Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1210Visninger
AA

29. I mit køkken og i min skjorte

Jeg udstødte en tilfreds lyd, da jeg kunne mærke Malenes hoved ligge mod mit bryst. Jeg slog glad øjnene op, og var lykkelig over at se hende ligge i min seng.

”Har du sovet godt?”

Spurgte jeg. Hun nikkede let imod mig.

”Men du snorker altså underligt.”

Sagde hun, og grinede let.

”Jeg vækkede dig vel ikke?”

Spurgte jeg forsigtigt. Hun rystede let på hovedet.

”Nej, jeg er vant til at stå tidligt op, så derfor har jeg været vågen længe.”

Fortalte hun mig. Jeg vendte rundt i sengen, så jeg kunne ligge armene om hende. Det var bare helt perfekt at kunne ligge sammen med hende. At mærke hendes nøgne hud mod min. Bare perfekt.

”Du sagde mit navn i søvne.”

Sagde Malene forsigtigt. Pis, bare jeg ikke havde sagt noget åndssvagt.

”Gjor… gjorde jeg?”

Spurgte jeg, og stammede let. Malene smilede let, og nikkede.

”Bare mit navn, John. Du sagde ikke noget forfærdeligt.”

Forsikrede Malene mig, og strakte let hals, så hun kunne kysse min kind.

”Men det var dejligt at høre.”

Hviskede hun, og kyssede mig længe på læberne. Jeg trak hende helt tæt, og så… Tja, lad os bare sige at jeg hader hvor meget den seng knirker.

 

”Havregrød, brød eller skal jeg lave nogle æg med bacon?”

Spurgte jeg Malene. Hun smilede blidt, og satte sig på min køkkenstol. Hun så bare så herlig ud, siddende der i min skjorte fra i går.

”Æg og bacon, hvis du gider.”

Bad hun. Jeg nikkede let, og gik ellers i gang med at finde tingene frem. Malene ville rejse sig for at hjælpe, men jeg gjorde tegn til at hun bare skulle blive siddende.

”Er det avisen fra i dag?”

Spurgte hun. Jeg nikkede let. Jeg havde lige været ude og hente den ved min hoveddør. Malene udstødte pludseligt en rasende lyd, så jeg gik hurtigt over til hende. Jeg skimtede hurtigt forsiden, og kunne se en ung kvinde med en form for jern-lignende maske på ansigtet. Jeg læste kort og forstod. Verdensmesteren indenfor kampsport. Hende, som Malene havde tabt imod.

”Det gør hun hvert år. Opfordrer professionelle, såvel som uprofessionelle, til at kæmpe imod hende om titlen som verdensmesteren. Der er bare ikke nogen, som tør. De så hvor galt det gik med mig.”

Sagde Malene trist, og skubbede avisen fra sig. Jeg gav hende et trøstende kys på hovedet, og vendte så tilbage til stegepanden, som var ved at være godt varm.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...