Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1220Visninger
AA

39. Hun har mig!

Der var dødstille ved bordet. Kun afbrudt af lyden, når man stak gaflen i noget på tallerkenen. Hvis jeg tabte en knappenål, så kunne det sikkert høres.

”Så… øhm… hvad går De og laver for tiden, frue?”

Spurgte Malene høfligt min mor. Jeg stivnede let på min stol ved siden af hende, siddende tværs overfor min mor, som ikke var helt tilfreds med at Jonna sad ved siden af hende.

”Jeg går og nusser lidt hjemme i haven. Min mand har købt nogle træer til mig, som jeg forsøger at pleje.”

Svarede min mor overraskende venligt. Der måtte stikke noget under.

”Nåh ja. Det er jo rigtigt. Deres mand arbejder sammen med John.”

Sagde Malene i et forsøg på at holde samtalen i gang. Jeg greb hende forsigtigt på låret nede under bordet, og nev hende ganske let. Jeg håbede at hun opfangede, at det betød at hun skulle til at tie stille, medmindre at hun ville opleve min mor vred.

”Og hvad arbejder du med?”

Spurgte min mor syrligt Malene, som forskrækket slap gaflen.

”Jeg har tænkt mig at kæmpe professionelt.”

Udbrød Jonna pludseligt, for at fange min mors opmærksomhed. Hvilket sådan cirka svarede til at hun havde kastet sig ud foran et godstog, og havde skubbet Malene af vejen.

”Hvad?!”

Hylede min mor skingeret.

”Jep. Du hørte mig.”

Sagde Jonna hurtigt, bekymret for at min mor ville lade som ingenting og kaste sig over Malene igen.

”Du skal bestemme ikke kæmpe!”

Hylede min mor rasende.

”Og hvorfor ikke det?”

Spurgte Jonna udfordrende.

”Du har ingen træner.”

Svarede min mor tilfreds, og så ud som om hun ville give sig til at ringe rundt til hele byen, for at forhindre at nogen af dem skulle trænge Jonna. Bare for at beskytte sin sociale status.

”Hun har mig!”

Sagde Malene rasende, og rejste sig. Hun slog hænderne i bordet, så min mor så på hende.

”Og jeg har erfaring, som at være den næstbedste i verdenen.”

Tilføjede Malene skarpt. Min mor indså hurtigt at hun var nedstemt. Så hun rejste sig, og forlod min lejlighed. Forhåbentligt for sidste gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...