikke. I kan få deres billetter.”

Tilbød jeg. Thomas og Tom nikkede ivrigt.

”Det er nu på fredag ikke?”

Spurgte Tom. Jeg nikkede. Tiden fløj af sted, og jeg både gruede og glædede mig til fredag. I det mindste var det mandag, så der var et stykke tid til endnu.

”Vi skal bare lige have fri. Godt begynder deres kamp først om aftenen, men der er jo alle de der arrangementer og så videre. Jeg gider heller ikke rigtigt at være helt kulret i hovedet af tal, når vi skal ind til kampen.”

Forklarede Tom. Jeg nikkede. Jeg havde allerede fået fri, under det meget strenge påbud at jeg ikke måtte sige det til min mor. John ville også gerne ind og se kampen, men turde simpelthen ikke sige min mor imod. Hun var rødglødende af raseri i forvejen.

”Jeg snakker med ham efter personalemødet i morgen.”

Tilbød jeg. De nikkede taknemmeligt i takt.

”Ikke et ord til min mor, dog.”

Tilføjede jeg. De grinede let, men nikkede så alvorligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...