Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1228Visninger
AA

36. Malene flytter ind

”Hold da op.”

Mumlede Jonna, og så sig længe omkring i min efterhånden ret rodede lejlighed.

”Du har da ikke pokaler?”

Mumlede hun undrende for sig selv, og fik øje på kasserne for fødderne af mig. Jeg var mere optaget af at forsøge at sætte hylden op, som de skulle stå på.

”Nej, det har jeg.”

Svarede Malene, og rendte igen rundt i min lejlighed, kun iklædt noget undertøj og en af mine skjorter. Hun havde for sjov kaldt det hendes hyggetøj. Men i dag havde hun også fået nogle sokker på, lagde jeg mærke til. Det var nok fordi at det var ved at blive køligt.

”Jeg har altså ikke lyst til at de skal sættes op.”

Mumlede Malene utilfreds, netop som hylden endeligt gled på plads i holderen.

”Men du kan heller ikke nænne at smide dem ud, og jeg syntes at det er synd at de bliver liggende i papkassen.”

Sagde jeg, og gav hende et let kys på kinden. Det hjalp lidt på hendes humør, så hun ikke længere så så trist ud.

”Hvorfor skal dine pokaler stå i Johns lejlighed?”

Spurgte Jonna undrende, og havde stadigt ikke regnet det ud. Jeg rullede opgivende med øjnene, og begyndte at pille pokaler ud af papkassen.

”Af samme grund som at halvdelen af hans klædeskab er fyldt med mit tøj.”

Svarede Malene, og kom til at rødme. Endeligt forstod Jonna.

”Du flytter ind?”

Spurgte hun Malene, som let nikkede. Hun ville stadigt ikke helt tro på det, og så på mig.

”Hun flytter ind?”

Spurgte Jonna mig. Jeg nikkede også, og lagde en arm om Malene, som straks smilede lykkeligt. I nogle få sekunder lignede Jonna et tankeløst får, indtil at det sank i.

”Sejt.”

Mumlede hun, og havde fået det velkendt ansigtsudtryk, som jeg kendte lidt for godt.

”Nej, Jonna. Det gør du ikke.”

Sagde jeg irettesættende, og havde regnet ud af hun ville ringe til vores mor og fortælle hende det. Men det ville jeg helst gøre selv, eller det havde jeg sådan set næsten gjort.

”Jeg har allerede bedt hende om at komme forbi til aftensmad.”

Forklarede jeg, og trak på skuldrene, da Jonna så målløst på mig.

”Må jeg spise med?”

Spurgte hun listigt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke, men vidste at hun kun spiste med, fordi at hun håbede på en mulighed for at vi alle var imod mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...