Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1224Visninger
AA

33. Malene og Jonna imod mig

Jonna og jeg stirrede længe ondt på hinanden, uden at sige det mindste. En form for magtkamp var i gang, et skænderi, som ingen af os ville tage højlydt, når Malene fortsat sad ved siden af mig.

”Er du sikker på at det er det du vil?”

Spurgte Malene pludseligt, og brød stilheden. Jonna nikkede let.

”Jeg har trænet i Danmark i mange år…”

Begyndte hun, og sendte mig et usikkert blik. Det havde jeg ikke vidst noget om.

”… men jeg kommer ingen vegne.”

Tilføjede Jonna med et utilfreds suk. Malene trak på skuldrene.

”De kalder ikke Amerika landet af muligheder for ingenting.”

Sagde Malene, og lød forstående. Hun så let på mig, som stadigt skævede utilfreds til min søster. Så hun tog min hånd, og afledede min opmærksomhed.

”John, er det virkeligt så forfærdeligt, hvis Jonna kæmper?”

Spurgte Malene forsigtigt. Jeg fnøs utilfreds.

”Hvis der nu sker hende noget…”

Begyndte jeg. Jonna og Malene rystede opgivende på hovedet samtidigt.

”Godt nok er Mike stort set pensioneret, men han er stadigt en udmærket træner. Når Jonna skal kæmpe, hvilket jeg tror at hun gør med eller uden din velsignelse, skal hun så ikke træne med en af de bedste? Mike trænede trods alt mig.”

Spurgte Malene blidt. Jeg kunne ikke tro det. Malene og Jonna rottede sig sammen imod mig!

”Du…”

Begyndte jeg, og ville have bedt hende om at blande sig uden om. Men det kunne jeg ikke. Ikke hvis jeg ville have Malene som min kæreste, så skulle hun jo være indblandet i min families anliggender. Jeg sukkede opgivende, da jeg så mig slået.

”Fint! Jeg overgiver mig når i rotter jer sammen imod mig.”

Sagde jeg. Jonna skubbede let til mig, både drillende, men også lettet. Det betød åbenbart mere for hende, end jeg havde regnet med.

”Vi kan tage derhen nu. Godt nok kan vi ikke komme ind, men jeg kan da vise dig udefra hvor det hele ligger hen.”

Foreslog Malene. Hun var åbenbart i bedre humør, nu hvor hun havde noget med kampsportens verden at gøre igen. Og det var godt for hende at være glad, så jeg gjorde ingen protester.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...