Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1262Visninger
AA

7. Et Lift

 

”Har du tænkte dig at stirre på mig hele natten?”

Spurgte hun sarkastisk, og sukkede igen, da jeg bare blev ved med at stirre på hende. Hun var lige ved at trække hætten på igen, men jeg afbrød hende inden.

”Nej, øhm… undskyld, det er bare…”

Begyndte jeg, og lød som en forvirret lille dreng. Hvilket jeg næppe var med mine 28 år, 29 til vinter, men der var stadigt seks måneder til.

”Min søster er din største fan.”

Svarede jeg dumt. Hun trak hætten på plads over hovedet, og skjulte den hasselbrune fletning igen, og de skønne grønne øjne.

”Du har ikke tænkt dig at spørge mig om en autograf vel?”

Spurgte hun, og lød irriteret. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Portoen til Danmark er ret dyr, så nej.”

Sagde jeg kort, og forklarede hende derved, at min søster stadig boede hjemme i Danmark. Hun nikkede taknemmeligt, og så kort på væggen.

”Det var den gang.”

Sagde hun, og fik det til at lyde som om at det var flere år siden. Men jeg vidste, at hun måtte være 26 år, næsten 27, og at det knap var to år siden, at hun holdt op eller forsvandt, eller hvad hun nu gjorde. Jeg vidste egentligt ikke hvad der var sket med hende, bare at hun holdt op med at kæmpe.

”Kom, medmindre at du vil sove i ringen i nat.”

Sagde hun, og gik. Jeg skyndte mig efter hende, da jeg ikke havde lyst til at sove på det hårde gulv i kamp-ringen.

”Hvor bor du?”

Spurgte hun, og ventede på at jeg gik ud af døren, så hun kunne låse den bag sid.

”Westwood-lejlighederne.”

Sagde jeg kort. Det var et rimeligt nyt sted, så de fleste vidste hvor det lå henne. Hun nikkede let, altså vidste hun hvor det lå henne. Hun viste vej om til bilen, som holdt parkeret omme bagved. Jeg kunne straks se, at hendes bil ikke var i den bedste stand. Hun havde jo tjent en del penge på at kæmpe, så hvorfor kørte hun i den skrotbunke? Hun fandt nøglerne frem, og låste bilen op.

”Skal du blive ved med at stirre ondt på min bil, eller vil du stige ind?”

Spurgte hun surt, og satte sig ind bag rattet. Jeg satte mig hurtigt ind, bange for at fornærme hende yderligere, og lukkede døren. Bilen kæmpede længe for at komme i gang, men startede endeligt og brummede roligt.

”Holder du snart op med at stirre på mig?”

Spurgte hun, og lød meget vred. Jeg så hurtigt væk igen, da jeg blev klar over at jeg havde stirret lidt for længe på hende igen. Hun satte bilen i gear, og kørte ud på hovedvejen. Vi kørte i komplet stilhed, indtil vi nåede det område som jeg boede i. Hun holdt ind til siden, så jeg kunne stige ud.

”Tak igen.”

Sagde jeg, og gjorde klar til at lukke døren i.

”Don’t mention it.”

Svarede hun tørt, og udstødte en utilfreds lyd. Hun så endeligt direkte ind i mine øjne.

”Actually don’t mention it ever.”

Sagde hun surt, så jeg smækkede døren og lod hende køre. Hvorfor var hun mon så fjendtlig? Tænkte jeg, og gik ind i min opgang.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...