Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1221Visninger
AA

14. John Madsen

 

Jeg satte tasken fra mig på gulvet, og beundrende Malene, da hun sparkede ud efter en usynlig modstander i hovedhøjde.

”Jeg håber ikke, at du forventer at jeg kan det, når vi er færdige.”

Jokkede jeg. Malene lo let, og indtog en afslappet stilling på gulvet.

”Ikke helt.”

Sagde hun lusket. Noget sagde mig, at hun nok skulle få mig til at svede. Jeg trak på skuldrene, og gik over til hende. Jeg havde lynhurtigt købt mig noget træningstøj, og nogle træningssko på vej her over. Så da hun rakte ud, og hev et prisskilt af min træningsjakke, kom det næppe som en overraskelse.

”Ups.”

Mumlede jeg, og var irriteret over at jeg alligevel ikke havde fået alle prisskiltene af. Hun udstødte et lavt fnis, men forsøgte at lade som om at det ikke var sket.

”Nåh… men inden vi begynder…”

Sagde hun let, og holdt så en pause, hvor hun længe så på mig.

”Så ville det være rart at vide hvad du hedder.”

Sagde hun så endeligt, og straks følte jeg mig som en kæmpe idiot. Hvordan kunne jeg være sådan en klovn at glemme det? Hvordan kunne man glemme at fortælle sit navn? Min hjerne måtte virkeligt være kortsluttet.

”John, John Madsen.”

Svarede jeg, og var tæt på at slå mig selv. Jeg følte mig virkeligt som en klovn. Malene gav mig formelt hånden, og klemte den kort.

”Malene Hansen, rart endeligt at vide hvad du hedder.”

Introducerede hun sig, lidt som en spøg. Jeg vidste jo godt hvem hun var, selvom at hun ikke havde præsenteret sig. Hun slap let min hånd igen, og jeg kunne ikke lade være med at sukke let. Jeg var en klovn, hvordan kunne man glemme at præsentere sig selv?

”Noget i vejen?”

Spurgte Malene, og vendte sig let imod mig igen. Jeg rystede let på hovedet, men hun gav mig straks et undrende blik.

”Jeg er bare lidt dum for ikke at have præsenteret mig tidligere.”

Forklarede jeg, og sukkede igen. Hun fnes let igen, og trak så let på skuldrene.

”Sådan kan det jo gå.”

Sagde hun, og skubbede let min taske til side med sin ene fod.

”You just got a bit star-struck.”

Mumlede hun så irriteret for sig selv, og fik en utilfreds mine. Jeg valgte at lade som om at jeg overhørte hendes kommentar. Hun var tilsyneladende ikke alt for glad for sin berømmelse. Jeg kunne godt forstå hende lidt. Det måtte være pinligt, at have været en så kendt kæmper, og nu havde hun stort set ramt bunden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...