Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1235Visninger
AA

12. Single Igen

 

”Det gør mig ondt med din kæreste.”

Sagde Malene trøstende. Jeg trak på skuldrene.

”Det måtte ske før eller siden.”

Sagde jeg, og forsøgte at henkaste det, men jeg følte mig nu alligevel såret. Malene bemærkede det, og så nysgerrigt på mig.

”Men det er lige meget.”

Sagde jeg opgivende, som for at lægge emnet til side, så vi ikke skulle tale om mit utroligt uheldige kærlighedsliv. Jeg sukkede dybt, hvordan skulle jeg forklare den her overfor min mor?

”Det bliver straks værre, når min mor får det at vide.”

Sagde jeg, og sukkede endnu dybere. Malene så nysgerrigt på mig, og tog en lille tår mere. Jeg havde helt glemt min kakao, og tog hurtigt en stor slurk. Heldigvis var den stadig varm.

”Min mor bor længere inde i centrum, men forlanger en ugentlig mail fra mig om hvordan det går, selvom at hun sagtens kunne besøge mig.”

Sagde jeg, og lød igen såret. Hold kæft, hvor gik det her godt. Når Malene engang gik, ville hun syntes at jeg var et skavt. Så jeg besluttede mig for, at jeg lige så godt kunne spytte det hele ud.

”Min mor mener, at jeg burde gifte mig og helst snart. Hun prikker konstant til mig, og spørger hvornår at hun får børnebørn. At hun helst ser at jeg får mig en kone, som jeg skal leve sammen med resten af mit liv, hvor hun selv er i gang med det femte ægteskab.”

Forklarede jeg, og sukkede igen. Min mor var en umulig kvinde at have med at gøre. Jeg var bare glad for at min far havde været hendes fjerde ægteskab, så jeg ikke kendte de forhenværende. Og at jeg var et uheld, så jeg ingen søskende eller halvsøskende havde. Jeg tror nok, at min mor havde været konstant på p-piller, siden at hun fyldte fjorten.

”Din mor lyder som en… interessant kvinde.”

Sagde Malene, og måtte skjule sit smil bag sin kaffekop. Jeg måtte let nikke, og fnes en smule.

”For så gammel er du vel heller ikke… 25 år?”

Spurgte hun med en munter klang. Jeg sukkede let, og rystede på hovedet.

”28 år.”

Svarede jeg, og følte mig lidt såret igen. Endnu engang var jeg blevet forvekslet for at være yngre. De fleste ville nok være glade for det, men ikke jeg. Jeg var hele livet igennem, blevet forvekslet for en flere år yngre end jeg rigtigt var. Malene var bare heldig, eller måske venlig, at hun kun gættede tre år forkert. Jeg havde hørt det der var værre.

”Uha…”

Sukkede Malene dramatisk, selvom at det var let at høre, at det var sarkastisk.

”Så er du jo en olding, og jeg lige så med mine 27 år… Nej, du gode god, det kan vi ikke have.”

Sagde hun muntert, så jeg måtte fnise.

”Vi må sgu nok hellere gifte os, inden vi ender på et hjem for ældre mennesker.”

Tilføjede Malene muntert, så hun selv måtte grine. Vi endte med at grine sammen, og det føltes godt at høre hende grine. Der var nærmest noget befriende ved det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...