Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1239Visninger
AA

11. Den Utro Christina

 

”Thanks.”

Sagde jeg venligt, da servitricen kom med vores kaffe. Eller rettere sagt min kakao, og Malenes kaffe. Hun nippede prøvende til det, og nikkede så tilfreds. Hun måtte kunne lide den. Servitricen gik igen, men sendte mig først et sexet smil, som jeg valgte at lade som om at jeg overså. Malene bemærkede det, og sukkede let igen på den dystre måde.

”Du ville have mere held med hende, end med mig.”

Sagde hun let, og tog en tår mere af sin kaffe. Hun hentydede til, at jeg sikkert ville kunne få servitricen med hjem i seng, hvis jeg altså ville, end at jeg ville kunne lokke hende med. Jeg rystede let på hovedet, det var ikke min intention.

”Det er ikke derfor at jeg har budt dig på kaffe.”

Gav jeg hende igen med den dystre tone. Det fik hende bare til at smile let. Hun foldede sine hænder omkring den varme kaffekop, og så studerende på mig.

”Hvorfor har du så?”

Spurgte hun med sit lette smil, og tog en lille tår mere.

”Som for at sige tak, det har jeg jo sagt.”

Brugte jeg min undskyldning, som for at afgøre det, selvom at jeg egentligt ikke vidste hvorfor jeg havde gjort det. Kun at jeg havde gjort det.

”Det har jeg lidt svært ved at tro på.”

Sagde hun skeptisk, og drak lidt af sin kaffe igen. Jeg trak utilpas på skuldrene, lidt bekymret for at blive afsløret, for jeg havde virkeligt ikke noget svar til hende.

”Men okay, så siger vi at det er derfor, at du har inviteret mig på kaffe.”

Svarede hun, og stillede koppen fra sig, så hun hurtigt kunne trække sin hætte over hovedet igen. Det måtte være lidt køligt, hun havde jo trods alt lige været i bad, så hendes hår var stadigt vådt.

”Så jeg talte lidt med Mikey om de hold som træner…”

Begyndte jeg, for at tale om noget andet. Hun fnes straks, men rystede på hovedet, som tegn på at jeg skulle fortsætte.

”Altså jeg ville høre din mening, for jeg har overvejet et kampsportshold, så jeg undgår situationer… som den i forgårs.”

Forklarede jeg, og følte et let stik af svigt. Christina havde slet ikke bemærket, at jeg var kommet til skade, gik det op for mig. Malene nikkede let, men rystede så opgivende på hovedet.

”Egentligt burde jeg anbefale dig et af holdene, som hjælpetræneren, men…”

Begyndte hun, og holdt en pause, så hun kunne tænke lidt. Hun drak en tår mere af sin kaffe imens, så jeg gav mig til at se på noget andet, så jeg ikke risikerede at stirre på hende igen. Jeg fik øje på Christina, som gik lige forbi mig, hånd i hånd med en eller anden fyr, som jeg ikke kendte. Jeg bemærkede, at hun havde min rygsæk på ryggen, netop som hun gik på tærer og kyssede fyren på læberne. Det gjorde mig vred, men også såret, selvom at jeg havde regnet med det.

”Hvis du vil have mig undskyldt to sekunder, Malene, så skal jeg lige slå op med min kæreste.”

Undskyldte jeg mig overfor Malene, og rejste mig så. Hun så undrende, og dernæst med et utilfreds glimt i øjet på Christina, som igen kyssede fyren. Jeg brød ind, ved at rømme mig højt.

”My bag and phone, please.”

Sagde jeg utilfreds, og straks stillede Christina sig normalt igen. Hun trak hurtigt min taske af ryggen, og gav mig den.

”And you can delete my number.”

Sagde jeg utilfreds, og vendte hende så ryggen. Jeg satte mig igen ved cafebordet, overfor Malene, som sendte mig et trist smil. Jeg kaldte hende med vilje ven, på engelsk, højt, så Christina hørte det, da hun nærmede sig med et dræbende blik. Så hun ikke troede, at også jeg var utro, når det kun var hende. Hun sukkede højt, for at få min opmærksomhed, men jeg ignorerede hende. Så hun vendte sig om, og gik igen. Og det var sidste gang, at jeg så hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...