Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1229Visninger
AA

31. Rester

Jonna sad i min lænestol, og stirrede forundret på Malene, som sad på sofaen. Malene havde stadigt min skjorte på, og ikke ret meget andet. Nu var jeg glad for at være højere end hende, så den dækkede hende godt. Jeg satte mig på sofaen, imellem dem og rakte Jonna et glas mælk. Hun tog imod, men fjernede ikke øjnene fra Malene så meget som et sekund.

”Så…”

Begyndte Jonna, men stoppede kort op i sin sætning. Malene vred sig let bag mig, og lænede sig ind imod min ryg, næsten som om at hun skjulte sig.

”… du dater min bror?”

Spurgte hun, og var helt ved siden af det emne, som jeg havde troet at hun ville snakke om. Jeg sukkede let op for mig selv. Malene vovede sig til at møde Jonnas blik, så hun let kunne nikke.

”Jep.”

Svarede hun, og tog min hånd. Hun gav den et let klem, og mig et let smil.

”Hvad siger mor til det?”

Spurgte Jonna nysgerrigt, så jeg gav mig til at genfortælle hvad der var sket aftenen før, hvor jeg havde skændtes med min mor. Jonna jublede næsten, da jeg fortalte hende at jeg overvejede at klippe kontakten til mor, hvis hun ikke snart blandede sig udenom hvem jeg datede.

”Hold da op.”

Mumlede Jonna, da jeg fortalte at vi havde forladt festen efter skænderiet med min mor. Jeg undlod at fortælle om Malenes reaktion, og hvad vi efterfølgende havde lavet. Det kunne hun vel regne ud.

”Det var på tide at du indså hvilken stor idiot mor er.”

Sagde Jonna, og grinede. Jeg trak let på skuldrene. Jeg havde altid vidst at mor var noget for sig selv, men jeg havde altid vendt det blinde øje til.

”Men du kalder hende da stadigvæk for mor?”

Spurgte Malene undrende. Jonna nikkede let.

”Hun er trods alt bedre end min rigtige var, så helt fortabt er hun ikke.”

Svarede Jonna, og smilede skævt. Det virkede meget normalt, men jeg kendte hende godt nok til at vide at det betød at hun helst ikke ville snakke om det.

”Har du fået morgenmad?”

Spurgte jeg venligt. Hun rystede let på hovedet.

”Der er nogle rester i køleskabet, som du kan få.”

Tilbød jeg, og da hun let nikkede, rejste jeg mig for at hente det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...