Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1252Visninger
AA

28. Herligt

”It was lovely of you to come.”

Takkede min mor Malene, uden at ane at hun godt havde forstået vores skænderi.

”Ja, det kan jeg høre.”

Kommenterede Malene en anelse utilfreds over at være blevet kaldt tøs.

”Det må du undskylde. Det er jo bare… du er jo… du er jo ikke…”

Begyndte min mor, men valgte ikke at afslutte sætningen. Men alligevel forstod Malene og jeg meningen med sætningen. Min mor mente ikke at Malene var god nok til mig, fordi at hun ikke så ud til at have mange penge. Jeg tog et fast greb i min mors arm, og trak hende tæt ind til mig.

”Hvad helvede bilder du dig ind?”

Spurgte jeg hviskende, men rasende. Malene stod bag mig, og så helt forkert ud i hovedet.

”Jeg siger jo bare…”

Begyndte min mor, men da valgte jeg at slippe hende og træde tilbage. Nu var det nok, hun skulle ikke bestemme over mig længere.

”Glem det, jeg gider ikke høre på dine latterlige forestillinger mere. Jeg kan godt forstå at Jonna brød kontakten med dig. Måske skulle jeg overveje at gøre det samme.”

Fortalte jeg min mor, blot for derefter at vende mig bort fra hende. Hun stod mundlam tilbage, mens at jeg ledte Malene væk fra hende igen.

”Det er jeg ked af. Kom, vi går.”

Sagde jeg til Malene, og var bekymret over at hun ikke havde sagt noget endnu.

”John…”

Sagde hun endeligt, da vi var kommet ud til bilen. Jeg så på hende, og opdagede at hun græd.

”Jamen Malene…”

Begyndte jeg, og rakte ud efter hende. Men hun skubbede bestemt mine hænder væk.

”Din mor har ret.”

Sagde Malene, og så på mig med tårefyldte øjne.

”Se på mig John. Jeg er ingenting værd længere. Jeg var på toppen, og nu har jeg ramt bunden. Jeg er ikke noget værd.”

Sagde Malene og tog sit ansigt i hænderne, mens at hun græd så meget, at hendes skuldre rystede. Jeg tog hendes hænder væk fra ansigtet, og så kort på hende.

”Du er alt værd… for mig.”

Sagde jeg blidt til hende. Hun udstødte en overrasket lyd, og kastede sig i armene på mig.

”Åh John.”

Sagde hun, som om at hun havde fået håbet igen. Jeg lagde forsigtigt en finger under hendes hage, og kyssede hende på læberne. Jeg slap hendes læber hurtigt igen, bange for at jeg havde gjort noget, som hun ikke ville bryde sig om. Men hun smilede bare, og trak mig ind til sig igen, så jeg kunne kysse hende igen. Herligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...