Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1231Visninger
AA

35. Flyt ind hos mig

”De uduelige, forpulede idioter!”

Råbte Malene rasende, da hun kom ud fra mødet med sin advokat. Dagen i forvejen havde vi begravet Mike ved en ensom ceremoni, så hendes humør var ikke det bedste i forvejen.

”Hvad er der?”

Spurgte jeg, og rejste mig hurtigt fra stolen, hvor jeg havde siddet og ventet. Malene stoppede op, og så på mig. Også begyndte hun at græde igen, så jeg tog hende i armene.

”Byggefirmaet var ikke forsikret.”

Sagde Malene grædende, så jeg forstod hvorfor. Uden forsikring, var der ingen dækning. Malene ville ikke kunne få pengene til at få træningsstedet genopbygget.

”De lavede fusk med ledningerne, og det var en kortslutning, som satte ild til det hele. Og nu kan de ikke finde de ansvarlige, de er stukket af.”

Forklarede Malene stadigt grædende. Jeg vuggede hende forsigtigt i mine arme, og tyssede let på hende.

”Det skal nok gå.”

Forsøgte jeg at love hende, men anede ikke hvordan at jeg skulle kunne holde det løfte.

”Kom.”

Bad jeg, og kyssede hende bildt på panden.

”Det ser ud til regn, og så må vi hellere få dig hjem.”

Sagde jeg, og så ud af vinduet på de store skyer, som var blevet meget mørke.

”Nej, nej.”

Græd Malene, og klyngede sig endnu mere fast til mig.

”John, jeg vil ikke være alene. Du må ikke lade mig være alene.”

Tiggede hun, fuldstændigt opløst af tårer. Jeg aede hende forsigtigt ned over kinden, så hun kunne se på mig.

”Jeg har heller ikke lyst til at være alene, men du har ikke været hjemme i din lejlighed siden ulykken.”

Mindede jeg hende forsigtigt på. Hun rystede surt på hovedet.

”Det er et hul i jorden. Jeg vil ikke tilbage dertil.”

Forklarede hun. Jeg tøvede kort, men opgav det. Godt nok havde Malene og jeg ikke kendt hinanden længe, men jeg holdt jo af hende.

”Du kan flytte ind hos mig, hvis det er?”

Tilbød jeg, og var glad for at jeg ikke stammede mig igennem den sætning. Malene så kort på mig, som om at hun ikke troede på mig. Men da jeg blidt smilede tilbage, kunne hun heller ikke lade være med at smile.

”Det vil jeg meget gerne.”

Svarede hun, og kyssede mig på læberne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...