Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1243Visninger
AA

40. Chauffør og Sponsor

Malene satte sig ned på stolen igen, og pustede let ud. Næsten som om at hun havde haft en kamp med min mor. Jonna så stadigt målløs på hende.

”Ja, hvis du altså vil have mig.”

Sagde Malene, og rakte opgivende armene ud med et usikkert smil. Jonna nikkede meget hurtigt og ivrigt.

”Men… mener du det virkeligt?”

Spurgte Jonna lamslået. Malene nikkede.

”Ja, altså hvis du har lyst.”

Tilføjede Malene.

”Mon ikke.”

Sagde Jonna, og lød stadigt lamslået. Men så gik det op for hende, at tilbuddet var ægte nok. Og så kunne hun ikke lade være med at smile.

 

”Vi tager ikke flere ind på vores kamp-hold.”

Sagde manden, uden tvivl træneren, som knap nok gad løfte hovedet op fra bordpladen.

”Falton, vi beder ikke om at hun skal på et hold. Vi beder om plads til at træne på.”

Brød Malene ind. Straks, ved lyden af hendes stemme, fløj manden forskrækket op. Han mimede let hendes fulde navn på læberne, og vidste uden tvivl godt hvem hun var.

”Jeg skal træne, og med min egen træner, Malene, så er det ikke nødvendigt med et hold.”

Forklarede Jonna, men blev totalt overhørt. Træneren havde kun øjne for Malene, som allerede stod klar i træningstøj. Jonna havde også skiftet, og jeg stod bare i normalt tøj. Jeg var bare chauffør i dag.

”Ja, det ville jeg mene at det kan lade sig gøre. Hvad siger i til…”

Begyndte han, og var ved at lede sin kalender igennem. Malene brød ind igen.

”Vi får weekenderne for os selv, og hvis det er muligt, så vil vi også træne efter lukketid. Jeg skal låse efter os.”

Bad hun selvsikkert. Træneren så skævt på hende. Det var en underlig efterspørgsel. Men jeg forstod den godt. Malene forsøgte at beskytte Jonna, ved at skjule deres træning for omverdenen. Så Malenes gamle modstandere ikke opdagede at Malene trænede hende. For så ville vi uden tvivl blive bombarderet med forespørgsler med kæmpere, som ville kæmpe imod Jonna.

”For et lille ekstra beløb… kunne det vel godt lade sig gøre.”

Svarede træneren med et tilfreds smil. Malene så på mig. Jeg nikkede. Malene og Jonna havde jo ikke noget arbejde. Så ikke alene var jeg chauffør, jeg var også sponsor.

”Tak, min skat.”

Takkede Malene, og gav mig et kys på læberne. Det var helt klart pengene værd, at se hende så glad. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...