Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1239Visninger
AA

22. Holy fucking yes! Hun sagde ja!

Malene førte an, ud til vores biler og drejede endnu en omgang.

”Jeg kan bare ikke tro det. Jeg er bare så glad!”

Sagde hun lykkelig, og smed hurtigt sin taske ind på sædet af sin bil. Så skal det snart til at være, mindede jeg mig selv på, netop som hun vendte ryggen til mig.

”Øhm… Malene?”

Spurgte jeg. Hun vendte sig let imod mig, og nikkede.

”Ja?”

Spurgte hun, da jeg ikke svarede.

”Øhm…”

Sagde jeg ret så dumt.

”Det er bare fordi… at… altså… at jeg gerne…”

Stammede jeg. Malene rystede opgivende på hovedet.

”Træk vejret John, og prøv igen.”

Bad hun mig. Jeg nikkede, og gjorde det.

”Jeg ville bare høre, om du vil med mig til min firmafest… altså som min date for aftenen?”

Fik jeg endeligt spurgt, og stoppede kun op en gang i sætningen. Malene fik et ansigtsudtryk, som jeg ikke kendte, og så valgte min hjerne at gå i spat.

”Men altså selvfølgeligt, hvis du ikke vil eller kan, så er det også i orden. Jeg vil ikke presse dig til noget, som du ikke vil. Det er bare fordi, jeg slog jo op med min kæreste. Og mine arbejdskollager kan godt lide at drille, så jeg vil helst ikke…”

Spyttede jeg ud på utroligt kort tid, før at Malene fik mig stoppet ved at ligge en finger over mine læber.

”Det vil jeg meget gerne.”

Svarede Malene blidt, så min hjerne endeligt faldt helt til ro og ikke kørte på alt for mange omdrejninger.

”Som din date.”

Slog hun fast, og smilede blidt.

”Herligt.”

Hviskede jeg. Hvorfor jeg hviskede, aner jeg ikke. Min hjerne var måske stadigt lidt åndssvag, eller måske var jeg inderst inde bange for at ødelægge øjeblikket.

”Hvor?”

Spurgte hun, og mindede mig på at hun manglede nogle informationer.

”Jeg kan samle dig op på fredag klokken otte.”

Svarede jeg overraskende normalt. Hun rystede let på hovedet.

”Jeg kommer over til dig klokken otte, siger vi så.”

Slog hun fast. Jeg nikkede, og så kørte vi hver vores vej. Jeg greb mig selv i at tænke, at der var pokkers lang tid til fredag. Det var trods alt mandag, og jeg ville ikke se Malene før fredag. Byggefirmaet havde smidt hende ud af bygningen indtil næste uge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...