Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1206Visninger
AA

23. Stedfar-alarm

”Nåh?”

Spurgte Tom, da jeg kom på arbejde næste dag. Jeg svarede ikke med det samme, men var ved at sprænge i luften af lykke.

”Nåh?”

Gentog Tom mere skarpt, da også Thomas dukkede op.

”Nåh?”

Sagde de i munden på hinanden, og det var en af de gange, hvor det skræmte livet af mig. For der var på ingen måde, at Thomas havde kunnet høre hvad Tom havde sagt. Og alligevel havde de sagt det samme.

”Sig det så for helvede.”

Knurrede Thomas nærmest. Jeg nøjes bare med at nikke diskret.

”Ja, hun sagde ja.”

Sagde jeg så endeligt hurtigt. Tom henledte opmærksomheden på sig, som for at sige, se hvad jeg kan.

”Selvfølgeligt ville det virke.”

Sagde han selvsikkert, og skyndte sig så hurtigt at se ned i gulvet.

”Stedfar-alarm.”

Advarede han mig, inden at han hurtigt forduftede sammen med Thomas. Jeg vendte hurtigt tilbage til mit kedelige arbejde med at udfylde bestillingsskemaer, og forsøgte at se koncentreret ud.

”John?”

Spurgte min stedfar, så jeg vendte mig imod ham. Han er en utroligt høj mand, selv ved siden af mig, og jeg hører bestemt ikke til de mindste. Desuden er han forfærdeligt tynd, og har altid poser under øjnene. Han er lige fyldt halvtreds, sølle ti år yngre end min mor. Alligevel er han den, som ser ældst ud og mest syg ud. Godt nok ryger min mor som en skorsten, men det er næsten ikke til at se på hende. Det skyldtes nok de utallige plastikoperationer, som hun har fået allerede.

”Yeah?”

Spurgte jeg. Han rystede blidt på hovedet.

”Dansk er fint. Jeg skal øve mig lidt.”

Svarede han med en meget tydelig amerikansk accent. Jeg nikkede let. Det var igen min mor, så havde fået ham til at begynde at tale dansk. Selvom at hun sjældent gjorde det selv efterhånden. Det gad hun knap nok til mig.

”Jeg ville bare lige høre om du stadigt kom med en partner til firmafest?”

Spurgte han forsigtigt. Jeg så undrende på ham, og så slog det mig. Pis, Christinas far var en af hans kunder. Han havde sikkert snakket sammen med John, som min stedfar hedder. Virkeligt hyggeligt at vi begge hedder det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...