Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1254Visninger
AA

44. Jonnas Kamp

Det var nærmest et brøl, som mødte os. Som fra et stort dyr, der var klar til at se noget vold. Jeg sank en klump, og fik øje på Tom og Thomas på en af de første rækker. De piftede og vinkede, og da var det at jeg lagde mærke til flere af vores arbejdskollegaer. Det så ud til at være hele afdelingen. Så var det at det gik op for mig, da jeg fik øje på min stedfar for enden. Han vinkede let, og afslørede min utilfredse mor ved sin side. Han havde endeligt sagt fra, og nu var de og hele afdelingen taget med for at heppe på Jonna.

”Hele min afdeling er her for at heppe på dig.”

Hviskede jeg til Jonna, som knap nok kunne høre mig over larmen fra publikummet. Hun var nervøs, hammernervøs. Men hun skjulte det godt, og gik med selvsikre skridt op mod kamp-ringen. Med Malene og jeg i hælene på hende.

”Er mor der?”

Spurgte Jonna forsigtigt. Det gik op for mig, at det betød en del for hende, at mor var med. Så jeg lænede mig frem, og svarede.

”Ja, hun sidder sammen med John.”

Jonna stoppede kort op, for at vinke til mor og John. John vinkede tilbage, og det gjorde min mor også. Efter at John altså let havde skubbet til hende.

”Godt.”

Sagde Jonna til sig selv, og trak vejret dybt, før at hun gik videre. Så nåede vi op til ringen, og Jonna hoppede ind i sit område. Malene fulgte efter.

”Du klarer det godt.”

Sagde Malene beroligende, og sørgede for at fastholde øjenkontakten med hende.

”Bare du husker hvad vi har snakket om, okay?”

Spurgte Malene. Jonna nikkede fjernt, og spændte let i den næve, som jeg netop havde tapet for hende. Hun rakte mig den anden hånd, så jeg også kunne tape den.

”Hendes svaghed er?”

Spurgte Malene. Jonna blev straks mere nærværende i blikket.

”Højre skuldre. Hun har skadet armen, og er et halvt sekund bagefter. Bliv ved med at slå, og smerten slog hende ud. Jeg vinder gode point på det.”

Svarede Jonna straks. Malene nikkede tilfreds.

”Pand hende en for mig.”

Bad Malene, og trådte så ud af ringen, ned til mig. Verdensmesteren stirrede efter Malene igennem hullerne i masken, og så ud som en, der havde lyst til at slå hende ihjel. Men da hun ikke kunne få Malene, kastede hun sig i stedet for Jonna.

Jeg tilbragte det meste af kampen med hænderne for øjnene. Jeg turde simpelthen ikke kigge, for at se hvad der skete med min kære lillesøster. Jeg ved at hun fik nogle gode point, men den svaghed som verdensmesteren skulle have var ren og skær løgn. Og det var ved at fælde hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...