Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1347Visninger
AA

16. Ring

 

”Åh.. man… jeg kan ikke mærke mine ben.”

Klagede jeg, og satte mig tungt på bænken. Malene lo bare af mig, og rystede kort sit hår, så hun kunne få vandet ud. Vi havde pakket sammen efter vores vandkamp, og havde gået i bad og skiftet hver for sig. Malene havde været færdig lang tid før mig, og jeg havde kun skyllet mig. Ud fra duften, så måtte hun have nået at vaske hår.

”Kom så, Mikey er ved at låse af for i dag, så vi skal gerne ud, inden at han låser os inde.”

Sagde hun opgivende, men rullede drillende med øjnene. Jeg sukkede let, men indså at jeg trods alt skulle hjem og sove ud, inden at jeg skulle på arbejde i morgen. Jeg kom anstrengt på benene, og sukkede så dybt. Nu kunne jeg mærke mine ben, og de gjorde pokkers ondt.

”Av.”

Klagede jeg. Malene fnes lidt.

”Ja, jeg har vist været lidt hård ved dig.”

Indrømmede hun, og tog min taske for mig som en undskyldning. Jeg gav hende et signende blik. Lidt hård ved mig? Tænkte jeg. Hun havde vist været meget hård ved mig. Malene fulgte mig ud til vores biler, og gav mig tasken igen. Jeg takkede, men skævede mistænksomt til hendes bil. Den lignede altså mere en bil, som hørte hjemme på en losseplads og ikke på en vej. Jeg låste bilen op, og smed min taske ind på bagsædet. Jeg fiskede hurtigt min pung op af jakkelommen, og fandt pengene frem til Malene.

”Jeg har ikke lige styr på hvor lang tid vi har været her, så vi kan nøjes med at sige at det overskydende er oprettelsesgebyr.”

Sagde jeg muntert, og gav hende nogle sedler. Malene tog tøvende imod dem. Hun kunne godt se, at det i hvert fald var det dobbelt af hvad vi havde aftalt, og lidt til. Jeg vendte mig let, da hun endeligt stoppede pengene i lommen. Jeg skubbede pungen på plads, da jeg mærkede hendes hånd på min skulder.

”John?”

Spurgte hun forsigtigt. Jeg rettede mig op, og vendte mig imod hende. Hun havde skubbet hætten tilbage, så jeg kunne se hendes ansigt. Hun så bange ud, hvilket jeg ikke have set før.

”Hvornår… hvornår ses vi næste gang?”

Spurgte hun stille. Jeg trak på skuldrene.

”Når du har lyst.”

Svarede min hjerne for mig, inden at jeg selv kunne reagere. Shit, min hjerne var virkeligt kortsluttet. Malene tøvede, men fandt så en papirlap frem fra sin lomme. Hun fremtryllede en kuglepen fra sin taske, og skrev hurtigt noget ned. Hun foldede sedlen sammen en enkelt gang, og gav mig den så.

”Ring.”

Sagde hun kort, og gjorde det klart, at det var hendes telefonnummer, som hun havde givet mig. Hun samlede hurtigt sin taske op, og skyndte sig hen til hendes bil. Den startede med det samme, og hun skyndte sig at køre sin vej. Jeg foldede endeligt sedlen ud, og kunne ikke lade være med at smile, da jeg så nummeret komme til syne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...