Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1249Visninger
AA

41. En psykisk skade

”Højre. Venstre. Højre. Venstre. Venstre!”

Angav Malene tempoet. Jeg kunne knap nok følge med, fordi at hun sagde det så hurtigt. Men Jonna fulgte godt med, medmindre at Malene altså byttede om på rækkefølgen. Jonna pustede utilfreds over at have rodet rundt i det igen, men stod straks klar til at fortsatte. Malene rystede på hovedet, og stoppede hende.

Malene lagde de puder til side, som Jonna slog efter, og demonstrerede selv hvordan det skulle gøres.

”Brug benene. Energien til slaget skal komme helt nede fra dine tåspidser.”

Forklarede Malene, og gav et dødbringende slag til luften. Jonna så studerende på hende, men underligt fokuserende.

”Hvorfor gør du det der?”

Spurgte Jonna pludseligt. Malene så uforstående på hende, og stoppede op.

”Gør hvad?”

Spurgte Malene undrende. Jonna pegede på hendes knæ.

”Når du går, trækker du på knæet. Som om at det er skadet. Men når du er koncentreret, som nu. Så gør du ikke.”

Forklarede Jonna. Jeg så hurtigt på Malenes knæ, og indså at Jonna havde ret. Malene opførte sig faktisk som om at hendes knæ ikke fejlede noget. Malene rettede sig op, og sukkede let. Hun rystede kort på hovedet, og gav sig til at forklare.

”Mit knæ er blevet genopbygget. Jeg kan bruge det normalt.”

Forklarede Malene, og sukkede let.

”Men på grund af det chok, som jeg oplevede, da jeg blev skudt, så… Så led min psyke et knæk. Mit knæ er ikke skadet, men jeg opfører mig som om at det er. Det er en psykisk skade. Jeg fik at vide, at det godt kan gå væk, hvis jeg altså ligger hele episoden bag mig. Hvilket er lidt svær, når det kostede mig min karriere.”

Forklarede Malene, og sukkede igen utilpas. Nu trak hun igen på knæet, da hun gik hen for at få noget at drikke. Jeg rakte hende drikkedunken, og fik et let kys på panden som tak. Så rakte hun den tilbage igen, og jeg stillede den ned på plads.

”Skal vi prøve igen? Eller har du fået nok for i dag?”

Spurgte Malene drillende. Jonna grinede let.

”Som om.”

Svarede hun, og stod straks i forsvarsposition.

”Så lad os begynde igen.”

Sagde Malene glad, og holdt en enkelt pude op.

”Vi tager benene denne gang. Højt og lavt. Klar?”

Spurgte hun, men ventede ikke på svar. Hun gav sig straks til at angive takten igen.

”Højt! Lavt. Højt. Højt. Super! Lavt. Lavt. Højt. Lavt.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...