Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1222Visninger
AA

27. Jonna, min adoptivsøster ved et uheld

”Det er jeg ked af at du skulle overvære.”

Undskyldte jeg overfor Malene, da vi var kommet langt nok væk fra min mor.

”Din mor er noget for sig selv.”

Kommenterede Malene utilpas. Jeg nikkede let.

”Mon ikke. Så skulle du have set hende, da de skulle skilles. Jeg er bare glad for at være enebarn.”

Sagde jeg opgivende, og samlede to fyldte champagneglas op fra bordet. Jeg gav hende det ene, og opdagede det undrende blik, som hun sendte mig.

”Har du ikke en søster?”

Spurgte hun, så jeg forstod hendes forvirring.

”Jo, undskyld. Det kræver lidt forklaring.”

Undskyldte jeg, og bemærkede det mistænksomme blik, om hun sendte mig, da hun nippede til champagnen.

”Min søster er ikke min rigtige søster. Vi havde hende i pleje, da jeg var omkring ti. Min mor mente at jeg var ensom, og trængte til lidt selskab, så vi tog Jonna i aflastning hos os et par dage om ugen. Hendes far var hele tiden inde og ude af fængsel, og hendes mor drak.”

Begyndte jeg at forklare.

”Min mor havde bare ikke lige regnet med få hende permanent.”

Tilføjede jeg, og huskede godt hendes vantro ansigtsudtryk, da hun fik at vide at hun havde adopteret Jonna ved et uheld, som skyldtes lidt for meget rødvin.

”Jeg er ikke helt med?”

Sagde Malene undrende.

”Jonnas far bankede hendes mor ihjel. Han sidder i fængsel på livstid, og kommer ikke ud igen. Min mor havde fået for meget rødvin, da hun underskrev nogle dokumenter vedrørende Jonnas aflastning hos os. Hun kom til at skrive under på, at hun adopterede Jonna, skulle hun blive ude af stand til at blive hos sin familie.”

Forklarede jeg. Malene rystede vantro på hovedet.

”Hold da helt op.”

Kommenterede hun. Jeg nikkede.

”Så snart Jonna fyldte atten, smed mor hende ud hjemmefra. De taler ikke sammen, kan knap nok tåle synet af hinanden.”

Tilføjede jeg, og kunne godt huske da Jonna var dukket op på mit dørtrin. Grædende, fordi at hun var blevet smidt ud af huset, med ikke andet end det tøj som hun havde på kroppen. Der var det lige før at jeg havde klippet kontakten til min mor.

”Din mor er forfærdelig.”

Hviskede Malene lavmælt, da min mor begyndte at nærme sig.

”Mon ikke.”

Svarede jeg, og gjorde mit bedste for at ignorere min mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...